1) Nu vil staten have sine penge tilbage

Danskerne skylder rigtig mange milliarder til det offentlige, og nu er myndighederne for alvor begyndt at skrue bissen på.

Ved udgangen af 2022 skyldte 1,1 million danskere 97,8 milliarder kroner til det offentlige i alt fra ubetalte skatter, underholdsbidrag og bøder, og derfor har Folketinget givet Gældsstyrelsen stærkere muligheder for at tvinge danskerne til at betale. 

Konkret kan styrelsen nu beslaglægge op til 60 procent af din indkomst efter skat og bruge pengene på at betale din gæld. Det kaldes lønindeholdelse.

Derfor har mange tusinde danskere fået et brev i E-boks, hvor myndighederne fortæller, at de har tænkt sig at ændre på, hvor meget de vil trække af deres indkomst efter skat. 

2) Du har 14 dage til at reagere

For borgerne kan ændringerne betyde, at de bliver tvunget til at betale mange tusinde kroner mere. Ændringerne rammer også danskere, der i forvejen betalte. Både Politiken og TV2 har bragt eksempler på folk, som ikke længere kan få budgettet til at hænge sammen.

Samtidig har myndighederne fået kritik for, at borgerne kun får 14 dage til at protestere, når styrelsen varsler, at den vil skrue op for lønindeholdelsen. Ifølge gældsrådgivningen hos Forbrugerrådet Tænk og Den Sociale Retshjælp har mange ikke nået at reagere på brevet i tide.

Skatteminister Jeppe Bruus har dog meldt ud, at han er parat til at forlænge fristen.

3 - Private gældsrådgivere bliver bestormet

Gældsrådgivningen hos Forbrugerrådet Tænk er blevet bestormet af borgere, som har brug for hjælp.

- Vi oplever overvældende mange borgere, der kontakter os med problematikker om lønindeholdelse. Mange af vores borgere kommer ind ad døren med store økonomiske problemer. De er overvældede og frustrerede, siger Tina Thygesen, juridisk gældskonsulent hos Forbrugerrådet Tænk.

- Vi ser samtidig en ny gruppe mennesker med almindelig lønindtægt, som bliver lønindeholdt på et niveau, hvor de har svært ved at få det til at hænge sammen. 

4) Det kan du gøre

Hvis du står til at skulle betale mere af på din gæld til det offentlige, så afhænger de gode råd af, om du lige har fået et brev, eller om myndighederne allerede er begyndt at trække mere af din indkomst.

Hvis du lige har fået varselsbrevet, og er uenig i beregningen, så er det ifølge Tina Thygesen en god idé at bede om at få udsat fristen, så du undgår, at myndighederne automatisk begynder at trække mere af din indkomst. På den måde får du tid til at danne dig et overblik.

Hvis du er uenig i beregningen, er det næste skridt at tjekke, om myndighederne har de rigtige oplysninger. Tjek, at din forskudsopgørelse er korrekt, og at dine lønsedler er korrekte.

Gældsstyrelsen tager udgangspunkt i dine to seneste lønsedler, og vælger den med lavest indkomst. Det er typisk ved lønsedlen, der kan opstå misforståelser, som kan give forkert beregning af lønindeholdelse. Finder du fejl, så kan du bede Gældsstyrelsen om at lave en ny beregning på baggrund af den rigtige indtægt.

Kan du ikke få dit budget til at hænge sammen, så få et overblik over, om du har udgifter i dit budget, som Gældsstyrelsen kan tage højde for.

- Der tages højde for faste udgifter til for eksempel bolig, medicin eller anden offentlig gæld. Det er meget stringent. Gældsstyrelsen accepterer i deres budgetberegning kun udvalgte faste udgifter, og de medtager for eksempel ikke forsikringer og internet i deres beregning, siger Tina Thygesen. 

5) Det skal du passe på

Det er vigtigt at skelne mellem at få lavet en ny beregning i tilfælde af fejl på for eksempel lønsedlen, og så tilfælde hvor beregningen er rigtig, men dine udgifter er så høje, at du ikke kan få mad på bordet.

Inden du indsender et budget til Gældsstyrelsen, så er det en god idé at kontakte styrelsen og få et overblik over, hvordan de laver en manuel budgetberegning og sætte sig godt ind i, hvilke udgifter styrelsen accepterer.

Risikoen er nemlig, at en manuel budgetberegning kan betyde, at du skal betale endnu mere.

- Hvis man ikke er tryg ved det, så bør man række ud til en gældsrådgivning, siger Tina Thygesen.