Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Sosu-hjælper og 3F'er Pernille Marie Nielsen fik skylden for en borgers død i kollegaers påhør. Det knækkede hende, og hun har nu fået anerkendt en psykisk arbejdsskade. Men Assens Kommune afviser godtgørelse - 3F har rejst krav.

- Det var frygteligt, jeg fik voldsom skyldfølelse, siger 50 årige Pernille Marie Nielsen.
Carsten Bundgaard

Drømmen om at blive sosu-hjælper gik i opfyldelse for fynboen Pernille Marie Nielsen, men udviklede sig kort efter til et mareridt efter en borgers død.

Hendes chef holdt hende flere gange ansvarlig for dødsfaldet – i kollegaernes påhør. 

- Jeg blev beskyldt for drab. Det var frygteligt, jeg fik voldsom skyldfølelse, siger 50 årige Pernille Marie Nielsen, der bor i Hårby på Fyn. 

Hun nåede at være sosu-hjælper i under et år og elskede jobbet, selvom det også var et stresset job.

Hun arbejdede i Årup Hjemmepleje på Fyn, hvor hun blandt andet stod for medicin, personlig hygiejne og rengøring hos borgere.

10. februar 2023 blev hun sammen med en kollega blev sendt ud til en ældre borger, for at gøre hans køleskab rent. De finder ham halvt liggende i sofaen med hoftesmerter – han er faldet ned af en trappe.

- Han virkede frisk og klar nok og svarede fint på vores spørgsmål. Men han ville ikke have hjælp eller lade os se sin hofte, som han havde slået, pointerer hun.

Døde af blodprop

Hun og kollegaen gjorde, som de skulle. Ringede til deres planlægger og lavede en faldregistrering, så kommunen kunne sende en sundhedsperson ud. På det tidspunkt er klokken 11.30.

Planlæggerne er dem, der vurderer, om der for eksempel skal tilkaldes læge. De er uddannet som social- og sundhedsassistenter – niveauet over sosu-hjælpere.

For en sikkerheds skyld kører Pernille Marie Nielsen ind på planlæggernes kontor efter besøget og oplyser dem igen om, at borgeren er faldet og foreslår, at de sender en ud.

- Men de sender først en social- og sundhedsassistent om aftenen, der konstaterer, at borgeren har fået det værre og tilkalder en ambulance. Han bliver kørt på Svendborg Sygehus og dør dagen efter af en blodprop i hjertet, fortæller Pernille Marie Nielsen.

Dødsfald er din skyld

Den 13. februar bliver hun konfronteret af sin chef, der højlydt siger, at hun er skyld i dødsfaldet – i en række kollegaers påhør. Flere af dem har vidnet i sagen og bekræftet Pernille Marie Nielsens udlægning af sagen og chefens opførsel. 

- Hun overfusede mig og råbte, at hvis jeg havde passet mit job ordentligt og overholdt procedurerne, var beboeren levende i dag. Det slog mig fuldstændig ud. Jeg fik mig kæmpet mig igennem arbejdsdagen og gik til min læge og var sygemeldt nogle dage, siger hun.

Hendes egen læge prøvede at overbevise hende om, at hun var uden skyld, og det hjalp lidt på skyldfølelsen. 

Men så ringede hendes chef og spurgte, hvorfor hun var sygemeldt.

- Jeg fortalte, at hendes beskyldninger havde ramt mig hårdt, men hun sagde igen flere gange under samtalen, at det er min skyld, at borgeren døde, siger hun.

Gik rundt som zombie

- Jeg gik som en zombie, og det kørte i mit hoved uafbrudt “Jeg har altså virkelig slået et menneske ihjel”, husker hun.

Hun kunne ikke spise eller sove om natten, græd og følte stor skyld.

Hun kæmpede sig igennem februar på jobbet, men føler, at lederen er på nakken af hende. 

- Det var et helvede, siger Pernille Marie Nielsen, der anmelder det verbale overfald og beskyldningerne som arbejdsskade med hjælp fra 3F Vestfyn.

Pykisk arbejdsskade anerkendt

Hun bliver sygemeldt 7. marts 2023 og bliver senere indkaldt til møde, hvor emnet er for mange sygedage. Hun blev fyret 30. september 2023.

- Jeg er bitter over fyringen, siger Pernille Marie Nielsen, der har opgivet at vende tilbage som sosu-hjælper.

- Jeg har svært ved at sove og min faglige selvtillid er ødelagt, siger Pernille Marie Nielsen, der stadigvæk får psykologhjælp..

Hun støtter sig til sine fire voksne børn, der har lagt øre til meget. Gåture med hunden Alba letter også presset lidt.  

- Jeg kan næppe klare et fuldtidsjob igen, selvom det er mit største ønske. Jeg har fået det svært økonomisk på sygedagpenge, pointerer Pernille Marie Nielsen, der aldrig har modtaget en beklagelse fra kommunen.

- Det er jeg vred over – det ville have hjulpet mig. Kommunen har ikke opført sig ordentligt, siger hun.

3F rejser krav

Assens Kommune har anerkendt erstatningspligt i forhold til 3Fs krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, ligesom den pågældende chef siden er blevet fyret.

Men kommunen afviser 3F’s krav om tort-godtgørelse.

Advokat David Østervig, Juridisk Center 3F, pointerer, at sagen har haft alvorlige følger for Pernille Marie Nielsen.

- Ud over hun har mistet sit job og været sygemeldt som følge af ulykken, så har hun oplevet en alvorlig krænkelse af sin ære ved at blive udsat for så alvorlige beskyldninger fra sin chef i mange kollegaers påhør, siger David Østervig og fortsætter:

- Derfor står 3F selvfølgelig bag vores medlem og har rejst et krav over for kommunen om ikke kun tabt arbejdsfortjeneste men også et krav om godtgørelse for tort, siger han.

Kommunal chef: Sagen er slut 

Fagbladet 3F har forelagt kritikken for Assens Kommune sammen med en fuldmagt fra Pernille Marie Nielsen med tilladelse til, at kommunen udtaler sig i sagen.

Chef for Ældre og Rehabilitering Stine Dideriksen skriver i et mailsvar, at Assens Kommune ikke ønsker at kommentere.

- Vi anser sagen mellem den tidligere ansatte og kommunen som afsluttet. Sagen blev afsluttet med endelig afgørelse den 14. juni 2023, og det skal bemærkes, at den forhandlingsberettigede organisation ikke tog fagretlige skridt i sagen, siger hun.

Hun skriver videre:

- I forhold til tort-spørgsmålet er der, som det er 3F bekendt, en igangværende drøftelse mellem vores advokat og 3F. Generelt om arbejdsskadesager, så er disse et anliggende mellem skadelidte og AES, skriver hun.

Assens Kommune forholder sig ikke til artiklens øvrige indhold.