Susanne Junker
Karsten ØstergaardTEMA
De kinesiske kokke
Manglende danskkundskaber og en frygt for at blive sendt hjem til Kina betyder, at mange kinesiske kokke lever et isoleret liv bag restauranternes lukkede døre.
Når kinesiske kokke lander i Danmark på vilkår, de færreste ville finde sig i, udgør de blot en lille del af et større netværk af kinesere i både Europa og resten af verden.
Men de kinesiske migranter er en mangfoldig gruppe præget af store sociale forskelle. Det fortæller lektor i Kinastudier ved Aarhus Universitet Mette Thunø.
Hun beskriver de kinesiske kokke som et mindretal, der på grund af manglende danskkundskaber primært er henvist til hinanden.
- Kinesere, der kommer direkte fra Kina og ind i restaurationsbranchen, har svært ved at blive kulturelt og socialt integreret. De har få fridage og arbejder i nogle tilfælde op til 12 timer dagligt. Derfor har de ikke tid til at lære dansk og engagere sig med hinanden eller det øvrige samfund, siger hun.
Vilkår hæmmer integrationen
Fagbladet 3F har talt med flere sproglærere, der genkender problemet.
- Jeg har set kursister, der var helt grønne i hovederne og sad og lignede spøgelser, fordi de skulle arbejde til sent. De havde viljen, men ikke energien til at lære dansk, siger Birgitte Kaltoft, der har arbejdet som sproglærer i Silkeborg og Frederikssund.
LÆS OGSÅ: Overblik: Sådan bliver de kinesiske kokke udnyttet
Xiaomei Liu Hjordt, der er formand for foreningen 2Pen, som tilbyder danskkurser, fortæller om kinesiske kokke, der ikke kan nå undervisningen på grund af deres lange arbejdsdage.
- Og dem, der så kommer her, er meget trætte, siger hun.
Tør ikke bryde ud
Som Fagbladet 3F tidligere har afsløret, bliver kinesiske kokke udnyttet på danske sushi- og kinarestauranter landet over via den såkaldte beløbsordning, der skulle sikre udenlandske arbejdere en månedlig løn på mindst 35.500 kroner.
Her må de arbejde alle ugens dage, mens de ofte bliver tvunget til at betale penge tilbage til deres chefer.
Når de kinesiske kokke rejser uden for Kina, ender de ofte med at stå i en eller anden form for gæld til deres arbejdsgiver. Både pengemæssigt, men også forstået sådan, at restaurantejeren i første omgang bliver deres vigtigste netværk, fortæller lektor Mette Thunø.
- De kender i nogle tilfælde ikke andre end deres arbejdsgiver, når de ankommer. Hvis de ikke adlyder denne, er der risiko for at miste deres job og dermed skulle vende tilbage til Kina. Det vil være et frygteligt nederlag, og derfor udstår mange kinesiske kokke mange former for udnyttelse, siger hun.
Ofte har familien været med til at finansiere adgangen til Europa. Så selvom kineserne godt kan se, at de bliver udnyttet, tør de ikke at tale højt om deres vilkår.
- Mange kender hinanden i de kinesiske netværk. Får en kok først et dårligt ry som en besværlig medarbejder, kan denne få det svært med at finde nyt arbejde, siger Mette Thunø.
