Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

For de fleste er fredag 26. april en almindelig arbejdsdag i år - men skolerne holder lukket i tre af landets største kommuner, og bagerne har travlt med at bage hveder.

Store bededag er fortid, men det er de varme hveder ikke, lyder meldingen fra bagerne selv.
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fredag 26. april skulle der have været store bededag, som der har været hvert år siden 1686. Men under stor ballade afskaffede regeringen helligdagen for godt et år siden.

Helt forsvundet er dagen dog ikke.

I tre af landets største kommuner holder folkeskolerne fortsat lukket denne dag. Det drejer sig om København, Esbjerg og Randers.

Her er der dog åbent i SFO’en, så børnene kan blive passet, når far og mor er på arbejde.

Blandt de øvrige syv ud af landets ti største kommuner er der normal skolegang: Silkeborg, Viborg, Frederiksberg, Roskilde, Vejle, Aalborg og Odense.

Et skoleår er på 200 dage, som de enkelte kommuner kan vælge at lægge på forskellige dage.

Ingen fridag til kommunens ansatte

I København er folkeskolelærerne dog de eneste af kommunens over 45.000 ansatte, som ikke skal på job på dagen.

Selvom et flertal i Københavns Kommunes borgerrepræsentation sidste år vedtog, at alle kommunens ansatte skulle have fri på den tidligere store bededag, blev forslaget droppet, fordi der ikke er hjemmel til det i lovgivningen.

Fortsat konfirmationer

Til gengæld er der fortsat en del konfirmationer på den tidligere store bededag. Ifølge kirkekalenderen er der over 100 forskellige bededagsfejringer. Mange holder gudstjeneste eller andagt. Og mindst 75 kirker holder konfirmationer 26. april.

Det drejer sig blandt andet om kirker i Aalborg:  

- Vi har valgt at give mulighed for at opretholde konfirmationsdagen. Der er nogle, som har planlagt flere år i forvejen med reservation af selskabslokaler. Men vi regner ikke med, at det er noget, som vil fortsætte, siger Ole Rysgaard Madsen, der er provst i Aalborg Nordre Provsti.

Uddannelse i stedet for helligdag

Selvom store bededag er blevet en almindelig arbejdsdag for 3F’erne, har nogle virksomheder lavet særlige aftaler. Det gælder for eksempel for kemifabrikken Fmc på Harboøre Tange.

Her har tillidsfolk og ledelse aftalt, at alle ansatte får uddannelse som erstatning for den mistede store bededag. Selve dagen bliver dog ikke afholdt 26. april, men først til efteråret.

- I stedet markerer vi store bededag med hveder og øl. Men først fra klokken 15 efter fyraften for dagholdet, siger Jens Christian Rønn Iversen, fællestillidsrepræsentant på Fmc.

 Fagbladet 3F)
Outdoor-reklame for hveder på københavnsk busstop (foto: Fagbladet 3F)

Masser af varme hveder

Fmc er ikke det eneste sted, hvor der fortsat bliver spist varme hveder på dagen.

- Der er rigtig meget gang i markedsføringen af hvederne, og det har der faktisk været de seneste 14 dages tid, siger Henrik Mühlendorph, der er administrerende direktør i Bager- og Konditormestre i Danmark (BKD).

- Vi kan se, at folk køber det både i forbindelse med morgenbrød på arbejdspladsen og tager det med hjem til familien om aftenen. Vi er sikre på, at danskerne måske mere end nogensinde vil holde fast i traditionen og fortsat vil spise masser af hveder, siger han.  

Loven om afskaffelse af store bededag blev vedtaget af et smalt flertal i Folketinget 28. februar 2023. Op til beslutningen havde der været en periode på to måneder med omfattende protester fra fagbevægelsen, præster og både røde og blå oppositionspartier.