Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det har overrasket alt og alle. Men nu er der over tre millioner danske lønmodtagere. Og selveste nummer tre million kan godt være Lars Randrup Jakobsen fra Smidstrup.

Der var mange job at søge, syntes Lars Randrup Jakobsen, da han blev ledig, selvom der ikke skete så meget hen over sommeren. Alligevel var han kun ledig i ret kort tid. Og nu kan han meget vel være blevet lønmodtager nummer tre million. - Det er fedt! siger han.
Privat

Antallet af lønmodtagere har sat en vild rekord. Nu er vi over tre millioner lønmodtagere herhjemme. Helt nøjagtigt 3.000.600.

Antallet af lønmodtagere steg nemlig med 4.300 personer fra juli til august, viser tal fra Danmarks Statistik.

Mange eksperter, som havde frygtet at coronakrisen fra 2020 ville ramme virksomhedernes mulighed for at tjene penge på længere sigt, havde ikke grund til bekymring.

For faktisk er det aldrig før gået så godt, og i mere end to år er tallet vokset og vokset.

Mange ledige job

En af dem, der er trådt ud af arbejdsløshed og ind på arbejdsmarkedet igen, er Lars Randrup Jakobsen, 34 år, som bor i Smidstrup syd for Vejle med sin kone og to børn.

I foråret blev han fyret fra sin arbejdsplads gennem 10 år på grund af nedskæringer kombineret med en sygemelding.

Lars Randrup Jakobsen søgte arbejde hen over sommeren.

- Jeg syntes, der var mange job at søge. Men det var lige op til sommerferien, så det var alligevel lidt dødt, og jeg hørte ikke rigtig noget, siger han.

Det blev en uopfordret ansøgning til en industrivirksomhed i Fredericia, som resulterede i et fast job, som han rigtig gerne ville have, og fra 8. august var Lars Randrup Jakobsen i arbejde igen.

Efter sommerferien begyndte flere arbejdsgivere at vende tilbage på hans ansøgninger, men da var han allerede i gang.

Lars Randrup Jakobsen er imponeret over, at der nu er tre millioner lønmodtagere.

- Jamen det er jo fedt! På trods af alt det, vi har været igennem med corona, så klarede mange arbejdspladser sig igennem. Det går faktisk godt i Danmark. Det er ret fantastisk, siger han.

Det er bare stukket af

Han er ikke den eneste, som synes, at tre millioner lønmodtagere er ret fantastisk.

Det samme synes 3F’s cheføkonom, Frederik I. Petersen.

- Før corona troede mange, at vi var tæt på toppen, og at beskæftigelsen ikke kunne blive meget højere. Så kom der et corona-dyk, men siden er det bare stukket af. Det er altså overraskende, at vi i den grad har sprængt loftet, siger han om dagens tal fra Danmarks Statistik.

Han forklarer, at det er godt for alle, at så mange er i arbejde nu. Virksomhederne producerer og tjener penge. Folk har arbejde fremfor at være ledige. Staten tjener penge på skat og har færre udgifter, når folk kan forsørge sig selv.

Samtidig er det et lille paradoks, at arbejdsløsheden faktisk er steget lidt igennem et stykke tid.

- Men forklaringen er, at arbejdsstyrken er steget. Blandt andet fordi der er kommet mere udenlandsk arbejdskraft, og fordi flere seniorer arbejder længere, blandt andet på grund af højere pensionsalder. Og endelig har arbejdsgiverne været nødt til at søge mere bredt, fordi der er pres på. Det giver plads til nogle, som ellers ville have svært ved at få en fod indenfor, siger Frederik I Pedersen.

Har overrasket alt og alle

I arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv siger cheføkonom Tore Stramer, at den ekstremt høje beskæftigelse har overrasket alt og alle.

- En høj andel af nye job er blevet besat med udenlandske medarbejdere. Udenlandsk arbejdskraft har virkelig været en redningskrans for virksomhederne, siger han.

Han mener dog, at beskæftigelsestallet snart tipper.

- Fra servicebranchen lyder det, at efterspørgslen efter arbejdskraft er blevet lidt mindre. Så det kommer til at vende. Men generelt set er mangel på arbejdskraft noget, som danske virksomheder bliver nødt til at vænne sig til, siger han.

 - De lande, vi rekrutterer fra, begynder også at have mangel på arbejdskraft, så kampen om arbejdskraften vil blive hårdere, samtidig med at arbejdsstyrken herhjemme vil falde, mener han.

Frederik I. Petersen, 3F’s cheføkonom, har en anden pointe:

- Vi har hørt om mangel på arbejdskraft siden 2014. Siden da er beskæftigelsen vokset med mere end 425.000 personer. Det viser, at vi har et utroligt fleksibelt arbejdsmarked, siger han.

Tallene fra Danmarks Statistik gælder lønmodtagere, som fik indberettet løn fra en arbejdsgiver til indkomstregistret.