En ung lærling snubler og glider på et stillads. For at genetablere en tryghed ved at arbejde der, går han derop igen. Måske bliver der aldrig rigtigt kigget på, om der er noget galt med sikkerheden på stilladset, så lærlingen lærer at tackle sikkerheden selv: Han tør jo godt gå derop igen og arbejde videre.
 
Eksemplet illustrerer et af de dilemmaer, unge lærlinge møder inden for byggeriet. Generelt kommer alt for mange lærlinge og unge nyansatte nemlig til skade i den branche.

For når de unge kommer i lære ude på byggepladsen, møder de bare en lidt anden virkelighed end på skolebænken. Det viser et forskningsprojekt, som antropolog Regine Grytnes har lavet på to erhvervsskoler blandt 40 elever.

“At få noget fra hånden”

De unge lærlinge har først og fremmest fokus på at være en del af fællesskabet, fandt hun hurtigt ud af:

- Jeg kunne se et tydeligt mønster i, at lærlingene fokuserede mere på opgaveløsningen end på den viden, de havde med sig fra erhvervsskolen, når de skulle vurdere, om en opgave var risikabel, fortæller Regine Grytnes.

- Det handler om at ”få noget fra hånden”, udføre sine opgaver, vise svend og mester, hvad man duer til og at være villig til at komme i mål med sine ting, siger Regine Grytnes, der forsker i arbejdsmiljøsikkerhed ved Arbejdsmedicin Herning, Hospitalsenheden Vest.

Ansvaret bliver individuelt

Erhvervsskoler og praktikcentre har de seneste år oprustet, så de unge får mere information og viden om sikkerhed. Men gennem sine interviews og observationer fandt Regine Grytnes ud af, at lærlingenes strategier for at undgå farlige situationer ofte skete ud fra en fornemmelse af, om ”de følte sig trygge”. Mere end det handlede om deres viden om sikkerhed.

- Der er både på skolen og på byggepladsen en stærk norm om, at ”man skal passe på sig selv”. Ansvaret bliver gjort lidt individuelt. Og så kommer man i praksis til at måle ud fra sig selv: ”Føler jeg mig tryg? Føler jeg mig sikker?”. Og så bliver dét målestokken, frem for om reglerne er opfyldt, siger Regine Grytnes og tilføjer:

- Ude på pladsen kan man godt føle sig tryg, selvom reglerne ikke er opfyldt. Og omvendt: Lærlingene kan også godt se, at et stillads opfylder sikkerhedskravet på to meter – men alligevel kan de føle en risiko for at falde ned. Og så følger de sig ikke trygge, fortæller hun.

Modtagekulturen skal være bedre

I 3F’s Byggegruppe kan arbejdsmiljøkonsulent Flemming Hansen godt genkende, at man lærer ét på skolen – mens der somme tider gælder andre normer på arbejdspladsen:

- Derfor er modtagekulturen utroligt vigtigt. Det er vigtigt, at de unge mennesker bliver modtaget med opbakning og hjælp. Kollegerne skal vise dem, hvordan man gør tingene sikkert. Og her taler vi altså om sikkerheden ifølge reglerne – ikke bare ”følelsen af sikkerhed”. Og så er det altså først og fremmest et arbejdsgiveransvar, at sikkerheden er i orden, understreger Flemming Hansen.

Mange unge står også i et dilemma, efter de såkaldte korttidskontrakter er opstået.

- Så er man mindre tilbøjelig til at stille krav til sikkerheden og arbejdsmiljøet, for bliver man “for besværlig”, får man måske ikke forlænget sin kontrakt, men bøjer nakken, uanset hvad man har lært på skolen. Det er et meget stort pres at lægge på lærlinge. Derfor skal ældre kolleger og læresvende bakke de unge op, siger Flemming Hansen.

Dansk Byggeri: Mere støttende

I Dansk Byggeri er arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen enig i, at der skal arbejdes meget mere med modtagekulturen:

- Vi arbejder netop meget med vores virksomheder i forhold til at få modtagelsen af lærlinge sat i system. Det handler om at være tydelig over for den unge lærling og de nyansatte: Her gør vi sådan og sådan, og vi accepterer ikke dét og dét. Og så handler det om at gøre det legalt, at man blander sig – at man er mere støttende omkring hinandens arbejdsmiljø, siger Mette Møller Nielsen.

Hun understreger, at det er arbejdsgivers ansvar at have sikkerheden i orden:

- Derfor skal arbejdsgiver også stille op og sikre, at der for eksempel er en god modtagekultur. Men de ansatte skal også tilegne sig den kultur og vægte egen og kollegers sikkerhed højt. For det er jo en branche med stor grad af selvledelse og en ”det går jo nok”-kultur, siger arbejdsmiljøchefen.