Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Efter endnu en sag om seksuel chikane mod en tømrerlærling kalder ligestillingsministeren på selvransagelse i branchen. Hun understreger, at seksuel chikane ikke kan bortforklares med løs skurvognssnak.

Byggebranchen skal se indad, lyder det fra digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre (V) efter endnu en sag om seksuel chikane.
Arkiv: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Da 19-årige Thomas var i lære som tømrer, måtte han dagligt lægge øre til seksuel chikane fra chefen. 

Thomas fik blandt andet at vide, at han skulle give sin chef “en guffer”, gramse på chefen og stikke sine hænder ned til hans “boller”.

LÆS OGSÅ: - Der gik maks. to uger, så begyndte de at kalde mig for sæk og kælling

Den unge lærlings oplevelser vækker stor bekymring hos digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre (V):

- Jeg er chokeret over, at unge mennesker i dagens Danmark bliver udsat for den form for krænkelser. Jeg synes, det viser, at der er brug for en kulturændring og for selvransagelse i branchen, lyder det i en mail til Fagbladet 3F.

For bare to uger siden beskrev Fagbladet 3F en anden sag om seksuel chikane. Den 17-årige tømrelærling Sofie blev kaldt “kost”, “sæk”, “bitch” eller “kælling”. Stort set dagligt skulle hun høre på kommentarer som “sut min pik” og “du skal bolles bagfra”.

Sofies tømrermester mente ikke, at svendene havde været grove og konkluderer, at han aldrig skal have en pige som lærling igen.

I Thomas’ tilfælde forklarer mesteren, at der en “løs tone” på arbejdspladsen. 

Netop det slår ligestillingsministeren ned på:

- Det kan simpelthen ikke passe, at seksuel chikane og krænkende adfærd undskyldes med, at der er en løs tone, og at det bare er skurvognssnak. Det er uacceptabelt, skriver digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre (V).

LÆS OGSÅ: - Vi skal aldrig have en pige som lærling igen

Det kan koste dyrt at sige fra

Ligesom beskæftigelsesminister Ane Halsbo-Jørgensen (S) mener ligestillingsministeren, at de unge ikke skal stå alene med deres kamp:

- Vi kan gøre noget fra Christiansborg, lyder det fra Marie Bjerre (V). Hun henviser til den trepartsaftale, som blev vedtaget i 2022, hvor et af initiativerne er en alliance mod seksuel chikane med over 30 organisationer, herunder arbejdsmarkedets parter.

- Den skal være med til at tage debatten og fastholde fokus på den kulturændring, vi har brug for. Men vi har stadig langt endnu. Alt for ofte hviler ansvaret for at sige fra og råbe vagt i gevær på dem, der udsættes for sexismen og seksuel chikane. Og det kan være omkostningsfuldt. Derfor er det vigtigt, at vi er fælles om at sige fra og skabe en kulturændring, skriver digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre (V).

Thomas har valgt at droppe tømreruddannelsen efter sine oplevelser. Sofie er i dag i skolepraktik, men leder efter en ny læreplads til den sidste del af sin læretid, så hun kan blive færdiguddannet tømrer.