Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

To år efter krigens udbrud er over 11.000 ukrainske flygtninge i job i Danmark. Men de fleste arbejder i udsatte brancher og har høj risiko for arbejdsløshed, vurderer eksperter.

Ukrainske kvinder og børn er flygtet i titusindvis til Danmark. 11.000 voksne er kommet i arbejde.
Bo Amstrup / Ritzau Scanpix

To år efter, krigen brød ud i Ukraine, går det historisk godt med at få ukrainerne i job i Danmark.

Hver anden af de voksne ukrainske flygtninge, der er kommet hertil, er i arbejde. 

I nyere tid har ingen anden flygtningegruppe formået at indtage det danske arbejdsmarked med samme fart.

- Ser man udelukkende på antallet af ukrainere, der er kommet i arbejde, så er der tale om en succes, siger Jacob Arendt, der er professor hos Rockwool Fonden og har set på udviklingen.

Alligevel advarer forskere om, at ukrainere er i fare for at blive en ny underklasse i samfundet.

- Et flertal af ukrainerne står på kanten af arbejdsmarkedet og vil gøre det i mange år frem, siger Jacob Arendt.

- Vi har fået en fortælling om, at ukrainerne uden problemer kunne glide direkte ind på det danske arbejdsmarked fra første dag. Men det har vist sig slet ikke at holde stik, siger Marlene Spanger, der forsker i migration på Aalborg Universitet.

LÆS OGSÅ: To år med krig: Elena er lykkelig for at være i Danmark – men vil allerhelst hjem

Da ukrainerne begyndte at flygte til Danmark i februar 2022, stod Danmark midt i en højkonjunktur, hvor der manglede arbejdskraft.

Samtidig fik ukrainerne en “forlomme” til det danske samfund, da regeringen gav ukrainske flygtninge ret til at arbejde fra første dag.

- Det har formentlig hjulpet mange ukrainere i job, siger Jacob Arendt.

Men selvom ukrainerne er de mest veluddannede flygtninge, vi har set, er langt de fleste endt i ufaglært arbejde.

Syv ud af ti ukrainske flygtninge har fået arbejde inden for 3F-fag. De fleste arbejder i rengøring, hotel- og restauration og landbrug, hvor der er få virksomheder med overenskomst, og beskyttelsen af de ansatte i forvejen er svag.

- Ukrainerne er på mange måder blevet præcis det, som arbejdsgiverne sukkede efter: Billig, ufaglært arbejdskraft, siger Marlene Spanger.

- Men fordi de fik lov til at gå direkte ind på jobmarkedet, er de også gået direkte ind i en virkelighed, de ikke kender. Og ind i en masse problemer, de ikke kan løse, siger hun.

Bliver fyret og underbetalt

Det giver udfordringer i hverdagen, fortæller Alla Navrotska. 

Hun er organisator hos 3F’s afdeling i Odense, GOPS, og selv oprindeligt fra Ukraine. 

I sit arbejde møder hun dagligt flygtninge fra sit hjemland, som kæmper med problemer i deres danske arbejdsliv.

- Vi har steder, hvor det går godt. Men der er også mange ukrainere, der ikke er glade. De kender ikke reglerne på det danske arbejdsmarked og har svært ved at sige nej til deres danske chefer. Mange får ikke den løn, de har krav på, og flere ender med at arbejde rigtig mange timer gratis, fortæller Alla Navrotska.

For nylig hjalp hun en ukrainsk kvinde, som var blevet fyret af sin danske arbejdsgiver, alene fordi hun var blevet gravid, fortæller hun.

- Hun anede ikke, at det var ulovligt, og hun var dybt taknemmelig, for at vi kunne hjælpe hende. Men det er problemet. De kender ikke deres rettigheder. Og så har de fleste heller ikke kræfterne til at kæmpe for deres ret, hvis de bliver udnyttet, fortæller Alla Navrotska.

30.000 på statsstøtte kan koste velviljen

I lang tid har den danske højkonjunktur givet tusindvis af ukrainere jobs, men det er nogle af de mest udsatte job, de har fået.

- Ukrainerne er næsten kun blevet ansat indenfor de områder, hvor vi har set flest sager med udnyttelse af arbejdskraft, som rengøring og det grønne område, siger Marlene Spanger.

LÆS OGSÅ: Seks ud af ti ukrainere vil blive i Danmark: – Det er vigtigt for os, at vi kan klare os selv

Samtidig er ukrainerne stormet ind i brancher, hvor risikoen for at ryge ud i arbejdsløshed er størst, hvis opsvinget forsvinder.

Går Danmark ind i en periode med færre stillinger, er ukrainerne de første, der falder ud af arbejdsmarkedet, lyder det fra eksperterne.

Og det sætter de 32.000 ukrainske flygtninge i farezonen for at ende som en ny underklasse, mener Jacob Arendt.

- Så vil vi med stor sandsynlighed stå med en langt større gruppe, som skal forsørges af det offentlige. Det kan blive en meget dyr oplevelse for det danske samfund og kan tære på velviljen over for ukrainerne, siger han.