Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Lønstigninger allerede 1. april og starten på et opgør for ansatte på meget få timer er blandt de resultater, som 3F fremhæver i "utraditionelt" forlig for landets 130.000 ansatte i regionerne.

Forliget for landets regionalt ansatte blev præsenteret tirsdag middag ved et pressemøde hos Danske Regioner.
Philip Davali

Hurtige lønstigninger, en reallønsfremgang på over to procent og starten på et opgør med ansatte på meget få timer.

Det er blandt de resultater, som formanden for 3F’s offentlige gruppe, Lydia Callesen, fremhæver i de nye overenskomster, der netop er faldet på plads for landets omkring 130.000 ansatte i regionerne, blandt andre rengørings- og serviceassistenter på sygehusene.

- Det er et rigtigt godt resultat, vi har landet. De hurtige lønstigninger er vigtige, men der er også andre gode ting i forliget, hvor man har kigget på bredden i de faggrupper, der arbejder i regionerne – også 3F’erne, lyder det fra Lydia Callesen.

Lønnen stiger fire procent allerede 1. april for alle de regionsansatte, og i alt er parterne blevet enige om en overenskomst med en økonomisk ramme på 8,8 procent over to år. Det sikrer en reallønsfremgang på over to procent.

Rigtigt mange gode elementer

Forliget blev præsenteret tirsdag middag ved et pressemøde, hvor blandt andre regionernes topforhandlere, Forhandlingsfællesskabets formand, Mona Striib, og formand for Regionernes Løn- og Praksisudvalg Heino Knudsen deltog:

- Vi er tilfredse med en rigtigt god aftale med rigtigt mange gode elementer, lød det blandt andet fra Mona Striib.

En af 3F’s kæpheste i forhandlingerne var at få taget et opgør med timelønsansatte og ansatte på meget få timer – helt ned til nul timer.

Og her er taget nogle rigtigt gode skridt i det nye forlig, siger Lydia Callesen.

- Vi har kæmpet for at gøre op med regionernes brug af timelønsansatte og sikret, at der nu kommer et større fokus på, at vores medlemmer, der er ansat på få timer, kommer op i tid og gerne på fuldtid. Det er supergodt, siger hun.  

Store visioner

Det er også et lidt utraditionelt forlig, mener Lydia Callesen, fordi det rummer et stort visionspapir, som handler om at løse de fremtidige udfordringer på det regionale arbejdsmarked.

Lydia Callesen kalder det en klar nytænkning:

- Det skal være med til at lægge en stærkere ramme for at udvikle de regionale arbejdspladser, så vi har fået krav med, der blandt andet handler om medarbejderinddragelse, arbejdsmiljø, uddannelse og flere på fuldtid, siger Lydia Callesen, formand for 3F’s offentlige gruppe.

Flere gengangere

Desuden rummer det regionale forlig gengangere i forhold til de aftaler, der de seneste dage er landet for landets statsansatte og kommunalt ansatte:

De regionale tillidsrepræsentanter har for eksempel fået retten til at møde nyansatte i arbejdstiden, og der er også sikret tre ekstra barselsuger med fuld løn til far eller medmor.

Der er også opnået enighed om en frihedsopsparingskonto, hvor den enkelte har mulighed for spare lønnet frihed op til senere brug.

Og så er der sat penge af til de lavestlønnede, som også kommer 3F-grupper til gavn, ligesom der er sat to procent af til organisationsforhandlinger. Det begreb dækker over penge, som hver organisation – for eksempel 3F – skal forhandle direkte med arbejdsgiverne om. 

Med tirsdagens forlig er alle de offentlige forhandlinger færdige på de såkaldt “store” borde. Der mangler stadig forhandlinger for de enkelte faggruper, som pågår nu og ventes i mål de kommende dage.

Herefter skal resultaterne til urafstemning blandt medlemmerne af 3F og de andre offentlige fagforeninger. Det sker i marts eller april. Overenskomsterne er først endeligt vedtaget, hvis et flertal af medlemmerne stemmer ja.