Gå til hovedindhold

Kvindelige folketingsmedlemmer udsat for sexchikane

Pernille Skipper (EL) og flere andre kvindelige medlemmer af Folketinget har oplevet sexchikane. Nu er beskæftigelsesministeren kaldt i samråd.
FOTO: Polfoto

Kvindelige folketingsmedlemmer udsat for sexchikane

Kvindelige politikere på Christiansborg har oplevet sexchikane. - Jeg er decideret blevet raget på, fortæller Enhedslistens Pernille Skipper. Torsdag er beskæftigelsesministeren kaldt i samråd.

En hånd mellem benene og et støn i øret. Danske kvinder udsættes for seksuel chikane. Også dem i Folketinget.

I en rundspørge til kvindelige folketingsmedlemmer, hvor 27 ud af 67 har deltaget, svarer halvdelen, at de har oplevet sexchikane. To fortæller endda, at de er blevet opfordret til sex til gengæld for en tjeneste.

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, er en af de kvinder, der har været udsat for sexchikane.

- Da jeg var yngre, har jeg oplevet, at chefen holdt for længe om min skulder, kollegaen strøg en hånd over lænden, når han gik forbi og den slags, siger hun.

Sammen med resten af oppositionen - undtagen Dansk Folkeparti - har hun indkaldt beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til samråd om sexchikane på arbejdspladsen torsdag.

Sommerkjole distraherede kollega

Samrådet kommer, efter at Fagbladet 3F i en lang række artikler har sat fokus på sexchikane og de konsekvenser, chikanen har. En ny undersøgelse viser blandt andet, at 57 procent af kvinder i alderen 18-35 år, som læser på mellemlange eller lange videregående uddannelser, har oplevet grænseoverskridende sexchikane.

Tidligere undersøgelser viser også, at hver femte kvindelige 3F’er har oplevet sexchikane fra enten en chef eller kollega.

Lea Wermelin, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, har også flere gange oplevet sexchikane - både på arbejdspladsen og i fritiden.

- Det er typisk sexistiske tilråb eller et klap i røven. Heldigvis har jeg været forskånet for de grove ting, siger Lea Wermelin, der især husker en episode fra en tidligere arbejdsplads.

- En mandlig kollega sagde til mig, at han ikke kunne koncentrere sig på grund af den sommerkjole, jeg havde på. Det var voldsomt grænseoverskridende.

Bange for at gøre chefen sur

Pernille Skipper turde ikke sige fra over for sexchikanen på jobbet. Hun var bange for at gøre chefen sur, og hun ville gerne have flere vagter på jobbet.

- I stedet prøvede jeg at stå steder, hvor det ikke kunne ske. Træde lidt til siden, når nogen gik bagom mig og så videre, siger hun.

Foruden episoderne på arbejdet har Pernille Skipper også oplevet sexchikane i nattelivet.

- Jeg er decideret blevet raget på. Det utrolige er, at når man så siger fra og beder dem holde op, så får man ofte enten at vide, at man er snerpet, at det er for sjov, eller man bliver svinet til, siger hun.

Hun kalder derfor seksuel chikane ”et problem med vores kultur”.

- Alt for ofte hylder vi danske værdier uden at se kritisk på dem. Vi har et kæmpe problem med, at kvinder er nødt til at sige fra over for mænd, som tror, de må rage på kvinderne. På caféen, på arbejdet eller på diskoteket. Vi har brug for, at det bliver stemplet som aldeles uacceptabelt.

Loven skal ændres

Både Pernille Skipper og Lea Wermelin bakker op om forslaget fra 3F og en række andre fagforbund, der går ud på, at lovgivningen skal ændres, så arbejdsgiveren får et såkaldt "indirekte objektivt ansvar". Det betyder, at arbejdsgiverne skal betale erstatning, hvis de kunne have gjort noget for at forhindre sexchikanen. Lovgivningen er blandt andet kendt fra England. 

- Regeringen må på banen. Politisk har vi et stort ansvar for at tage kampen op mod sexchikane, så det ikke bliver den enkeltes ansvar, siger Lea Wermelin.