Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Direktøren for Forenede skriver i et læserbrev, at Forenede Service alle dage har betalt løn til medarbejderne efter overenskomsten. Usandt, siger 3F-gruppeformand, som aldrig tidligere har set så mange efterbetalingssager på så kort tid hos et enkelt firma.

FOTO: Joachim Rode

Rengøringsfirmaet Forenede Service har alle dage betalt løn til alle medarbejdere efter overenskomsten med 3F. Det påstår direktøren for koncernen Forenede, Carsten Clement, i et læserbrev, som er blevet offentliggjort 1. februar på Lokalavisens hjemmeside.

Men hos fagforbundet 3F er man lodret uenig i påstanden fra Forenede, der blandt andet har Danmarks næststørste rengøringsselskab, Forenede Service, som datterselskab.  

- Det er direkte usandt, når direktøren påstår, at Forenede Service ikke har snydt medarbejdere for løn og tillæg. Firmaet har systematisk snydt en del af vores medlemmer, siger Tina Møller Madsen, formand for Privat Service, Hotel og Restaurations-gruppen i 3F.  

3F: Har efterbetalt over 10 millioner kroner

En opgørelse fra 3F's hovedforbund samt tre lokale 3F-afdelinger viser, at de tilsammen har ført over 150 faglige sager mod Forenede Service i perioden fra 2011 til og med august 2016. Forenede Service har i sagerne efterbetalt over 10,5 millioner kroner ifølge opgørelsen, som 3F har lavet for Politiken og Fagbladet 3F.

Sagerne handler især om, at 3F'ere har fået for lidt i løn eller er blevet snydt for tillæg af Forenede Service. Derudover har firmaet i mindre grad betalt bod for brud på overenskomsten.

Ifølge formanden for Privat Service, Hotel og Restaurations-gruppen i 3F havde gruppen aldrig tidligere set så mange efterbetalingssager på så kort tid hos et enkelt firma.

3F fastholder, at Forenede Service har efterbetalt over 10,5 millioner kroner i sagerne.  

- Snyderiet er især sket i Nordsjælland, hvor Michael Krogh og nogle af hans nære, nu fyrede, mellemledere har styret firmaet i årevis. Men mange andre steder i landet er der ikke problemer med Forenede Services udbetaling af løn til medarbejdere, siger Tina Møller Madsen.  

Dømt for groft skattesvig

Michael Krogh har i en årrække været vicedirektør hos Forenede Service og chef for firmaets afdeling i Nordsjælland. Men 1. april 2012 måtte Michael Krogh gå på lønnet orlov i tre gange tre måneder - efter en række afsløringer fra Fagbladet 3F af forholdene for udenlandske rengøringsmedarbejdere hos Forenede Service.

Michael Krogh, der fortsat ejer knap 13 procent af aktierne i koncernen Forenede, blev 17. januar 2017 ved Retten i Lyngby dømt for groft skattesvig for 11 millioner kroner. Han fik en ubetinget fængselsstraf på to og et halvt år samt en bøde på 11 millioner kroner - men har anket dommen til landsretten.  

3F: Store problemer

De tre lokale 3F-afdelinger, der er med i opgørelsen, er 3F Frederiksværk-Frederikssund, 3F Nordsjælland Øst og 3F Holbæk-Odsherred. Afdelingerne er ligeledes lodret uenige i påstanden fra Forenede om korrekt lønbetaling fra Forenede Service.

- Det er ganske enkelt ikke muligt for 3F-afdelingerne at hente så mange penge hjem i efterbetaling, hvis der var orden i lønudbetalingerne i firmaet. Der har været personer i toppen samt mellemledere, som har udnyttet mennesker, siger Birgit Jørgensen, faglig medarbejder hos 3F Holbæk-Odsherred.

Hun bliver bakket op af formanden for 3F Nordsjælland Øst, Hans Nissen:

- Forenede har beklageligvis i voldsomt vid udstrækning unddraget medarbejdere betaling for deres arbejde. Det kan vi dokumentere med de voldsomt mange sager, hvor virksomheden har måttet efterbetale. Virksomheden har i meget stort omfang benyttet underleverandører, som er blevet dømt for kriminelle forhold. Det kan vi også dokumentere.

Hos 3F Frederiksværk-Frederikssund siger faglig sekretær Poul Andersen om forholdene hos Forenede Service:

- Her i afdelingen noterer jeg mig, at 60 sager er rundet, og jeg har dags dato ikke haft en henvendelse fra et medlem, hvor jeg kunne sætte ”flueben” ved, at alt er OK!

(Artiklen fortsætter under billedet)

- Svage medarbejdere er blevet nærmest systematisk snydt for løn og tillæg, sagde Jens Nielsen, der tidligere var regionschef hos Forenede Service, i september til Politiken og Fagbladet 3F.
- Svage medarbejdere er blevet nærmest systematisk snydt for løn og tillæg, sagde Jens Nielsen, der tidligere var regionschef hos Forenede Service, i september til Politiken og Fagbladet 3F. FOTO: Finn Frandsen/Polfoto

Nye efterbetalinger

Fagbladet 3F erfarer fra flere af hinanden uafhængige kilder i rengøringsbranchen, at Forenede Service og 3F siden september 2016 har indgået forlig i mere end 10 faglige sager. Og at firmaet i den forbindelse har efterbetalt et sekscifret beløb.

Formanden for Privat Service, Hotel og Restaurations-gruppen i 3F ønsker ikke at give oplysninger om indholdet af de nye forlig. Men Tina Møller Madsen siger:

- Vi havde i januar 2017 et møde med Forenede Service, hvor vi fik afsluttet samtlige af vores faglige sager imod firmaet. Forenede Service har sagt, at de vil have ryddet helt op i deres virksomhed. Vi håber og tror på, at firmaet vil leve op til deres udmelding.

Forenede Service er aldrig blevet dømt endsige sigtet for et eneste forhold om udnyttelse af medarbejdere. Vores udførende medarbejdere ude hos kunderne er virksomhedens rygrad og eksistensberettigelse. Vi kærer os for dem og deres velbefindende, og vi har alle dage betalt løn til at alle vores medarbejdere i henhold til den overenskomst, vi har med fagforbundet 3F, ligesom vi selvfølgelig har betalt A-skat, feriepenge, pension, ATP med mere, skriver direktøren for Forenede, Carsten Clement, i et læserbrev bragt 1. februar 2017 i Lokalavisen.

Forenede: Fejlraten kan måles i promiller

Forelagt udtalelserne fra 3F skriver Carsten Clement i en e-mail til Fagbladet 3F:

- Forenede Service A/S har med sine cirka 3.000 timelønnede medarbejdere naturligvis ligesom alle andre virksomheder løbende enkelte sager om fejl i lønudbetalingerne, som vi får bragt i orden, straks vi bliver opmærksom på forholdene. Men der er ikke tale om systematisk snyd.

- Og vi har 3F’s ord for, at Forenede Service A/S ikke har flere sager, end branchens øvrige selskaber har i gennemsnit, selvom man i pressen gør alt, hvad man kan for at få det til at se sådan ud. Og selvom 150 fagsager og 10,50 millioner i efterbetalinger umiddelbart synes af meget på fem år, så skal man se det i forhold til, at Forenede Service i den omtalte periode har udbetalt 150.000 månedslønninger med et samlet beløb på mere 3,5 milliarder. Fejlraten kan således kun måles i promiller, skriver Carsten Clement i e-mailen.

Forelagt de nye forlig i mere end 10 faglige sager med en samlet efterbetaling på et sekscifret beløb skriver Carsten Clement, at Forenede Service for fem år siden har afviklet al brug af underleverandører til rengøring. Og at firmaet har indført ikke bare branchens, men hele det danske arbejdsmarkeds mest grundige kontrolsystem, når det kommer til ansættelse af nye medarbejdere og lønudbetaling.  

- I 2017 har vi som erklæret mål at have nul fagsager. Det er naturligvis urealistisk i så stor en virksomhed som vores, men med målsætningen som styringsværktøj samt nye IT-værktøjer og øget mandskab i lønfunktionen, så er vi overbeviste om, at antallet af fagsager i 2017 bliver meget lavt, skriver Carsten Clement.