Da den omstridte integrationsydelse blev indført, blev også danske statsborgere med rødbedefarvet pas tvunget fra kontanthjælp og over på den lavere ydelse, der er på SU-niveau.

Men det stred imod EU-retten. Derfor har landets kommuner gennemgået de mange sager og i nogle tilfælde ændret afgørelserne samt betalt penge tilbage til borgere.

I fire af landets største kommuner - København, Odense, Aalborg og Esbjerg - har godt 450 borgere fået penge igen. Andre borgere venter dog stadig på en afgørelse.

Det viser en rundspørge, Avisen.dk har foretaget i de relevante forvaltninger i kommunerne. Aarhus blev også spurgt, men har endnu ikke overblik over, hvor mange der har fået penge retur.

I Esbjerg har kommunen screenet 719 sager. Det resulterede i, at 46 borgere fik efterbetaling.

"Vi valgte at screene alle sager og tog herefter kontakt til borgerne i de sager, hvor vi havde behov for yderligere oplysninger", skriver Katrine Sehested Hansen, kontorchef for kommunens afdeling for Borger & Arbejdsmarked til Avisen.dk.

Genåbner sager

I Odense har man screenet alle åbne sager om integrationsydelse og genoptaget 130 sager.

"Resultatet er, at borgernes ydelse i de 89 sager er blevet ændret fra integrationsydelse til kontant- eller uddannelseshjælp. Der er sket en efterbetaling i 80 sager", oplyser Odense Kommunes Beskæftigelses- og Socialforvaltning i et skriftligt svar.

I Aalborg er der gennemgået omkring 140 sager og truffet 28 nye afgørelser, hvor borgere så har fået penge sat ind på kontoen, oplyser kommunens Familie- og Beskæftigelsesforvaltning.

Københavns Kommune har - som Avisen.dk tidligere på måneden kunne fortælle - efterbetalt beløb til op mod 300 borgere.

Både i København, Aarhus og Odense er der stadig borgere, som endnu ikke har fået afklaret deres sager. Det melder kommunerne selv - og samme melding kommer fra Henrik Jensen, der er formand for foreningen Social Anstændighed og administrer Facebook-gruppen "Afskaf ulovlig integrationsydelse".

- Det går alt for langsomt med efterbetalingen i de store kommuner. De små kommuner er derimod rimelig godt med, siger Henrik Jensen, som selv i december fik 16.000 kroner tilbage.

Men kommunerne har på ingen måde været sløve, understreger Steen Møller (K), rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense og medlem af Kommunernes Landsforenings (KL) Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.

- Man giver landets kommuner en opgave uden at give nogen som helst ressourcer med til at løse opgaven. Det er den typiske måde, som staten behandler kommunerne på, siger han til Avisen.dk

Støjbergs skyld

Han henviser til, at man handlede efter ordre fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), da danskere sidste sommer kom på integrationsydelse.

Spørger man Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), er det op til kommunerne at handle.

Hun skriver i en mail til Avisen.dk: "Om der er danske statsborgere på integrationsydelse, selvom det kan stride mod EU-retten, er op til kommunerne at vurdere. I og med at kommunerne står for sagsbehandlingen og har ansvaret for udbetalingen af integrationsydelsen, skal den vurdering ske i kommunerne".

Inger Støjberg (V) peger på, at der fulgte penge med opgaven. Hendes ministerium indgik aftale med KL om en kompensation på 1,4. milloner kroner til kommunerne i forbindelse med genoptagelse af sager, hvor danske statsborgere har modtaget integrationsydelse.

Det var i slutningen af november, at Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet (i dag Udlændinge- og Integrationsministeriet) skrev til alle kommuner og jobcentre, at det var i strid med EU-lovgivningen at sætte danske statsborgere på integrationsydelse, fordi de havde boet et år ud af otte i et andet EU/EØS-land.

En såkaldt principafgørelse fra Ankestyrelsen fastslog det samme. Det var på den baggrund, at ministeriet opfordrede kommunerne til hurtigt at se på sagerne.