Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
TEMA
Metro
TEMA
Metro

Resultatet af sundhedstjek blandt arbejderne på Metroen har givet hovedentreprenøren rynker i panden. Copenhagen Metro Team og 3F BJMF håber, at fremtidige anlægsprojekter vil tage ved lære af metrobyggeriets erfaringer med udenlandsk arbejdskraft.

FOTO: Joachim Rode

De udenlandske metroarbejderes helbred stikker på flere områder i den gale retning.

Det viser en rapport udarbejdet på baggrund af frivillige sundhedstjek af 103 metroarbejdere, som rådgivningsvirksomheden Alectia/Niras har gennemført for Copenhagen Metro Team (CMT), hovedentreprenør på metroprojektet.

Næsten halvdelen af de 103 medvirkende har for højt kolesteroltal. Blodsukkeret er skudt for meget i vejret for hver tredje, og konditallet ligger alt for lavt for 26 procents vedkommende.

Over halvdelen sendt til lægen

- Hvis blodtryk, kolesterol eller blodsukker ligger for højt, kan der være risiko for at udvikle en blodprop eller andre hjertekarsygdomme. Derfor opfordrer vi til at gå til egen læge, siger Rikke Boisen, som er projektkoordinator hos Alectia/Niras og uddannet i ernæring og sundhed.

58 procent af metroarbejderne i undersøgelsen fik besked på at søge læge.

Til sammenligning var det kun 34 procent i en kontrolgruppe på cirka 1000 danskere, som også er i byggebranchen, der blev sendt til lægen.

I CMT bliver resultaterne set på med stor alvor.

- Et godt helbred og en sund levevis er vigtige forudsætninger for, at man kan passe sit arbejde, og at man arbejder effektivt og sikkert. Så det er bestemt noget, vi tager meget alvorligt, siger Sigurd Nissen-Petersen, underdirektør i CMT.

CMT: Flere skulle have haft camp-plads

Ifølge underdirektøren kan en af årsagerne til metroarbejdernes høje kolesterol og blodsukker være den måde, de lever på i Danmark - langt væk fra hjemmelavet mad i familiens skød.

Cirka 550 metroarbejdere bor i en camp, hvor de ifølge CMT får serveret en varieret kost. De øvrige cirka 500 bor i lejligheder eller værelser, hvor en del selv skal lave mad.

For den sidstnævnte gruppe kan kosten ifølge Sigurd Nissen-Petersen nemt blive meget ensidig.

- De her folk arbejder rigtig hårdt og effektivt, men de er måske ikke altid lige gode til at passe på sig selv. Så set i lyset af sundhedstjekkene og vores erfaringer i øvrigt med udenlandsk arbejdskraft burde vi have bygget en større camp, så alle havde adgang til ordentlig kost.

- Det ville ikke have løst alle helbredsproblemerne, men det kunne have været en del af en samlet løsning, lyder det.

Motion og oplysning

Metrocityringen i København skal stå færdig i 2019. Alligevel afviser CMT, at helbredstjekket kommer for sent.

- Man skal tænke på, at mange af de her folk måske skal videre til andre projekter i Danmark, så den her problematik går videre. Den viden, vi har fået her, kan forhåbentlig få betydning for andre anlægsprojekter fremover, siger Sigurd Nissen-Petersen.

Den korte tidshorisont til trods vil CMT gøre to ting for at give metroarbejderne bedre forudsætninger for at forbedre helbredet.

For det første vil CMT igennem oplysningskampagner forsøge at gøre arbejderne mere bevidste om, at det kan have store konsekvenser på lang sigt at spise usundt.

For det andet har hovedentreprenøren planer om at give arbejderne bedre adgang til at dyrke motion i deres fritid.

- Når man påtager sig at beskæftige så mange mennesker igennem underleverandører, så er det vigtigt at være opmærksom på folkenes trivsel. At de har mulighed for at få noget ordentligt at spise, motion og et godt socialt liv ved siden af arbejdet, lyder det.

Fagforening: Andre må være “forkloge”

Hos metroarbejdernes fagforening 3F BJMF mener faglig sekretær Silas Grage også, at boligforholdene har betydning for arbejdernes helbred.

- Arbejderne kommer ofte fra lande med mere traditionelle kønsroller, hvor det er kvinderne, der laver mad. Så når mændene selv skal stå for madlavningen, kommer de hurtigt til at leve af hvidt toastbrød, siger han.

Han påpeger, at Arbejdstilsynet allerede i 2003 lavede en undersøgelse af sundheden blandt arbejdere på Storebæltsbroen. Også her var der problemer med sundheden - blandt andet på grund af dårlig kost og søvn.

En af anbefalingerne i rapporten fra dengang var netop at bygge camps med bedre infrastruktur og faciliteter til bygningsarbejderne.

Silas Grage håber, at helbredsundersøgelsen vil give kommende bygherrer og entreprenører mulighed for at være “forkloge” og bygge ordentlige camps til alle fra begyndelsen.

- Når der er to undersøgelser, der viser det samme, så er det nok ikke for sjov, siger han.

Metroselskabet, som er bygherre på projektet, vil ikke forholde sig til, om undersøgelsen giver anledning til ændringer i forhold til den kommende metrolinje til Sydhavnen, som forventes at stå færdig i 2023.

Metroselskabet skriver i en skriftlig kommentar til Fagbladet 3F, at det er positivt, at CMT har taget initiativ til individuelle samtaler om sundhed med metroarbejderne.

- Et sundhedstjek er altid godt, og det er rigtig positivt, at medarbejderne får gode råd i forhold til sundhed, siger Metroselskabets HR-chef, Peder Mandrup Knudsen.