Tømrer Kim Wadum Nielsen blev tvunget til at kassere tommestok og kaste sig over en helt anden uddannelse. Det skete med en såkaldt revalidering.

Men antallet af personer, der revalideres på grund af dårligt helbred eller nedslidning, styrtdykker. 5.324 personer var i april 2017 på revalidering. Det er en halvering på fem år, hvor 10.112 personer i april 2012 var på revalidering. Bladrer man endnu længere tilbage i kalenderen, var over 16.000 på revalidering i 2007.

På Lolland går man derimod stik imod landstendensen. Kommunen har i samme periode cirka firedoblet det antal af personer, der får en ny chance via en anden uddannelse. Lidt over 200 er pt. i revalidering i kommunen.

- Vi er et område i Danmark med en meget stor gruppe af borgere uden uddannelse. Derfor har vi et generelt fokus på, at borgerne får uddannelse, og at de bliver kompetenceudviklet, lyder jobcenterchef Per Bech Grønnings generelle forklaring herpå.

Han understreger, at øget kompetenceudvikling er et politisk ønske. Beslutningen om at anvende revalidering mere bredt, end man hidtil har gjort, er til gengæld en administrativ beslutning.

- Revalidering er blot er et ud af flere værktøjer. Det er en dyr løsning. Og brugen vil altid bero på en konkret, individuel vurdering af hver enkelt borger. Har en borger dårlige erfaringer i uddannelsessystemet, er det for eksempel ikke løsningen. Men for andre kan revalidering give ro i forhold til at få et kompetenceløft. Det virker for de rigtige personer, siger Per Bech Grønning.

Revalidering er et effektivt redskab til at flytte folk fra langvarig offentlig forsørgelse, viser tallene. Cirka hver tredje er på landsplan i ordinær beskæftigelse tre år efter, at de blev revalideret til et andet fag, fremgår det af tal fra Beskæftigelsesministeriet. I en by som Sønderborg er der erfaring med, at hver anden er i job et år efter en revalidering.

Uddannelse øger chancen for job

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) lavede i april sammen med Dansk Socialrådgiverforening en analyse af hvor mange personer, der er i uddannelse, på forskellige ydelser. Også her bonner revalidering positivt ud:

- Analysen viste, at man i revalideringsforløb benytter uddannelse i meget højere grad end i andre tilbud. Og hvis man skal hjælpe folk i arbejde, handler det i høj grad om at give dem uddannelse, siger chefanalytiker Mie Dalskov Pihl fra AE. 

Ved en revalidering klæder man ikke blot folk på “fra tue til tue” med små kurser. Men man laver en længerevarende investering i form af ordinær uddannelse, hvor “pengene kommer tilbage”, pointerer Mie Dalskov Pihl. 

- For os at se, tegner det et billede af, at revalidering giver en større chance for at få en bedre arbejdsmarkedstilknytning gennem uddannelse. På mikroniveau kan det være en vej for den enkelte til permanent selvforsørgelse. På makroniveau kan det også give et øget arbejdsudbud, siger hun.

3F: Mere gang i revalidering

Ifølge den “gamle” 2025-plan lagde regeringen op til helt at sløjfe revalidering. Men det blev der ikke politisk opbakning til. Og regeringen bør faktisk gøre det stik modsatte, lyder det fra 3F: Appellere til kommunerne om, at der skal mere gang i revalidering.

- Regeringen vil ifølge sin nye plan gerne flytte 20.000 personer fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse i 2025. Hér kunne revalidering være et rigtigt godt redskab, siger formanden for 3F’s offentlige gruppe, Ellen K. Lykkegård. Hun uddyber:

- En sikker vej ville være at udvidet retten til revalidering, så kommunerne kunne gøre brug af redskabet langt tidligere i sygedagpengeforløbet, end det sker i dag. Udover at få flere i job, skaber revalidering også selvforsørgelse og velstand, hvilket er et andet mål for regeringens politik. Det er win-win, siger hun.