Morten Lund TiirikainenI dag drikker et flertal af 3F'erne vand i løbet af arbejdsdagen. Der er sket meget siden 1800-tallet, hvor det ikke var ualmindeligt for arbejdere at drikke både brændevin og flere liter bayersk øl i arbejdstiden.
Humlen er for langt de flestes vedkommende erstattet med vand eller sodavand i spisepausen. Men bare få årtier tilbage var øllet den absolut foretrukne frokostdrik.
Udviklingen i vores ølforbrug har en logisk forklaring, lyder det fra Anders Risager Callesen, teamleder og ansvarlig for historisk formidling på Carlsberg.
- I dag er der langt højere krav til sikkerhed på arbejdspladserne, hvilket giver en strengere alkoholpolitik, siger han.
Vi har drukket øl siden 1300-tallet, men dengang var der tale om hjemmebrygget øl, der ikke minder meget om det, vi forbinder med øl i dag.
Forløberen til den gyldne øl, vi kender i dag kom til Danmark i midten af 1800-tallet, hvor Carlsberg-stifteren, JC Jakobsen, indførte bayersk øl som et alternativ til brændevinen.
Brændevin var på dette tidspunkt en elsket drik, som var foretrukket over det tynde hjemmebryggede øl. Vand drak man ikke, fordi det ofte var stærkt forurenet.
Fire liter om dagen
Ikke alene smagte den bayerske øl bedre end hjemmeøllet – det slog heller ikke nær så hårdt som brændevinen. Selvom beruselse i arbejdstiden på dette tidspunkt ikke var uhørt, vandt øllet hurtigt popularitet over brændevinen.
- På Carlsberg var det på dette tidspunkt tilladt at drikke fire liter 6,5 procent bayersk øl pr. mand pr. dag, hvilket afspejler samfundet i den tid meget godt, forklarer Anders Callesen.
Inden indgangen til 1900-tallet blev mængden dog reduceret til to liter. Flere maskiner i industrien satte højere krav om ædruelighed.
Fællesskab om frokostøllen
Med tyskernes besættelse af Danmark i 1940 blev øl rationeret på grund af rationerne på byg. I årene efter krigen fulgte dog et økonomisk opsving, der satte sit præg på ølforbruget.
- I 1950’erne og 1960’erne var frokostøllen vidt udbredt. Det var normalen, og øllet fandt vej fra arbejderklassen til både funktionærer og håndværksfag, siger Anders Callesen og tilføjer:
- Der opstod et fællesskab om frokostøllen, som også har forbindelse til fagbevægelsens stærke udbredelse i disse år, hvor frokostpausen ofte brugtes til faglige møder.
