Gå til hovedindhold

John fik nej til førtidspension trods otte diagnoser

John fik nej til førtidspension trods otte diagnoser

Uvisheden. Det har været det værste i 60-årige John Jensens lange kamp for førtidspension. Trods utallige diagnoser lykkedes det først i sensommeren.

I foråret 2016 sender Randers Kommune en ergoterapeut hjem til 3F'eren John Jensen. Hun laver en funktionsbeskrivelse af hans evner til at gå på trapper og skrælle kartofler.

Han klarer fire ud af syv kartofler.

Og ergoterapeuten skriver: “John ønsker at få ro på sin situation og ikke jages rundt i systemet.”

- Da vi skal til møde i rehabiliteringsteamet i maj, tror vi, det vil gå nemt med en førtidspension. Men så siger en læge pludselig: “Han skal da arbejdsprøves!”. Dér var jeg så rasende, at jeg satte mig ned og græd, fortæller Johns hustru, Lissa Jensen.

For vejen har været for lang til den førtidspension, som den 60-årige randrusianer fik tilkendt i sensommeren 2016. Det er både John Jensen, hans hustru og den lokale 3F-afdeling enige om.

- Vi oplever desværre, at lovgivningen tolkes for stramt nogle gange. John Jensen blev afgjort trukket igennem for meget, siger sagsbehandler Dorte Pedersen fra 3F Randers.

Læs også Nye førtidspensionsregler har ramt de helt forkerte

Blank afvisning fra Arbejdsskadestyrelsen

Helt tilbage i 2010 bliver John Jensens smerter i skuldrene for kraftige. Han sygemeldes fra sit job som chauffør og opereres i begge skuldre på grund af afklemningssyndrom.

Frem til 2012 ryger han ind og ud af job. Oveni får han konstateret hjerteflimmer, forkalkning af hjertet, dårlig nyre og slidgigt i hofterne. 3F Randers kommer ind i billedet.

- Vi kan se, at han er nedslidt efter mange års arbejde. Vi anmelder både skulder- og hoftelidelser som en arbejdsskade, siger Dorte Pedersen.

Begge dele afvises dog blankt af Arbejdsskadestyrelsen i 2013.

Fem minutter på løbebånd, to gange om ugen

En dag kommer John Jensen hjem fra arbejdet og har tisset blod. Han får konstateret blærecancer. Det hedder nu kemobehandling og stomi. Kalenderen siger 2014.

- Stomien lægger en dæmper på alting. Jeg må ikke løfte, og jeg er også meget træt efter kemoen.

Han kommer ikke tilbage i job. I stedet begynder møderne med Jobcentret at blive talrige. Ægteparret har visitkort fra 10-15 sagsbehandlere. Han sendes blandt andet til genoptræning i et Sundhedscenter, hvor han skal løbe på løbebånd fem minutter, to gange om ugen.

- Hvad skulle jeg med det? Jeg kunne ikke holde til det, og kunne lige så godt gå en tur på fortovet.

I 2015 sendes John Jensen i arbejdsprøvning som pedel på en friskole. Her arbejder han to timer to gange om ugen, indtil en ny diagnose melder sig: Søvnapnø. Han får forbud mod at køre i bil.

Oveni har John Jensen nu smerter i begge ben, og der konstateres diskusprolaps.  Han får isat en stent i ryggen, der skal øge blodtilstrømningen til benene.

En lægeattest siger nu, at alle behandlingsmuligheder er udtømte, og arbejdsevnen er nul.

Men der indkaldes til nye møder i Jobcentret: “Et smertehåndteringskursus var måske en idé?!"

Otte minutter med hoptimister

Smertehåndtering bliver det ikke til. Men i stedet kommer mødet i rehabiliteringstemaet i maj, der ender med, at John Jensen sendes i arbejdsprøvning på Center for Beskæftigelse- og Revalidering. Her skal han samle hoptimister. Det er sådan nogle små figurer med en fjeder, der skal bringe optimisme frem i alle. Det lykkedes dog ikke helt for John.

- Jeg mødte klokken 10.55 og stemplede ud 11.03.

Og konklusionen: Ingen erhvervsevne.

25. august 2016 skal parret til et nyt møde i rehabiliteringsteamet: “Vi skal drøfte dit videre arbejdsliv”, siger en af deltagerne.

- Dér nåede jeg lige at få knyttet næven, fortæller Lissa Jensen.
Heldigvis afsluttes sætningen med: “… men vi har vurderet, at der ingen arbejdsevne er tilbage.”
John Jensen er tilkendt førtidspension fra 1. september 2016.