Op mod 20.000 med en arbejdsskade er retsløse, fordi Ankestyrelsen helt uacceptabelt tilsidesætter både loven og domstolenes, herunder Højesterets, afgørelser.
Hvis en murer falder ned fra et stillads og får en alvorlig rygskade, er det åbenlyst, at skaden skal anerkendes som en arbejdsskade. Det er uden betydning, om personen har haft lidt ondt i ryggen i forvejen - det har mange murere.
Sådan har praksis altid været, og politikerne understregede, at det fortsat skulle være sådan, da de lavede den nuværende arbejdsskadelovgivning i 2003.
I 2014 besluttede Ankestyrelsen imidlertid at ændre denne praksis med henvisning til en dom fra Højesteret 8. november 2013. Højesteret havde dog blot tilkendegivet det indlysende, at der gælder en vis bagatelgrænse for, hvad der kan anerkendes som arbejdsskader.
Det tolkede Ankestyrelsen imidlertid sådan, at i tilfældet med en murers rygskade kunne man afvise sagen med den begrundelse, at mureren eksempelvis var ældre og havde en lidt slidt ryg. Argumentationen ville være, at hvis han i stedet havde været en ung, rask og rørig person - og var blevet ramt af den samme skade - ville han formentlig kun have haft en kortere sygeperiode!
Stort fald i anerkendte arbejdsskader
Denne nye praksis fra Ankestyrelsens side medførte et voldsomt fald i antallet af anerkendte arbejdsskader. Før 2014 blev cirka 80 procent af alle arbejdsulykker anerkendt, nu er det cirka 50 procent. Med cirka 20.000 nye arbejdsskader hvert år, betyder det i praksis, at der hvert år er cirka 6.000 arbejdsulykker, som bliver afvist på grund af Ankestyrelsens nye praksis.
Der er efterfølgende blevet ført en række sager mod Ankestyrelsen om denne nye og strammere praksis, og 9. november 2016 faldt Højesterets hammer: Ankestyrelsens nye praksis er forkert, man skal igen vurdere skader, som man gjorde inden 2014 og dermed tage udgangspunkt i den enkelte skadelidte - nøjagtig som det også var politikernes hensigt med loven.
Nu skulle man tro, at Ankestyrelsen rettede sig efter Højesteret og aflyste den underkendte praksis. Det skete bare ikke, tværtimod! Herefter blev Ankestyrelsen endnu en gang dømt - i Vestre Landsret 31. januar i år - hvor dommerne (igen) fastslog, at praksis var i strid med både loven og politikernes intentioner. Heller ikke dén dom har imidlertid fået styrelsen til at ændre praksis.
Så tilbage står spørgsmålet: Hvor går man hen, når myndighederne hverken vil følge loven eller domstolene? Svaret er naturligvis: Man går til sin fagforening, 3F! Vi har netop besluttet at sætte ekstra fart på anmodningerne om genoptagelse af sager og i stævningerne mod Ankestyrelsen.
