Gå til hovedindhold

Fremtidens ældre: Kun 10.000 er på efterløn om 20 år

En af grundene til, at mange danskere i fremtiden vil ende på førtidspension, før de kan få folkepension, er at de ikke længere kan få efterløn.

Fremtidens ældre: Kun 10.000 er på efterløn om 20 år

Udhulingen af efterlønnen kan blive en bombe under seniorlivet, mener Eva Obdrup fra 3F's a-kasse. Antallet af efterlønnere vil fortsætte med at rasle ned og vil ende på 7.000-14.000 årligt i fremtiden.

Ved årsskiftet steg efterlønsalderen til 61,5 år. Senere i år - til juli - får den en nøk op igen og stiger til 62 år.

For bare 12 år siden var 180.000 danskere på efterløn. Siden da er antallet raslet ned. I år er antallet af efterlønnere faldet til en tredjedel: Der er nemlig kun cirka 60.000 efterlønnere i år.

Om 10 år vil cirka 20.000 være på efterløn. Og fra cirka 2040 og frem ventes antallet af efterlønnere at ligge på et sted mellem bare 7.000 og 14.000 om året.

Det viser en fremskrivning af efterlønstallene fra Finansministeriet efter de regler, der gælder nu.

Tallene viser også, at ser man på den årgang, der er født i 1950, så var godt 4 ud af 10 på efterløn, før de gik på folkepension. Men når den årgang, der blev født i 1970, skal på folkepension, så vil under 10 procent af dem have været en periode på efterløn, før de går på folkepension.

Efterlønsalder på 69 år

- Det skyldes jo, at efterløns- og pensionsalderen kommer til at stige helt vanvittigt. Ser vi ud i fremtiden, så ender efterlønsalderen på 69 år og pensionsalderen på 72, siger forretningsfører i 3FA Eva Obdrup.

- Den helt store udfordring er, at hver fjerde dansker i fremtiden vil ryge på førtidspension, før de når folkepensionen. Og en af grundene til det er netop, at de ikke kan få efterløn. Efterløn er jo i høj grad netop blevet brugt som en værdig tilbagetrækning, når kroppen ikke længere kunne holde til de fysiske belastninger eller tempoet på arbejdspladserne, mener Eva Obdrup.

Fagbladet skrev om førtidspensions-bomben i sidste uge.

I forbindelse med tilbagetrækningsreformen fik danskerne mulighed for at hæve deres efterlønsbidrag og melde sig ud af efterlønsordningen. Den mulighed brugte cirka en halv million. I dag er der knap en halv million, der stadig betaler til ordningen.

Eva Obdrup er dybt betænkelig ved at pille yderligere ved tilbagetrækningsalderen.

- Det er skammeligt, hvis helt almindelige lønmodtagere kommer til at ende deres arbejdsliv på førtidspension, før de kan få folkepension, mener hun.