For mange vil det være en dårlig forretning at hæve efterlønnen, selvom man har tænkt sig fortsat at arbejde.
Regeringen har opgivet at hæve pensionsalderen. I stedet er den kommet med en række forslag, der skal lokke danskerne til frivilligt at blive nogle år på arbejdsmarkedet.
Et af dem er at lade folk hæve deres indbetalte efterlønsbidrag skattefrit. Her kan du læse mere om det forslag.
- I 2018 skal der være mulighed for at hæve sine forrentede efterlønsbidrag skattefrit.
- Ifølge regeringen vil skattefriheden betyde, at værdien af bidragene vokser med omkring en tredjedel sammenlignet med, hvis de var blevet udbetalt som almindelig løn.
- Hvor meget man vil kunne hæve afhænger af, hvor længe man har betalt ind. Personer født i 1957 vil kunne hæve op til 105.647 kroner, mens personer født i 1987 vil kunne hæve op til 2.970 kroner.
- De personer, der hæver pengene, frasiger sig retten til efterløn. De melder sig altså ud af ordningen.
- Regeringen skønner, at omkring 50.000 personer vil melde sig ud. Det svarer til 12 procent af det ventede antal medlemmer i 2018.
- Men hvis man er medlem af ordningen, men ikke har tænkt sig at gå på efterløn, kan det for langt de fleste alligevel bedst betale sig at blive ved med at betale til efterløn, har Danske A-kasser beregnet.
- Så har man nemlig udsigt til en skattefri præmie, alt efter hvor meget ud over efterlønsalderen man bliver ved med at arbejde.
- Ifølge Danske A-kassers regneeksempler vil en person født i 1957, der har ret til efterløn, men ikke har tænkt sig at bruge den, få 39.909 kroner mere ud af at blive i ordningen og indkassere efterlønspræmien end ved at få pengene udbetalt skattefrit i 2018.
- En person født i 1987 vil få knap 25.000 kroner mere ud af at blive i ordningen og indkassere præmien. Regneeksemplerne hviler på en række forudsætninger, blandt andet at man har fuldtidsarbejde frem til pensionsalderen. Så de gælder ikke alle, understreges det.
Kilder: Pensionsudspillet “Flere år på arbejdsmarkedet” og Danske A-kasser.
/ritzau/
