Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Min fars liv var intet værd. Den følelse sidder dybt i Jens Henrik Nielsen, der mistede sin far i en dødsulykke.

Fisker Svend Aage Nielsen blev 65 år.
FOTO: Privat

Svend Aage Nielsens første tur med fiskeskibet ’Katrine Alberte’ blev hans sidste. For fiskeren omkom om bord på skibet som følge af en arbejdsulykke.

Efterfølgende afviste Arbejdsskadestyrelsen at udbetale erstatning efter arbejdsskadeloven til hans dengang 28-årige søn og enebarn, Jens Henrik Nielsen.

Sønnen fortæller til Fagbladet 3F, at han efter dødsulykken heller ikke fik udbetalt nogen forsikringssum efter sin 65-årige, ugifte far, der kort inden sin død var gået på folkepension.

- Man kan åbenbart blive slået ihjel på sit arbejde i Danmark, uden at der udbetales nogen erstatning eller forsikring. Også selvom ulykkesrapporten fra Søfartsstyrelsen kritiserer sikkerheden om bord på skibet. Jeg synes, det er forkert. Det giver mig en følelse af, at min fars liv intet var værd, siger Jens Henrik Nielsen.

Var ikke forsørger

Om afslaget på erstatning skrev Arbejdsskadestyrelsen i et brev til Jens Henrik Nielsen:

“Efter de oplysninger, vi har modtaget, har Svend Aage Nielsen ikke helt eller delvist forsørget andre. Under disse forhold er der ikke ret til erstatning efter denne lov”.

“Vi har derfor ikke nærmere undersøgt, om dødsfaldet eventuelt skyldes den anmeldte arbejdsskade”, tilføjede Arbejdsskadestyrelsen.

Ikke forsikret

PensionDanmark oplyser til Fagbladet 3F, at Svend Aage Nielsen var kunde hos pensionsselskabet. Men at fiskeren 1. december 2007 havde fået opgjort sin livrente- og kapitalpension - og fået sine penge udbetalt som en sum i forbindelse med, at han gik på pension.

- Alt er, som det skal være, siger Ulrikke Ekelund, kommunikations- og pressechef hos PensionDanmark.  

Hos Fiskernes Forbund oplyser forretningsfører Erik Flyvholm, at Svend Aage Nielsen var blevet meldt ud af forbundet ved udgangen af december 2007. Og at fiskeren automatisk var blevet meldt ud af a-kassen, da han fyldte 65 år - 22. december 2007.

- I Fiskernes Forbund kunne han have stået som seniormedlem. Det havde han valgt ikke at gøre. Der er ikke nogen forsikring hos os, der dækker, når man har meldt sig ud, siger Erik Flyvholm.

Meget social

Svend Aage Nielsen kom i 1970’erne fra Ulfborg i Vestjylland til Bornholm. Næsten hele sit liv fiskede han fra Bornholm og Sverige - men de sidste otte år af sit liv fra Hanstholm. 

Fiskeren blev kaldt “Pluto”. Kælenavnet fik han, fordi der var nogle små børn, som ikke kunne udtale Svend Aage. I stedet blev han kaldt "Pluto" - og det navn hang siden ved ham, fortæller hans søn.   

Svend Aage Nielsen boede i en lejlighed i Rønne, men rejste til Hanstholm for at fiske og var ofte væk et halvt år ad gangen. Når fiskeren var hjemme på Bornholm, tilbragte han gerne fritiden i sin kolonihave i Haveforeningen Fælleshåb i Rønne.

- Han var helt klart en levemand. Meget social. Og han kom gerne på Café 18 i Rønne. Han så frem til at kunne bruge mere tid hjemme i sin kolonihave, siger Jens Henrik Nielsen.

I december 2007 var fiskeren fyldt 65 år og havde søgt om folkepension. Men Svend Aage Nielsen var usikker på, hvor meget han ville modtage i folkepension. Han kontaktede derfor en fiskeskipper, som han tidligere i flere år havde sejlet med på en anden trawler fra Hanstholm for at arbejde og tjene noget ekstra ved siden af folkepensionen.  

(Artiklen fortsætter under billedet).

Svend Aage Nielsen har også fisket fra skibet 'R 150 Lizette' fra Rønne.
Svend Aage Nielsen har også fisket fra skibet 'R 150 Lizette' fra Rønne. FOTO: Privat

Med som afløser

10. januar 2008 påmønstrede Svend Aage Nielsen fiskeskibet ’Katrine Alberte’ for klokken 23.00 at tage med på en fire dages fangstrejse i Østersøen. Han kom med på fangstrejsen som afløser for et andet besætningsmedlem.

På fjerdedagen havde de fire besætningsmedlemmer som sædvanligt sat det første træk klokken 6.30. Klokken cirka 13.00 begyndte de at bjærge redskaberne på en position cirka 33 sømil fra Rønne, fremgår det af en rapport om ulykken fra Opklaringsenheden under Søfartsstyrelsen. 

På fartøjet fiskede de med dobbelt bundtrawl med en klump imellem trawlene. Klumpen skulle holde trawlene nede. Besætningen skulle hive trawlene på tromlen, men en net-tromle kørte for langsomt.

Fiskeskipperen ville overtage kontrollen over spillet. Men han drejede på en forkert knap på operatørpulten i styrehuset, og pludselig begyndte midterspillet at hive. Klumpen blev trukket op og ud af sit spor. Klumpen på cirka 1.500 kilo svingede og ramte med stor kraft Svend Aage Nielsen i hovedet. Fiskeren faldt om og landede oven på bedstemanden, som også var tæt på at blive ramt af klumpen.

Hurtigt arbejdede bedstemanden sig fri og rejste sig for at hjælpe fiskeren. Men Svend Aage Nielsen døde som følge af sine kvæstelser.

(Artiklen fortsætter under billedet).

Her er et billede af klumpen, der vejede 1.500 kilo.
Her er et billede af klumpen, der vejede 1.500 kilo. FOTO: Fra søulykkesrapporten lavet af Søfartsstyrelsens opklaringsenhed.

Politiet ringer

Få dage inden ulykken skete, var Jens Henrik Nielsen flyttet til Nykøbing Falster. Efter ulykken forsøgte politiet forgæves at træffe ham på hans nye adresse.

Jens Henrik Nielsen var på besøg hos sin kusine i hendes lejlighed, da politiet ringede til hans mobiltelefon. Over telefonen fortalte en mandlig politibetjent, at hans far havde været ude for en ulykke.  

- Jeg kan fornemme, at det er alvorligt og spørger med det samme, om han er død. Politibetjenten spørger, om jeg sidder ned, og om jeg vil have det at vide over telefonen. Det vil jeg. Og han fortæller så, at min far er død, siger Jens Henrik Nielsen og fortsætter:

- Der går lige nogle sekunder, inden reaktionen kommer. Jeg bliver meget ked af det og når lige at spørge, hvordan det er sket. Vi aftaler, at jeg skal ringe tilbage til politibetjenten 10-15 minutter senere. Jeg ringer tilbage til ham senere på aftenen, får nogle flere informationer og skal svare på, om jeg modsætter mig obduktion. Jeg siger, at jeg vil arrangere begravelsen.

Politibetjenten foreslog, at Jens Henrik Nielsen kunne tage på skadestuen, hvis han havde brug for det.

- Jeg sover selvfølgelig ikke den nat. Jeg prøver at kontakte min fars lillesøster i Thorsminde, men hun er på natarbejde, husker Jens Henrik Nielsen.

Næste morgen rejste han til Bornholm for at arrangere sin fars begravelse. Samme morgen fik sønnen også kontakt til faderens lillesøster, som blev orienteret om ulykken.

Senere på dagen blev Jens Henrik Nielsen ringet op fra den daværende direktør for Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, som tilbød, at sønnen kunne få krisehjælp.

- Det takker jeg nej til. Sådan noget brugte min far og jeg ikke, siger Jens Henrik Nielsen.

Private træder til

To dage efter sin fars død ringede Jens Henrik Nielsen til fiskeskipperen fra ’Katrine Alberte’ for at høre, hvordan ulykken var sket.

- Fiskeskipperen fortæller mig, at det er hans skyld. At han drejede på en forkert knap, siger Jens Henrik Nielsen.

- Han var min fars kollega i syv år på et andet skib. Så min far og fiskeskipperen kan nok betegnes som kammerater. Han skulle leve med hændelsen resten af livet. Det må være slemt nok. Jeg ved, at det tog hårdt på ham, siger Jens Henrik Nielsen.

Fiskeskipperen fra ’Katrine Alberte’ deltog i Svend Aage Nielsens begravelse. Det samme gjorde fiskerens tidligere arbejdsgiver fra trawleren ’T 290 Katrine Baatz’. De to mænd var med til at sænke kisten med Svend Aage Nielsen i jorden.

På grund af sin fars død modtog Jens Henrik Nielsen i forbindelse med begravelsen 3.800 kroner fra en privat indsamling. Pengene var indsamlet blandt 80 personer i Hanstholm, blandt andet på Sir Henry’s Pub i byen.

- I Hanstholm opbyggede min far hurtigt et stort netværk, og han deltog i det sociale liv omkring havnen. Han var en dygtig fisker og meget vellidt for sit altid gode humør. Hans ulykke berørte mange mennesker, både i Hanstholm og på Bornholm, siger Jens Henrik Nielsen.

(Artiklen fortsætter under billedet).

Her er en liste med navnene på de personer, der var med til at give Jens Henrik Nielsen i alt 3.800 kroner efter hans fars dødsulykke på havet.
Her er en liste med navnene på de personer, der var med til at give Jens Henrik Nielsen i alt 3.800 kroner efter hans fars dødsulykke på havet.

Skal leve med traume

Jens Henrik Nielsen fortæller, at det første halve år efter dødsulykken var “en svær tid for” ham. Og at ulykken for mere end ni år siden fortsat præger hans liv.

- Det er selvfølgelig et traume, jeg skal leve med, at min far endte sine dage med at få knust halvdelen af sit hoved. At han fik slået sit håndled over, fordi han kun lige har nået at værge for sit ansigt med sin hånd, inden han bliver ramt af klumpen. Og at jeg på grund af hans skader ikke en gang kunne se ham en sidste gang og tage ordentligt afsked med ham, inden vi begravede ham, siger han.

- Min far var en dygtig fisker, som meget sjældent kom til skade i sit lange fiskeliv. Det er bittert, at han skulle ende sine dage på grund af slitage på en sikkerhedsanordning. Det var ikke nogen stor reparation, der skulle til for at genskabe de to stykker rundjern, som kunne forhindre fejlen med, at klumpen blev hevet op om bord, siger Jens Henrik Nielsen.