Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

En ny overenskomst for landets godt 10.000 bybus- og rutebilchauffører er på plads. Aftalerne følger øvrige forlig på transportområdet.

Landets op mod 10.000 buschauffører har fået fornyet overenskomsterne, der dækker chauffører, som kører bus og rutebil.
FOTO: Polfoto

Landets omkring 10.000 rutebilchauffører har nu fået fornyet overenskomsterne, der dækker chauffører, som kører bus og rutebil.

Det er 3F's Transportgruppe og DI's arbejdsgiverforening for kollektiv trafik (AKT), der har indgået aftalerne, og de følger de øvrige forlig, der er indgået på transportområdet.

Det betyder blandt andet, at reallønnen bliver forbedret. Der indføres nye værn mod løndumping, og så kan medlemmerne se frem til et tryggere familie- og seniorarbejdsliv, stærkere tillidsvalgte og forsøg med lokale aftaler om arbejdstid.

Styrkelse lokalt

Forhandlingssekretær i 3F Transport Kim Poder har stået i spidsen for forhandlingerne for 3F Transport. Han peger i forliget især på muligheden for lokale aftaler, og det at tillidsvalgte styrkes. Dels med uddannelse og et nyt honorar på mindst 9.000 kroner om året. Dels med en stærkere rolle i forhandlinger om lokale aftaler om arbejdstidsplanlægning.

- Det giver mulighed for, at man lokalt kan aftale, hvordan vagter og arbejdsplaner bedst udføres på det enkelte driftssted, siger Kim Poder.

 I virksomheder uden tillidsvalgte får 3F’s afdelinger lignende muligheder for at varetage de ansattes interesser.

Mere i lønningsposen

Med forliget kommer der også et større beløb på lønsedlen, idet månedslønnen for en 37-timers arbejdsuge stiger med mindst 1.700 kroner over de næste tre år.

- Jeg tror, at vi har sikret, at lønstigningerne følger med inflation og prisstigninger i den kommende periode, siger Kim Poder.

Lønstigningerne direkte på timelønnen giver mindst 1.200 kroner mere om måneden over tre år. Oveni kommer en fordobling af den særlige opsparing, der stiger fra to til fire procent af lønnen.

- Det svarer til en yderligere lønstigning på mindst 500 kroner om måneden, siger Kim Poder

Et tryggere liv

Den nuværende ret for ansatte på transportområdet til 22 seniorfridage udvides med 10 ekstra fridage til i alt 32 fridage til seniorer, der har højst fem år, til de kan få folkepension. Samtidig indføres ret til to børneomsorgsdage om året. Indbetalingen på to procent oven i lønnen til den særlige opsparing til hver enkelt ansat fordobles til fire procent oven i lønnen.

Pengene kan anvendes til øget pensionsindbetaling, to børneomsorgsdage om året, som indtægt ved brug af seniorfridage eller til udbetaling oven i lønnen to gange om året. Der betales fremover fuld løn under forældreorlov. Bliver en forælder kaldt hjem på grund af barns sygdom, har forælderen fortsat ret til barns første sygedag dagen efter.

Der er to overenskomster, der dækker rutebilchaufførerne. Landsoverenskomsten, der gælder chauffører i provinsen. Tillægsoverenskomsten, der dækker ansatte i Storkøbenhavn.