Arbejdskraften findes lige her i Danmark. For selvom beskæftigelsen er steget, og de gode tider kan aflæses i økonomien, så er ikke alle danskere, der ellers både kan og vil arbejde, i arbejde, skriver forbundssekretær Søren Heisel i dagens blog.
Det er dejligt at kunne pege på løsninger og gyde lidt olie på vandene, når andre tvivler og er oprørte.
Senest har Jens Troldborg fra arbejdsgiverne (DA) og Frank Øland fra landbrugsorganisationen Landbrug & Fødevarer udtalt stor bekymring i Jyllands-Posten over, hvor de dog skal finde arbejdskraften, hvis deres østeuropæiske ansatte vil rejse hjem, nu når der er bedre tider i deres hjemlande. Svaret er, at arbejdskraften findes lige her i Danmark. For selvom beskæftigelsen er steget, og de gode tider kan aflæses i økonomien, så er ikke alle danskere, der ellers både kan og vil arbejde, i arbejde.
En overenskomstmæssig løn i Danmark - som jeg naturligvis regner med, at alle har, når de arbejder for DA’s og Landbrug & Fødevarers medlemsvirksomheder - er nemlig stadig meget bedre end en gennemsnitsløn i blandt andet Polen. Samtidig må det antages, at mange af de øst- og sydeuropæiske kolleger fortsat vil synes, at de danske lønninger er attraktive. Så der skal nok være flere, som vælger at blive her som ansatte.
Dertil kommer, at der desværre fortsat er 118.800 ledige danskere. I 3F har vi netop nu 12.900 ledige. Alle er de til rådighed for arbejdsgiverne. Derfor nægter jeg at tro, at det er umuligt for arbejdsgiverne at få hænder nok, som tingene står nu. Skulle der mangle kompetencer, er vejen til et godt match mellem en ledig og en arbejdsgiver efter- eller videreuddannelse. Blandt 3F’s medlemmer er det tydeligt, at uddannelse virker. 42 procent af de ledige 3F’ere, der har deltaget på et AMU-kursus, er i arbejde tre måneder efter, de har afsluttet kurset.
Heldigvis er det en ret, alle ledige har, at få seks ugers jobrettet uddannelse. Er der brug for at opdatere viden hos allerede ansatte, ja så har arbejdsgiverne mulighed for at trække på deres kompetencefonde. Så jeg synes nu, at løsningerne ligger lige for: Træk de ledige, vi har i Danmark, ind i arbejdsfællesskabet. Også selvom de måske har rundet de 50 år, er nyuddannede med et dugfriskt svendebrev eller måske har lidt rustne kompetencer eller danskkundskaber.
Det er nu, vi alle kan bidrage til, at alle kommer med i arbejdsfællesskabet - fagforeninger, virksomheder og jobcentre i samarbejde. Lad os få det til at ske. Og lad os i øvrigt glæde os over, at stavnsbåndet er ophævet, så de polakker og andre, som arbejder her i landet, er frie til at rejse hjem, når de ønsker det.
