Asger Westh29 år efter sin udsendelse som FN-soldat i Bosnien har 3F'eren Claus Madsen fået anerkendt sine krigstraumer som en arbejdsskade. Men han drømmer stadig om at få et job.
Claus Madsen var blot 20 år, da han efter at have aftjent sin værnepligt og tre måneders missionstræning i 1995 blev udsendt som FN-soldat i Bosnien.
Godt 29 år senere præger oplevelserne fra borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien stadig hans krop og sind.
- Jeg er altid på vagt og ejer stort set ingen følelser. Da min mor var ved at dø efter en hjerneblødning sidste år, trak jeg bare på skuldrene. Jeg ved godt, at det er noget skidt, men det er sådan, det er. Når jeg har svært ved at føle sorg, kan jeg heller ikke føle glæde, siger Claus Madsen, der i dag er 49 år og på antidepressiv medicin.
Såret på psyken
Claus Madsen var udsendt med UNPROFOR, HQ COY 6, fra februar til august 1995. Holdet opholdt sig primært i hovedstaden Sarajevo i den sydlige del af Bosnien-Hercegovina, hvor Claus Madsen flere gange oplevede beskydninger og angreb.
På et tidspunkt slog en mortergranat ned cirka 50 meter fra ham. En anden gang ramte et projektil jorden få meter fra, hvor han stod.
Han oplevede også en lastbil i en konvoj blive ramt af en granat og hjalp efterfølgende med at få lastbilen væk, så konvojen kunne komme videre. Det er oplevelser, som Claus Madsen ikke ønsker at tale om, men fremgår af hans arbejdsskadesag og en erklæring fra Retslægerådet, som Fagbladet 3F har set.
Mange på holdet gik ned
Retslægerådet har enstemmigt slået fast, at hans udsendelse som soldat er årsag til, at han i dag er diagnosticeret med posttraumatisk stressbelastning (PTSD).
Derfor har Claus Madsen efter ni års kamp endelig fået anerkendt PTSD som en arbejdsskade med en méngrad på 20 procent.
- Jeg var med på det sidste hold i Bosnien, som var udsendt under FN-mandat. Vi måtte ikke skyde igen, når vi blev beskudt. Vi er det hold fra Bosnien, hvor der er flest veteraner, som har fået PTSD. Der var nogle fra missionen, som røg direkte hjem på den lukkede afdeling, siger Claus Madsen.
- Når du først har fået PTSD, er der ingen mirakelkur. Det føles som at have fået en hæklefejl i kysen, siger han.
Mareridt og flashbacks
Diagnosen resulterer blandt andet i koncentrationsbesvær. Claus Madsen har svært ved at huske og klare komplekse opgaver eller flere ting på en gang. Han farer let sammen, bliver hurtigt irritabel eller trist og døjer med mareridt og flashbacks, der giver spænding for brystet, høj puls, svedeture og en følelse af uvirkelighed.
TV og nyheder, som handler om krig eller terror, undgår han helt i dag, og stressbelastningen og de psykiske traumer har haft sin pris.
- Jeg har været gift med min nuværende kone i næsten ti år, så hun kender mig. Men det er gået ud over mine voksne børn fra et tidligere forhold. Dem har jeg kun begrænset kontakt med, siger Claus Madsen.
Selv husker han i dag ikke meget fra sin barndom.
- Jeg kan huske, at jeg var en “hestepige” og glad for dyr. Men det meste af min hukommelse er væk. Min hjerne er ligesom et USB-stik, der er blevet muret inde, men så stille og roligt er begyndt at krakelere, siger han.
En lang og sej kamp
De første symptomer på, at der var noget galt, viste sig ifølge Claus Madsen allerede, da han kom hjem fra Bosnien.
- Men da man dengang samlede 150 soldater og spurgte os, om vi havde brug for at tale med en psykolog, var der ingen, som sagde noget. Fordi du ikke havde lyst til at tabe ansigt, siger Claus Madsen.
- Det kan godt være, at man ikke vidste så meget om PTSD dengang, men man kendte da til granatchok. Der burde have været sat ind meget tidligere, men i militæret var vi opdraget til at klare os selv, siger han.
I stedet for at søge hjælp meldte Claus Madsen sig til en ny Nato-mission på Balkan. Det var der mange andre, som også gjorde, så han kom ikke afsted. Da han forlod forsvaret, arbejdede han som ufaglært på blandt andet på et mejeri og en forkromningsvirksomhed.
- Mine problemer kom mest til udtryk ved, at jeg bare prøvede passe mig selv og mit arbejde, siger Claus Madsen, der undgår større forsamlinger og ikke har været til en koncert i de sidste 12 år.
Fik professionel hjælp
I 2013 begyndte de mentale alarmklokker for alvor begyndte at bimle igen. De blev udløst af en dokumentar om krigen i Eksjugoslavien, hvor Claus Madsen genkendte flere af de medvirkende, som han havde været udsendt med.
Siden blev det kun værre, og i begyndelsen af 2015 gik han til sin læge med sine psykiske traumer. Kort efter henvendte han sig til Veterancentret i Ringsted, som henviste ham til behandling hos en psykolog i Holstebro, hvor han bor.
Via Veterancentret er han blevet udredt og har været i behandling på Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri, ligesom han i juni 2015 fik hjælp til at anmelde sin arbejdsskadesag.
Afvist fire gange
En sag, som siden 2015 er blevet afvist to gange af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og to gange af Ankestyrelsen, inden 3F Holstebro-Lemvig i 2023 blev inddraget.
Det førte til, at fagforbundet stævnede myndighederne, og at Retslægerådet kom på banen med en klar udtalelse, som har fået AES til at anerkende, at Claus Madsens PTSD er en arbejdsskade.
- Det er da rart, at nogle af de kloge hoveder siger, at jeg ikke er helt rask i hovedet på grund af mine oplevelser. Men jeg har det også ambivalent med det, siger Claus Madsen, der har været førtidspensionist siden 2016.
- Jeg vil ikke ligge nogen til last og er opdraget til, at man skal arbejde. Jeg tror aldrig, at jeg kommer til at erkende, at jeg ikke kan have et job. Mit lille lysegrønne håb er, at jeg en dag kan komme ud i et skånejob eller arbejde som frivillig. Jeg er bare ikke klar til det endnu, siger han.
