Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

87,2 procent af de afgivne stemmer blev samlet sat ved ja til de kommunale og regionale overenskomstforlig. - Jeg kan næsten ikke få armene ned over, at vi står med et så klart "ja", lyder det fra 3F-forhandler

Det forlig, som blev præsenteret i Regionernes Hus i København 20. februar 2024, er der nu stemt ja til blandt medlemmerne. Det samme gælder det kommunale forlig.
Philip Davali

Mandag lidt over klokken 12 kom ja’et til de statslige forlig.

Og knap to timer senere kom ja’et så også til de kommunale og regionale forlig, som de seneste uger har været til afstemning blandt mere end en halv million ansatte.

- Vi har ventet i spænding på resultatet, og jeg kan næsten ikke få armene ned over, at vi står med et så klart ‘ja’ – det er en virkelig god dag, lyder det fra Lydia Callesen, der har været 3F’ernes topforhandler på resultaterne.

LÆS OGSÅ: Solid lønstigning og frihed gav et ja fra statsansatte

I alt er næsten ni ud af ti – helt præcist 87,2 procent – af de afgivne stemmer sat ved ja. Og stemmeprocenten er samlet set endt på 66,0.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Forligsinstitutionen

Mona Striib, der har været chefforhandler for de kommunalt og regionalt ansatte, er glad for, at forligene nu er endeligt godkendt af medlemmerne. Og også at opbakningen til forligene er så stor blandt alle:

- Det understreger, at vi ved OK-24 har sikret en lang række gode resultater, som vi kan være rigtig stolte af, siger Mona Striib, formand for Forhandlingsfællesskabet, som har forhandlet på lønmodtagernes vegne.

Over 70 procent af 3F’erne sagde ja

Dykker man lidt ned i 3F’ernes stemmeafgivelser, er de fleste krydser også sat ved ja. Dog knap så mange som samlet set.

På det kommunale område har 72,55 procent af de 3F-medlemmer, der har stemt, sagt ja. På det regionale område har lidt flere, nemlig 84,62 procent sat deres kryds ved ja.

LÆS OGSÅ: 3F’erne sætter ny stemmerekord

Formanden for 3F’s Offentlige Gruppe, Lydia Callesen, er rigtig glad for det store ja, der samlet set lyder på 75,3 procent hos 3F’erne. 

- Nu glæder jeg mig bare til, at vi kan trække arbejdshandskerne på igen og komme i gang med de mange opgaver, der ligger i at få overenskomstresultaterne ud til vores medlemmer, siger hun. Og tilføjer, at der jo kun er tale om en toårig overenskomstperiode:

- Så forberedelserne til OK-26 går jo snart i gang igen, siger hun. 

Det resultat, der netop er stemt hjem, blev forhandlet på plads i februar. Det har en samlet økonomisk ramme på 8,8 procent, der løber frem til april 2026. 

Ud over lønstigninger, der falder meget hurtigt – faktisk allerede pr. 1. april 2024 – indeholder forligene blandt andet ekstra penge til dem på de laveste løntrin og mere i lønposen hos mænd, der tager barsel.