Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Den gennemsnitlige familie i Rudersdal fik på et år 138 gange mere i posen end familien i Thisted.

Stigningen i danskernes personlige formue bliver højere og højere, jo længere man rykker mod Nordsjælland.

Således fik en familie i Rudersdal Kommune 483.000 kroner mere i posen fra 2014 til 2015. En familie i Thisted fik i samme periode 3500 kroner. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Otte ud af af ti kommuner, der har fået mest ud af formuestigningerne, ligger i Nordsjælland.

Det gælder for Rudersdal, Hørsholm, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Allerød, Frederiksberg, Fredensborg og Egedal kommune.

I modsatte ende af listen ligger landets yderområder, og på bundplaceringerne står kommuner som Thisted, Langeland og Vest Himmerland.

Det betyder, at en gennemsnitsfamilie i Rudersdal Kommune fik en lige så stor formuestigning, som de gennemsnitlige familier fra de 20 laveste kommuner på listen tilsammen.

Den øgede formue i Nordsjælland skyldes særligt, at aktierne er steget, og prisen på boliger i Nordsjælland har taget et ryk op siden finanskrisen. Analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Jonas Schytz Juul, mener, at de nye tal viser en stigende skævhed mellem Danmarks kommuner.

- Hvis man ser på kommunerne i Vestsjælland og på Lolland-Falster i forhold til Nordsjælland, så er der virkelig sket en skævvridning. Her er markedsværdien på boliger faldet siden krisen, og den udvikling spiller ind på den samlede formue, siger Jonas Schytz Juul.

Ny skattepolitik skubber til skævheden

I øjeblikket forhandler regeringen om at ændre skatten på boliger, så alle i fremtiden kommer til at betale den samme skat, uanset hvor meget deres bolig er værd.

Et tiltag som Jonas Schytz Juul mener vil puste til den skæve udvikling.

- Der har været skattestop siden 2002, som har givet et stort værdiløft til de boliger, hvor boligpriserne i forvejen er steget mest. Samtidig har regeringen også på tapetet, at man vil sløjfe den progressive ejendomsværdibeskatning. Det går jo udelukkende til de boliger, som er mest værd. Så hvis regeringen kommer igennem med de forslag, så vil det gøre formuefordelingen i landet endnu mere skæv fremover, siger Jonas Schytz Juul.

V: Vi bekymrer os meget om yderområderne

I det store regeringsparti Venstre mener man dog ikke, at fjernelsen af den progressive ejendomsskat skubber Danmark skævt.

- I Venstre har vi stort fokus på udfordringerne i yderområderne, og det viser sig blandt ved vores udflytning af statslige arbejdspladser. Vi er jo ved at rydde op efter en skævvridning, der skete under den tidligere SR-regering, og den oprydning tager tid, siger kommunalordfører Carl Holst.

Socialdemokratiet kalder den øgede skævhed mellem land og by og regeringens nye skatteplaner for et ”kæmpemæssigt problem”.

- Danmark er ved at knække over. Når indkomsterne og formuerne vokser hos en privilegeret elite, så stiger uligheden, og trygheden bliver udfordret for rigtigt mange mennesker i Danmark, siger Simon Kollerup, kommunalordfører hos Socialdemokratiet.

Kommunalordføreren giver ikke meget for, at regeringen skubber ansvaret for skævvridningen videre til Socialdemokratiet.

- Jeg synes efterhånden, at Venstre bliver nødt til at tilstå, at de er ved at skubbe Danmark skævt -  selvom de påstår det modsatte. Ændringen i boligskatten, topskattelettelser og forslaget om højere pensionsalder er alle eksempler på, at regeringen er ved at trække Danmark i den forkerte retning, siger Simon Kollerup.

Læs også: Danmarks absolut rigeste blev 129 milliarder rigere sidste år