Når man får en buket af vejsidens vilde blomster, får man lidt af det hele med.

Nogle gange er man heldig at få flere roser end tidsler, og det er netop sådan, 3F’s formand Henning Overgaard ser årets finanslov.

Han kalder udspillet for “fornuftigt”, fordi regeringen har øje på arbejdernes vilkår flere steder.

- Regeringen satser med finanslovsforslaget virkelig på at investere i de arbejdere, der sørger for danske virksomheders konkurrencekraft og vores bomstærke danske økonomi. Det er klogt og en investering i fremtiden, siger Henning Overgaard.

Erhvervsskoler og 110 procent dagpenge

Et løft på 300 millioner kroner til erhvervsuddannelserne i 2024, som stiger til 900 millioner kroner om året i 2030, er ifølge 3F’s formand et kæmpe skridt i den helt rigtige retning.

- Gammelt udstyr og nedslidte værksteder kalder på markante investeringer, og det er afgørende, at der er tale om årlige, permanente bevillinger. Det har vi kæmpet for i 3F gennem mange år, siger Henning Overgaard.

Samtidig sikrer regeringen, at uddannelsesløftet på 110 procents dagpenge bliver gjort permanent.

- Det er meget positivt, for det betyder, at de ledige, virksomhederne, fagforeningerne og a-kasserne kan planlægge og bidrage til, at virksomhederne får de medarbejdere, der er brug for. Og at de ledige får et bedre fodfæste og beskæftigelsesmuligheder på arbejdsmarkedet, siger han.

Asbest og social dumping

Henning Overgaard glæder sig også over, at der i finansloven er afsat flere penge til at bekæmpe social dumping, samt at der er fokus på at fjerne asbest fra danske husstande på en forsvarlig måde, så håndværkere ikke bliver dødeligt syge af arbejdet.

Finansminister Nicolai Wammen (S) glæder sig over, at der i det nye finanslovsudspil er råd til at dele milliarder ud til trængte områder.

- For at sige det på jysk. Det går rigtig fornuftigt for dansk økonomi. Kassen er blevet større, og inflationen er blevet mindre. Dansk økonomi er med andre ord bomstærk, siger han.

Der er fundet knap to milliarder kroner til at forbedre de danske domstole. Regioner og kommuner får en milliard ekstra. Der er penge til mere militær og den såkaldte Ukrainefond. 

Spilindustrien og dansk elitesport får også flere penge.

Men én ting er faldet helt ud af finansloven: hjælpen til nedslidte danskere.

LÆS OGSÅ: Regeringen dropper forbedringer af seniorpension

Her har regeringen valgt at spare 500 millioner kroner og tage en lovet forbedring af seniorpensionen af bordet.

Syge og nedslidte var blevet stillet i udsigt, at de kunne gå på seniorpension, hvis de var blevet vurderet til at kunne arbejde 18 eller færre timer om ugen.

I stedet fastholder regeringen sin hidtidige grænse på 15 timer.

Dermed løber Socialdemokraterne fra en tre år gammel politisk aftale om at forbedre seniorpensionen. Og det undrer 3F’s formand, Henning Overgaard.

- Det her er en af tidslerne – og en forringelse, vi ikke forstår, siger han til TV2 News.

Tager pension fra 3.000 for at få 1.000 flere i arbejde

Grunden til, at regeringen har sløjfet deres egen aftale fra tidligere, er angiveligt, at der både er penge og arbejdspladser i besparelsen. Ved at fjerne retten til tidligere tilbagetrækning for 3.000 personer får regeringen en øget arbejdskraft på 1.000 personer.

LÆS OGSÅ: Regering trækker aftale: 3.000 syge og nedslidte bliver ramt

Men den køber Henning Overgaard ikke. 

- Det er helt misforstået, hvis man tror, at det er de nedslidte, der kan løse vores udfordringer med arbejdskraft. Vi har i forvejen store problemer med, at virksomheder ikke vil ansætte seniorer, siger 3F-formanden til TV2 News. 

Han undrer sig over, at regeringen har meldt det ud i finansloven, når der samtidig er planlagt trepartsforhandlinger om netop seniorpensionen senere – hvor de samlede ordninger for tilbagetrækning skal på bordet.

- Vi forstår ikke, hvorfor regeringen gør det her nu – og ikke venter, til vi samlet kan diskutere tilbagetrækningsordningerne i en trepart, siger Henning Overgaard.

Ifølge finansministeren er flertallet bag aftalen om at forbedre seniorpensionsordningen simpelthen væk efter valget. Og derfor har den nye regering ikke andet valg end at lade aftalen falde.

- Men der er ingen, der får deres vilkår forringet efter denne finanslov, siger Nicolai Wammen.