Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Den mangeårige kronprins hos rengøringsgiganten Forenede Service, Michael Krogh, har gjort karriere i virksomheden. Men historier om økonomisk udnyttelse af rengøringsarbejdere har svækket ham, og nu truer en retssag om skattesvig for 11 millioner kroner med at sende ham i fængsel.

Medejer og bestyrelsesmedlem hos Forenede Michael Krogh, der er tiltalt for skattesvig for omkring 11 millioner kroner, har tidligere været på tilsynsbesøg i fængsler som repræsentant for arbejdsgiverforeningen DI.

"Vi ved godt, hvad der er lysegråt, hvad der er mellemgråt, og hvad der er mørkegråt. Vi er gentlemen."

Det var budskabet i en af de telefonsamtaler i 2012 mellem erhvervsmand Michael Krogh fra Danmarks næststørste rengøringsselskab, Forenede Service, og en tidligere underleverandør til selskabet. Politiet aflyttede Michael Kroghs telefon. Senere blev underleverandøren sigtet for groft skattesvig for flere millioner kroner. Og Michael Krogh blev ligeledes sigtet og senere tiltalt for groft skattesvig.

I dag onsdag begynder sagen mod 55-årige Michael Krogh ved Retten i Lyngby. Michael Krogh er tiltalt for bevidst at have unddraget skat for i alt godt 11 millioner kroner i 2010, 2011 og 2012. Beløbet skulle være unddraget i forbindelse med hans salg af aktier for 26,2 millioner kroner til koncernen Forenede, der er moderselskab til Forenede Service. Nordsjællands Politi kræver, at Michael Krogh bliver idømt en fængselsstraf for skatteforholdet.

Michael Krogh vil ikke udtale sig om sagen – og følger dermed den pressestrategi, han har ført i flere år. Manden er nærmest ukendt i offentligheden. Og der findes kun få grynede billeder af ham. Han møder medier med tavshed.

Hvis Michael Krogh bliver dømt skyldig i groft skattesvig, kan han ikke fortsat sidde i bestyrelsen eller være ansat i koncernen. Det har direktøren hos Forenede, Carsten Clement, tidligere udtalt. Dermed kan den mangeårige kronprins være færdig, inden han nåede op på det sidste og allerøverste trin i firmaet.

Far havde succes

Michael Krogh har forklaret til politiet, at han som dreng begyndte at gøre rent for rengøringsfirmaet, der i 1959 blev stiftet af hans far, Peer Krogh, og hans farbror, Poul Krogh.

Familien kom fra fattige kår. Som dreng cyklede Peer Krogh i 1950'erne langs Strandvejen, ringede på dørene i de flotte, store villaer og spurgte, om de skulle have pudset vinduer. I begyndelsen udgjorde Michael Kroghs mor, Kirsten Krogh, hele firmaets administration – kontoret var en kaffebar i København. Potentielle kunder havde fået kaffebarens telefonnummer. Så når telefonen ringede, blev der råbt oppe fra baren: ”Det er til dig, Kirsten”.

Men det ændrede sig. Firmaet fik vokseværk og succes. Forenede Service endte som Danmarks næststørste rengøringsfirma med over 3.000 medarbejdere. Og som en del af servicekoncernen Forenede, der også beskæftiger flere tusinde medarbejdere i Sverige og har en årlig omsætning på over to milliarder kroner.

Familien Krogh blev velhavende og begyndte en social opstigning. Peer Kroghs store succes førte til, at han i 2007 som den første i rengøringsbranchen blev hædret som ridder af Dannebrog og fik overrakt Ridderkorset af Dronning Margrethe.

 

Tjente mange penge til firmaet

På det tidspunkt gik det udadtil fint for firmaets kronprins. I 1991 havde Michael Krogh fået ansvaret som rengøringsfirmaets leder i region Nordsjælland. Denne region tjente penge som ingen andre regioner i firmaet. Michael Krogh blev senere også firmaets vicedirektør. Han forsøgte at leve op til sin fars høje forventninger.

Men i juni 2011 begyndte problemerne for Michael Krogh og Forenede Service. Efter et tip fra den rumænske ambassade i Danmark gennemførte betjente fra Nordsjællands Politi en razzia i en villa på Montebello Allé 35 i Helsingør. Synet chokerede politifolkene. De fandt seks sultne og apatiske rumænere i kælderen uden vand, varme, elektricitet og toilet. Betjentene konkluderede i deres rapport, at huset ikke var egnet til beboelse og var ”præget af efterladenskaber fra rotter”. De noterede, at der var ”kraftig lugt af, hvad der menes at være menneskeafføring, madrester og dårligt indeklima”.

Senere viste det sig, at Forenede Service i Nordsjælland under Michael Kroghs ledelse i flere år havde anvendt en række underleverandører, der groft udnyttede illegale østeuropæere som billig arbejdskraft, når der skulle gøres rent.

Rumænske rengøringsassistenter spiste rester af skolebørns madpakker fra skraldespandene, når de gjorde rent på skoler, har østarbejderne fortalt til Fagbladet 3F.

I maj 2012 måtte Forenede Service betale et betydeligt millionbeløb i bod til 3F og Serviceforbundet for brud på serviceoverenskomsten. Det skyldtes, at firmaet i igennem en årrække har betalt underleverandører mindre, end det ville have kostet at aflønne en almindelig ansat.

Forenede Service kom også til at bøde for et bødesystem, som Michael Krogh havde indført for underleverandører i Nordsjælland. Forenede Service holdt ulovligt betaling til underleverandørerne tilbage i et slags bødesystem, som ramte alle – uanset om deres arbejde var pletfrit. Forenede Service måtte indgå forlig med flere underleverandører og tabte også en sag ved retten. Firmaet har efterbetalt knap en million kroner til underleverandørerne på grund af Michael Kroghs system.              

Måtte gå på orlov

Michael Krogh har også tjent mange penge på at udleje faldefærdige ejendomme til fattige østarbejdere – og til Forenede Service.

I det hele taget var han hovedmanden bag at lokke fattige østeuropæere til Danmark. Mange af dem blev i 2009 og 2010 anbragt på arbejdsmarkedskurser på Nordsjællands Erhvervsskole. Kurser, som udløste statsstøtte til firmaet og til erhvervsskolen, hvor Michael Krogh selv sad i bestyrelsen. Sideløbende med kurserne måtte en stor del af østeuropæerne arbejde op til mange timer i døgnet for Forenede Services underleverandører. For leje af kursisternes arbejdskraft måtte underleverandørerne betale tusindvis af kroner til Forenede Service.

Staten kræver nu 5,4 millioner skattekroner tilbage fra erhvervsskolen – og Forenede Service har erklæret sig villige til at betale 800.000 kroner af regningen.

Michael Krogh og resten af ledelsen i Forenede Service har nægtet ethvert kendskab til metoderne. Og flere end 80 underleverandører – langt de fleste i Nordsjælland – blev fyret i løbet af første halvdel af 2012. På anmodning fra Michael Krogh.

Men 1. april 2012 måtte Michael Krogh gå på lønnet orlov i tre gange tre måneder – efter en række afsløringer fra Fagbladet 3F af forholdene for udenlandske rengøringsmedarbejdere hos Forenede Service.

En familie fra Slovakiet har tidligere fortalt Fagbladet 3F, at de betalte i alt 17.500 kroner om måneden for at leje huset på Birkebakken 6 i Birkerød. Huset tilhører Michael Krogh.

Stod bag fyringer af opryddere

For at rydde op i firmaet efter afsløringerne overtalte Peer Krogh selskabets mangeårige bestyrelsesformand Steen Gede til at sætte sig i stolen som administrerende direktør i sommeren 2012. Han skulle skabe ordnede forhold sammen med firmaets daværende sikkerhedschef Jens Nielsen.

Steen Gede og Jens Nielsen oplyser, at de havde indført den regel, at de kun ansatte folk med en uplettet straffeattest, fordi medarbejderne skulle gå rundt om natten på offentlige og private kontorer, som de havde nøgler til.

- Men Michael Krogh havde mange venner med plettet straffeattest, som han ansatte. Jeg sagde til Michael: Det går ikke. Så jeg måtte ud og fyre dem igen. Det var fandens til bøvl. Michael gik og ansatte dem, og jeg fyrede dem igen. Så blev jeg også nødt til at afskedige Michael Krogh, siger Steen Gede.

Efter Peer Kroghs død i 2013 tabte de to chefer magtkampen med Michael Krogh. Sønnen havde større indflydelse på sin mor – og med hendes aktiemajoritet i ryggen kunne han reelt tage styringen i firmaet. Steen Gede blev fyret under en samtale, hvor Michael Krogh førte ordet. Og Jens Nielsen blev bortvist og fyret af Forenede Service med den forklaring, at han havde været illoyal over for Michael Krogh ved – med Steen Gedes fulde accept – at have samarbejdet med politiet og SKAT i forbindelse med myndighedernes efterforskning af forskellige sager.

Både Steen Gede og Jens Nielsen måtte forlade selskabet i januar i år. Dermed stoppede oprydningen, mener de fyrede. Som Steen Gede tidligere har sagt til Politiken og Fagbladet 3F:

- Det er imponerende, at familien endte med at eje og drive landets næststørste rengøringsselskab. Men der var ét stort problem: Alle de regler og tricks, der blev brugt i bageste baggård, fulgte med.

Har temperament

Spændingerne var store mellem Michael Krogh og hans far i årene op til faderens død i 2013. Ifølge tidligere sikkerhedschef Jens Nielsen var der flere møder, hvor faderen sagde, at ”hans søn var en bandit, og at han ikke skulle overtage selskabet”.

Michael Krogh gik ofte i afmagt og raseri fra ledelsesmøder, og de andre afdelingschefer stillede kritiske spørgsmål til stifterens søn. De undrede sig over, om det var lovligt, hvad der foregik i Michael Kroghs afdeling, som hvert år kunne præsentere et usædvanligt stort overskud.

Ifølge Jens Nielsen var Michael Krogh meget presset og optrådte truende på møder over for andre chefer og var lige ved at gå amok på en repræsentant for 3F under en forhandling.

Andre kilder fortæller, at Michael Krogh sagtens kan råbe ad folk, han arbejder sammen med. Og at man ikke som medarbejder kan sige nej til de opgaver, som han stikker ud.  

Flere medarbejdere har Michael Krogh fundet i en fodboldklub i Nordsjælland. Han er interesseret i fodbold - og har dømt mange fodboldkampe. Han har også sørget for mange sponsorater til klubber, foreninger og et fodboldakademi i Nordsjælland. En tidligere medarbejder har fortalt til politiet, at Michael Krogh har ladet "sit gode hjerte og ansat unge mennesker, som var i nød".  

En tidligere medarbejder hos Forenede Service oplyste i december 2013 til politiet, at vedkommende havde lånt i alt 640.000 kroner af Michael Krogh til køb af bil og hus. Og at der var tale om et vennelån, som vedkommende havde afdraget 240.000 kroner på. 

Michael Krogh har også forsøgt sig i restaurationsbranchen. I 2011 gik han og andre investorer konkurs med den kendte gourmetrestaurant Nokken på Rungsted Havn.

Retssagen om skattesvig vil afgøre, om Michael Krogh fortsat har en chance for at blive formel topchef hos Danmarks næststørste rengøringsfirma.