Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Alvorlig arbejdsulykke fører til stormøde med de virksomheder, som Bygningsstyrelsen har udpeget til at rive landets minkfarme ned.

På sin første arbejdsdag røg en medarbejder igennem taget på en minkfarm i Vestjylland.
Arbejdstilsynets tilsynsrapport

En nedriver kom ud for en alvorlig arbejdsskade, kort tid efter medarbejderen mødte på første arbejdsdag på en minkfarm i Vestjylland midt i november i år.

Medarbejderen skulle være med til at rive bølgetagplader på minkfarmen i Ølgod ned og kravlede op et af farmens tage. Her faldt nedriveren igennem et ovenlysvindue og landede mere end to meter længere nede på jorden.

Arbejdstilsynet har undersøgt arbejdsulykken og vurderet, at den sjællandske nedrivningsvirksomhed G. Tscherning har brudt loven om arbejdsmiljø i forbindelse med ulykken. Det viser aktindsigt, som Fagbladet 3F har fået hos tilsynsmyndigheden.

Arbejdstilsynets vurderer, at virksomheden ikke har sikret, at de ansatte får en ‘tilstrækkelig og hensigtsmæssig instruktion i at udføre arbejdet på en farefri måde’, skriver tilsynet i sin afgørelse til virksomheden.

299 overtrædelser

G. Tscherning er blandt de seks virksomheder under Dansk Industris nedrivningssektion, som den statslige bygningsstyrelse har udvalgt til at nedrive over 1.200 danske minkfarme til en forventet pris på 3,7 milliarder skattekroner.

Danmarkshistoriens største nedrivningsopgave i nyere tid begyndte midt i november, da tre af de seks entreprenørfirmaer gik i gang med at fjerne de første af de 1.228 minkfarme, som styrelsen anslår til at fylde i alt otte millioner kvadratmeter. 

Fagbladet 3F afslørede i slutningen af oktober 2023, at de seks statsligt udvalgte virksomheder på det tidspunkt samlet set havde brudt lovgivningen om arbejdsmiljø mindst 299 gange siden 1. januar 2018.

Bygningsstyrelsen ville ikke stille op til interview, men skrev blandt andet i en e-mail, at styrelsen i forbindelse med det store nedrivningsudbud har lagt vægt på, at der er styr på arbejdsmiljøet hos de udvalgte virksomheder.

- Bygningsstyrelsen forudsætter, at tidligere påbud er blevet håndteret, og bedre procedurer er blevet implementeret hos de firmaer, der har modtaget påbud, skrev Bygningsstyrelsen blandt andet dengang til Fagbladet 3F.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Medarbejderen trådte igennem et ovenlysvindue på minkfarmen.
Medarbejderen trådte igennem et ovenlysvindue på minkfarmen. FOTO: Arbejdstilsynets tilsynsrapport

Ingen instruktion

Men ifølge Arbejdstilsynet mødte to nedrivere en morgen midt i november ind til arbejdet på minkfarmen i Ølgod og begyndte at fjerne tagplader – uden at være blevet instrueret i arbejdet.

En entrepriseleder hos G. Tscherning har oplyst til Arbejdstilsynet, at de to udenlandske medarbejdere var indlejret fra en samarbejdspartner som såkaldt "arme og ben". Og at G. Tscherning havde påtaget sig opgaven at instruere dem.

Men entrepriselederen var ikke klar over, at de to nedrivere var mødt ind på arbejdsstedet den morgen, hvor ulykken foregik, lyder forklaringen til tilsynet.

Ifølge Bygningsstyrelsen brækkede den udenlandske nedriver et kraveben ved arbejdsulykken 13. november. Og Arbejdstilsynet skulle tre dage senere holde møde med G. Tscherning om ulykken. 

Efter arbejdsulykken skriver Bygningsstyrelsen på sin hjemmeside, at styrelsen er i gang med at koordinere et stormøde med deltagelse af alle de seks udvalgte nedrivningsfirmaer. Her vil sikkerhedsregler og læring fra ulykken på minkfarmen blive gennemgået for at minimere risikoen for nye arbejdsulykker mest muligt, skriver styrelsen. 

(Artiklen fortsætter under billedet)

FOTO: Arbejdstilsynets tilsynsrapport

Direktør: Vi arbejder benhårdt på at undgå ulykker

Fra direktør og hovedaktionær i G. Tscherning A/S, Søren Tscherning, lyder det i en e-mail til Fagbladet 3F, at hans virksomhed er meget bevidst om dets ansvar i forbindelse med nedrivningen af minkfarmene.

- Vi arbejder benhårdt på at undgå ulykker, og vi gør os umage for, at vores ansatte skal have et sikkert arbejdsmiljø. Det er ærgerligt og synd for medarbejdere, når der sker arbejdsulykker. Derfor gør vi naturligvis, hvad vi kan for at undgå alle former for arbejdsulykker og overtrædelser af regler om arbejdsmiljø, skriver han. 

Ifølge Fagbladet 3F’s aktindsigt har Arbejdstilsynet truffet mindst 51 afgørelser om overtrædelse af regler om arbejdsmiljø siden 1. januar 2018 hos G. Tscherning.

Søren Tscherning oplyser, at virksomheden siden 2018 har udført knap 2.000 forskellige opgaver i Danmark. Og at det har udløst 45 påbud, deriblandt ét vedrørende asbest.

- Vi arbejder altid for helt at undgå det, og det ærgrer mig, når det sker, skriver direktøren og påpeger, at virksomheden i samarbejde med Arbejdstilsynet og i løbende dialog med 3F arbejder meget aktivt for at overholde reglerne og undgå arbejdsulykker.

Søren Tscherning, der også er næstformand for Dansk Industris nedrivningssektion, oplyser, at han i en længere periode har arbejdet aktivt i branchebestyrelsen for at få skærpet reglerne i forbindelse med nedrivning af ejendomme, som indeholder blandt andet asbest.