Ifølge analyse er nyuddannede med korte videregående uddannelser nu oftere ledige end akademikere.
I mange år har det været et problem, at nyuddannede med lange videregående uddannelser har haft svært ved at finde arbejde efter studietiden.
Nu viser nye tal, at problemet er størst blandt nyuddannede med en kort videregående uddannelse fra for eksempel erhvervsakademierne.
- Nu ser vi, at de med de korte videregående uddannelser faktisk har en højere ledighed end akademikere.
- Det er klart, at vi nødt til at holde øje med, om det er noget, der forsvinder af sig selv, når vi forhåbentlig kommer mere ud af krisen, end vi er nu, eller om det er det nye normale, siger chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) Mie Dalskov Pihl.
En analyse fra AE viser, at 19,4 procent af nyuddannede med en kort videregående uddannelse ikke var kommet i arbejde i 2015, seks måneder efter de var dimitteret.
Hidtil har de højtuddannede haft vanskeligst ved at komme i arbejde. I 2015 var 18,5 procent af nyuddannede akademikere ikke kommet i arbejde efter et halvt år.
- Vi har undersøgt tidligere, at det kommer til at koste på deres løn og deres chance for at være i arbejde fremover. Ikke kun nu, men faktisk også, når vi møder dem om ti år.
- Så selvom vi ikke kan tale om tabte generationer, så er der nogle generationer, der får ar på sjælen, siger Mie Dalskov Pihl.
Hun mener, at virksomhederne ikke er gode nok til at kigge i ledighedskøerne efter arbejdskraft.
- Når vi kigger i vores prognoser for, hvordan arbejdsmarkedet kommer til at se ud, kan vi se, at der ikke kun er en mangel på faglærte, men også på folk med korte og mellemlange videregående uddannelser, så det er lidt paradoksalt, at vi nu ser, at deres ledighed er steget, siger hun.
Samlet set gik over 13 procent af alle nyuddannede i 2015 ledige i et halvt år eller mere, efter at de havde afsluttet deres uddannelse, skriver Information.
/ritzau/
