Finansministeriets eksperter overdriver den negative effekt, når de regner sig frem til, hvad det vil koste at sætte dagpengene op.

Det konkluderer de økonomiske vismænd tirsdag i en ny rapport efter at have gennemgået forskningen på området.

Vismændene fra Det Økonomiske Råd giver to gange om året en status på dansk økonomi.

- Nyere forskning tyder på, at ministerierne indregner for store tilgangseffekter ved ændringer af dagpengesatserne, udtaler overvismand Carl-Johan Dalgaard.

Det centrale spørgsmål er, om det trækker folk ud af arbejdsmarkedet, hvis dagpengene stiger. Og hvor mange der i givet fald er tale om.

Vil stoppe udhuling

Fagforbundet 3F har flere gange foreslået at sætte dagpengene op.

Dels som et midlertidigt tillæg under corona-krisen. Og dels for at stoppe den løbende udhuling, hvor lønnen stiger mere end dagpengene.

Forslaget ville ifølge 3F koste 200 millioner.

Men ifølge Finansministeriet skal tallet ganges med cirka fem, så regningen ender på over én milliard om året.

Og det skyldes tilgangseffekten, en slags “dovenhedseffekt” ud fra devisen om, at jo mere dagpenge stiger, desto flere ledige vil der komme.

Folk spekulerer ikke

For 3F’s forbundsformand, Henning Overgaard, der er medlem af Det Økonomiske Råd, er det en god nyhed, at vismændene gør op med den regnemetode.

- Dagpengesystemet giver både arbejdsgivere og arbejdere mange fordele. Derfor har vi også fra 3F’s side gennem lang tid problematiseret, at man ved skrivebordet gør det fem gange dyrere at styrke sikkerhedsnettet. Vi skal have rettet op på udhulingen af dagpengene. Forhåbentlig kan vismændenes pointe gøre det billigere, siger Henning Overgaard.

- Jeg har stadig til gode at møde et medlem, der spekulerer i dagpenge på den måde. De får dagpenge, når de er ledige, og går i arbejde, når der er job at få. Så derfor har vi jo været skeptiske overfor, at der skulle være en så stor “dovenhedseffekt”, og det er godt at få bekræftet, fortsætter han.

Tidligere kritik

Også andre har længe været skeptiske over for Finansministeriets regnemetoder. Blandt andet brancheorganisationen Danske A-kasser og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

- Jeg er meget kritisk over dovenhedseffekten i beregningerne. Selvfølgelig vil der være en vis effekt, men at den skulle være så stor, mener jeg ikke er rigtigt, har Lars Andersen, direktør i AE, tidligere sagt til Fagbladet 3F.

Det er faktisk regeringen selv, der i efteråret 2020 bad vismændene om løbende at lave et uafhængigt eftersyn af ikke bare Finansministeriets, men af ministeriernes regneprincipper generelt, og netop se på, hvordan adfærden vil være af forskellige forslag. Og ikke kun af dagpengene.  

Finansminister Nicolai Wammen (S) ville have ministeriets regneprincipper set efter af fagfolk, sagde han. Derfor afsatte han 1,9 millioner kroner mere om året til det økonomiske råd til opgaven.

Afviser kritik

Finansministeriet har dog ikke umiddelbart tænkt sig at tage kritikken til sig. Og det er der flere grunde til, skriver Finansministeriet i en kommentar til Fagbladet 3F.

Blandt andet, at en del af den forskning, vismændene har gransket, er udenlandsk, og at det ifølge Finansministeriet kræver nærmere analyser af, om det kan bruges i Danmark.

Finansministeriet mener heller ikke, at aftalen om højere dagpengene i de første tre måneder vil blive billigere samlet set. Ministeriet har nemlig regnet med flere effekter – ikke kun den såkaldte tilgangseffekt. Tilgangseffekten udgør kun fem til 10 procent af det samlede skøn i forhold til, hvordan vil påvirke beskæftigelsen, skriver ministeriet.

Du kan finde den nye vismandsrapport her.