Når en virksomhed fyrer tusindvis af medarbejdere, sparer de typisk mange penge på at gøre det.
Det modsatte gør sig imidlertid gældende hos PostNord Danmark. Som led i en større fyringsrunde skilte den kriseramte postgigant sig i juni af med 50 ansatte på tjenestemandslignende kontrakter.
Og det er dyrt. Ansatte på disse særlige vilkår tager nemlig tre års fuld løn og en livslang pension med sig, når de for sidste gang stempler ud fra arbejdspladsen.
Juni måneds fyringer efterlader således en regning til PostNord Danmark på cirka 75 millioner kroner. Og flere dyre afskedigelser er på vej.
Hvor mange tør HR-chef i PostNord Danmark, Hans Erik Lindkvist, endnu ikke spå om.
– Det kommer an på, hvordan vi skal afskedige geografisk, og hvilke medarbejdere vi vælger at beholde, siger han.
En dyr løsning
På landets posthuse og pakkecentraler havde de ansatte indtil for nylig ikke fantasi til at forestille sig, at de snart skulle sige farvel til de af deres kolleger, som er ansat på de særlige kontrakter.
Det ville koste alt for meget for virksomheden, troede de.
– Ingen havde nogensinde forventet, at man ville gå ind og opsige medarbejdere på særlige vilkår. De koster langt mere at fyre end os almindelige overenskomstansatte, siger Karina Sørensen, fællestillidsmand hos Københavns Postcenter (KHC).
Hvis virksomheden siger farvel til alle ansatte på tjenestemandslignende kontrakter, kommer det til at koste i omegnen af fem milliarder kroner.
På tiggergang hos staten
Så galt kommer det nok trods alt ikke til at gå.
I foråret meddelte Peter Kjær Jensen, PostNord Danmarks administrerende direktør, at cirka halvdelen af de ansatte på tjenestemandslignende vilkår i løbet af få år vil blive fyret.
Det efterlader en regning anslået til 2,3 milliarder skattekroner, som PostNord Danmark håber på at få tilført fra staten.
For mange lyder det måske voldsomt, at skatteborgerne skal finansiere hundredvis af postmænds løn og pension, også længe efter de forlader postvæsenet.
Men det giver ifølge Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, god mening. I hvert fald når man tager postvæsenets krise i betragtning.
Brug for nye kompetencer
Logikken er som følger: Beholder man de ansatte på særlige vilkår, indtil de går på pension, vil lønudgifterne alene langt overskride 2,3 milliarder kroner.
Og fremtidens postvæsen har brug for medarbejdere, der kan begå sig i en digital virkelighed drevet af nye teknologier.
Mantraet hos PostNord Danmark er, at man vil “sætte det stærkeste hold”. Og man er ikke sikret en plads på førsteholdet, selvom man har kørt post eller sorteret breve i en menneskealder.
– Vi har med en virksomhed at gøre, som begynder at blive mere og mere teknologitung. Det kræver andre kompetencer, som Per Nikolaj Bukh formulerer det.
Siden 2007 er antallet af ansatte i postvæsenet mere end halveret. Planen er at afskedige yderligere 4.000 medarbejdere i løbet af de næste to-tre år.