Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Myndighed giver dispensation fra køre-hviletidsreglerne for at bremse jordskred ved Nordic Waste. - Nu er det igen chaufførerne, der træder til, når det brænder på i samfundet, lyder det fra 3F-transportformand.

Der bliver arbejdet på højtryk med at fjerne jord fra Gammel Århusvej syd for Randers, hvor et jordskred fra Nordic Waste truer landsbyen Ølst.
Bo Amstrup / Ritzau Scanpix

Jordskredet hos Nordic Waste ved Randers rummer flere millioner tons forurenet jord. Men lige nu er jordbjerget skrumpet med tæt på 200.000 tons jord.

Det skyldes, at gravemaskiner og lastbilchauffører kører på højtryk med det ene læs jord efter det andet for at stoppe skredet og forhindre, at landsbyen Ølst bliver begravet i den forurenede jord.

Chaufførerne kører på overtid med dispensation fra Færdselsstyrelsen, der har kategoriseret jordskredet som en miljøkatastrofe. Det åbner mulighed for at dispensere fra chaufførernes køre- hviletidsregler, så de må læsse jord og køre 13 timer i døgnet. Derefter skal de have hviletid i 11 timer.

Normalt må de som hovedregel højst køre ni timer dagligt.

Siden 19. december har Randers Kommune og nu staten stået med ansvaret for at rydde op efter miljøkatastrofen hos rigmanden Torben Østergaard-Nielsens firma. 

Ifølge Cowi er der kørt 195.000 tons jord væk af de flere millioner tons.

Det har stabiliseret jordskredet så meget, at i stedet for ni meter om dagen, bevæger jordskredet sig nu kun med to meter.

Chauffører rykker ud, når det brænder på

I den lokale 3F-afdeling i Randers er man glad for, at der kommer fokus på, hvor vigtigt chaufførernes arbejde er.

- Nu er det igen chaufførerne, der træder til, når det brænder på i samfundet. Denne gang ved at rydde op efter en milliardærs miljøsvineri, siger Johnni Graugaard Johansen, gruppeformand i Transport 3F, Randers, der fortsætter:

- Sidste gang chaufførerne rykkede ud, var under corona-epedemien, hvor de sørgede for at holde landet kørende blandt andet med varer til supermarkederne og udstyr til hospitalerne. De fortjener både anerkendelse og skulderklap, siger han.

Færdselsstyrelsen: En miljøkatastrofe

Det er Færdselsstyrelsen, der har vejledt Randers Kommune i, at kørslen ved Nordic Waste kan køres efter en undtagelsesbestemmelse.

 “Køretøjer, der anvendes i katastrofetilfælde eller under redningsoperationer, herunder køretøjer, der anvendes til ikke-kommerciel transport af nødhjælp”, lyder det.

- Færdselsstyrelsen vurderer, at vognmænd og chauffører, der arbejder på den konkrete miljøkatastrofe i Randers, kan gøre brug af undtagelsen, og dermed er undtaget fra de almindelige køre- og hviletidsregler, oplyser pressekonsulent i Færdselsstyrelsen Ditte Irene Knudsen.

Hun oplyser, at brug af undtagelsen er under forudsætning af, at situationen stadig har karakter af en miljøkatastrofe. I det øjeblik situationen går fra at være katastrofe til at være almindelig opgaveløsning, træder de almindelige køre- og hviletidsregler i kraft igen.

Der arbejdes efter undtagelsen i forordningen til og med 29. februar 2024, hvor Færdselsstyrelsen evaluerer den samlede situation og vurderer, om Nordic Waste-situationen stadig har karakter af en miljøkatastrofe.

Må ikke køre i døgndrift

Undtagelsen betyder dog ikke, at vognmændene og chaufførerne kan arbejde 24 timer i døgnet. Arbejdstidsregler og arbejdsmiljøloven, som ikke er Færdselsstyrelsens regelsæt, skal fortsat overholdes.

De generelle regler for køretid og hviletid, der er dispenseret fra, lyder blandt andet:

En chaufførs daglige køretid må ikke overstige 9 timer og en kørselsperiode må ikke vare længere end 4,5 time, hvorefter chaufføren skal holde en sammenhængende pause på mindst 45 minutter, medmindre chaufførren påbegynder et hvil.

De generelle regler for dagligt hvil er blandt andet, at inden for 24 timer skal chaufføren hvile i sammenhængende 11 timer.