Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Som reddere har vi brug for et sikkerhedsnet, der griber os, hvis vi kommer til skade på jobbet, pointerer formand for landsklub.

Forhenværende falckredder Erik Schack tager stærk smertestillende medicin hver dag.
Fagbladet 3F

Det er ikke kun i Nordjylland, at det vækker opsigt, at en falckredder hverken har fået erstatning eller godtgørelse, efter at han for ni år siden blev udsat for en meget alvorlig arbejdsskade i Vendsyssel.

Forhenværende falckredder Erik Schacks sag gør indtryk på reddere landet over.

Det fortæller Stefan Fyhn Gregersen, der er formand for den største faglige sammenslutning af professionelle reddere i Danmark, Reddernes Landsklub.

- Den her sag betyder, at der er opstået usikkerhed blandt mange ambulancereddere. Som reddere har vi brug for, at der er et sikkerhedsnet, der griber os, hvis vi kommer til skade på jobbet. En del reddere er bekymrede på grund af den her sag, siger han.

Blodpropper i hjernen

På jobbet som falckredder forsøgte Erik Schack 4. august 2014 at redde tre livløse personer op fra en fiskekutters lastrum fyldt med giftige gasser.

Men hurtigt fik 3F’eren kvalme. Og efter godt tre timer med kraftige opkastninger fik han flere blodpropper i hjernen.

Siden har 60-årige Erik Schack kæmpet for få erstatning for sine skader.

Han græd af glæde, da Vestre Landsret i september 2021 afgjorde, at Ankestyrelsen skal anerkende hans blodpropper i hjernen som en arbejdsskade.

Men mere end ni år efter arbejdsulykken har han stadig hverken fået erstatning eller godtgørelse.

LÆS OGSÅ: Døden i lasten

“Fuldkommen uforståeligt”

Formanden for Reddernes Landsklub fortæller, at der var rigtig mange falckreddere, der var glade, da Erik Schack fik medhold i landsretten. Og som nu ikke kan forstå, at han ikke har fået sin erstatning og godtgørelse.

- Mange mener, at det ikke er rimeligt, at Erik skal gå gennem det her helvede for at få erstatning, efter at han kom til skade på jobbet, da han forsøgte at redde andre menneskers liv. Det er fuldkommen uforståeligt, at Tryg ikke retter ind og betaler den forsikringssum, som landsretten har tilkendt ham, siger Stefan Fyhn Gregersen.

Ved arbejdsulykken på havnen i den lille fiskerby Strandby omkom to fiskere af giftige dampe fra forrådnede skidtfisk i lasten på fiskekutteren. Samtidig fik en såkaldt pumpemand en hjerneskade, hvilket han har fået erstatning for.

Få timer efter redningsaktionen blev Erik Schack kørt på hospitalet, hvor han svævede mellem liv og død i koma i 19 dage.

Efter arbejdsulykken er den tidligere falckredder blevet svært hjerneskadet, lam i den ene arm, ligesom han har alvorlige problemer med sin førlighed. Han har været gennem adskillige operationer, hvor han blandt andet flere gange har fået taget en del af sin hjerneskal af – og sat på igen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Falckredder Erik Schack svævede mellem liv og død i koma i 19 dage med familien ved sin side. Her med hans to døtre. Nu skal han opereres igen, og hans erstatningssag er endnu ikke afgjort.
Falckredder Erik Schack svævede mellem liv og død i koma i 19 dage med familien ved sin side. Her med hans to døtre. Nu skal han opereres igen, og hans erstatningssag er endnu ikke afgjort. FOTO: Privat

90 procent

Landsrettens afgørelse i 2021 betød, at Erik Schacks arbejdsskadesag skulle behandles af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, AES.

I februar 2023 traf AES en foreløbig afgørelse om, at falckredderen med sikkerhed har et varigt mén på 90 procent som følge af arbejdsskaden, og at han skal have 775.363 kroner i godtgørelse.

I marts afgjorde AES, at Erik Schacks tab af såkaldt erhvervsevne er 90 procent, og at han skal have 33.650 kroner om måneden i erstatning.

Men redningskoncernen Falck Danmarks forsikringsselskab, Tryg Forsikring, har klaget over begge afgørelser.

(Artiklen fortsætter efter videoen)

Falck: Frygtelig sag

Om sagen og reddernes bekymringer skriver Falcks ambulancedirektør i Danmark, Jørgen Mieritz:  

- Det er en frygtelig og utroligt trist sag, der også påvirker os. Vi har dog ikke mulighed for at kommentere på den enkelte sag. Men vi er generelt optaget af vores medarbejderes tryghed og sikkerhed, og skulle der ske uheld i arbejdsøjemed, så skal der naturligvis gives de erstatninger, som man er berettiget til.

Direktøren svarer dog ikke på Fagbladet 3F’s spørgsmål om, hvorvidt Falck vil gøre noget på baggrund af sagen, og om redningskoncernen fortsat vil benytte Tryg som forsikringsselskab.

Fåmælt

Pressechef i Tryg Danmark Susanne Lindhage skrev i juli 2023 til Fagbladet 3F:

- Det er en meget ulykkelig sag. Erik Schack har vores dybeste medfølelse, og vi har stor forståelse for hans frustration over sin tilstand. Ikke desto mindre ser vi anderledes på sagen, end den bliver fremlagt her. Vi ville derfor også gerne have kommenteret på kritikken, så sagen kan blive belyst fra begge sider. Dog er vi af GDPR-hensyn nødt til at have Erik Schacks samtykke til at udtale os i sagen, og trods flere forsøg på at få hans samtykke er det desværre ikke lykkedes.

Erik Schack vil ikke skrive under på samtykkeerklæringen, fordi han nærer dyb mistillid til Tryg.

I stedet har Fagbladet 3F sendt en fuldmagt fra Erik Schack om, at Tryg gerne må udtale sig i hans sag.

Forsikringskoncernen Tryg A/S, som Tryg Forsikring hører under, har haft et overskud på 2,4 milliarder kroner før skat – alene for første halvår af 2023.