Helene OlesenTEMA
Made in Bangladesh
Adidas og Reebok scorer flest point i ”modebranchens gennemsigtighedsindex”, som netop er offentliggjort. Dansk Jack&Jones ligger langt nede på listen. Men generelt står det sløjt til i forhold til at gennemskue, hvilke forhold vores tøj er lavet under.
Har du tænkt på, hvordan dine Levi’s er lavet? Hvilke forhold din Nike-hættetrøje er produceret under? Er miljøet blevet skadet af kemikalierne, der er brugt? Har tekstilarbejderne fået en løn, de kan leve af?
Spørgsmålene trænder sig på i dag, hvor det er fire år siden, at 1.134 tekstilarbejdere blev dræbt, da Rana Plaza-bygningen i Bangladesh styrtede sammen.
Tekstilarbejderne befandt sig i et ulovligt byggeri. Og de arbejdede under forhold, der er milevidt fra de modemilliardærer, der lever i sus og dus.
Under Rana Plaza-ulykken kom det frem, at end ikke anerkendte tøjproducenter har styr på, hvor deres tøj bliver lavet og under hvilke forhold.
Netop i dag lanceres årets ”Fashion Transparency Index”, hvor 100 kendte modemærker rangeres i forhold til, hvor åbne de er om deres sociale og miljømæssige forretningsmetoder, når det gælder tøjproduktion.
Hvad gør de for miljøet, og hvad gør de for at sikre tekstilarbejdere en ordentlig løn? Og hvad offentliggør de af detaljer om brugen af underleverandører? Det er nogle af de faktorer, der er blevet målt og vejet i dette “modebranchens gennemsigtighedsindex”.
Danske Jack og Jones ligger langt nede
Konklusionen er, at selv de tøjmærker, der rangerer højst og bedst, har rigtig lang vej at gå i retning af at være åbne om alle politikker og processer. For ingen af mærkerne opnår faktisk bare 50 procents åbenhed i forhold til den metode, der er anlagt.
Adidas og Reebok opnår den højeste score på 49 procent. Et tøjmærke kan høste 250 mulige point, hvis man er totalt åben. Så de opnår altså kun en score på 121,5 procent af de 250 mulige.
Sportsmærkerne efterfølges af Marks&Spencer med 120 point og H&M med 119,5 procent. Danske Jack&Jones ligger i den lave ende. Jack&Jones opnår kun 15 procent af de 250 mulige.
Fem gør fremskridt i forhold til lønnen
Enkelte mærker, for eksempel Christian Dior, udmærker sig ved at have scoret et rundt nul. Det vil sige, at de intet afslører om deres forretningsmetoder og produktionsforhold.
34 ud af de 100 tøjmærker har forpligtet sig til at betale en løn, man kan leve af, til deres ansatte – for eksempel gennem kollektive overenskomster. Men kun fire tøjmærker – H&M, Marks&Spencer, New Look og Puma – rapporterer om fremskridt i retning af at nå dette mål.
Bag indekset står non-profitorganisationen Fashion Revolution. Organisationen kæmper for en større gennemsigtighed i tøjkædens mange led.
Overordnet konkluderer Fashion Revolution, at vi er rimeligt langt fra at opnå fuld gennemsigtighed. Og selvom nogle tøjfirmaer måske er blevet mere åbne om deres overordnede politikker og procedurer, ja, så halter det i forhold til omverdenens kendskab til, hvad firmaerne reelt har gjort i forhold til at forbedre miljøpåvirkningerne og arbejdsforholdene for de ansatte.
