Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Arne-pensionen skal forsvares mod borgerlige spareknive og udvides over årene. Og så skal 3F’erne uddanne sig ud af den nye krise over til grønne job, siger Peter Hummelgaard i et sidste interview som beskæftigelsesminister.

Peter Hummelgaards tid som beskæftigelsesminister har budt på en corona-krise, Arne-pension og nu inflation og energikrise. Vejen frem er at få flere til at uddanne sig til grønne job - og udvikle Arne-pensionen.
Henning Bagger/Scanpix

I tre år har Peter Hummelgaard hver morgen båret titlen “beskæftigelsesminister” ind ad dørene til ministerkontoret på Holmens Kanal 20.

Fagbladet 3F møder ham på kontoret to dage før, Mette Frederiksen endelig trykker på den berømte valgknap – til en snak om tiden som minister. Og en usikker fremtid.

- Der er selvfølgelig sejre undervejs, men også meget mere vi stadig gerne ville gøre, siger Peter Hummelgaard, da han sætter sig i stolen ved det ovale bord.

På væggen ind mod kontoret hænger billeder af tidligere beskæftigelsesministre på stribe:

Hans Hedtoft, Jens Otto Krag, Svend Auken, Henning Dyremose, Claus Hjort Frederiksen, Mette Frederiksen og Inger Støjberg.

Snart vil Peter Hummelgaards ansigt pryde væggen ved siden af dem. Men hvilket eftermæle får han selv?

- Egentlig er jeg mest stolt af vores lønkompensation og trepartsforhandlinger under corona-krisen, som virkelig gjorde en forskel for mange, siger han.

- Men den beslutning, som min tid som beskæftigelsesminister vil blive husket mest for, er helt klart indførelsen af retten til tidlig pension – Arne-pensionen, siger Peter Hummelgaard.

Vil opgradere og udvide Arne-pensionen

Netop retten til at kunne trække sig værdigt tilbage fra arbejdsmarkedet fylder meget hos 3F’erne, som ofte starter deres arbejdsliv i en ung alder og slider på kroppen dagligt.

På årets 3F Kongres var Arne-pensionen et af de store emner. Og formand Henning Overgaard har igen og igen understreget, at pensionsalderen ikke skal stige, uden at Arne-pensionen bliver udvidet, så 3F’erne kan få en værdig alderdom.

LÆS OGSÅ: 3F-formand: Anlægsgartnere og asfaltarbejdere har også ret til værdige pensionsliv

Den tanke bakker Socialdemokratiet op om, siger Peter Hummelgaard.

- Jeg synes kun, det er glædeligt, at der er ønsker om, at Arne-pensionen skal forbedres og udvides. Det er vi åbne for, også i fremtiden. Vi kommer til at justere og forbedre ordningen fremover, hvis vi får danskernes støtte til at stå i spidsen for landet igen, siger han.

Men kampen om Arne-pensionen er slet ikke ovre, mener han. For selv om flere partier nu har fredet ordningen, er der stadig en risiko for, at en ny regering vil se anderledes på retten til tidlig pension.

- De blå partier har fnyst af Arne-pensionen, og flere latterliggør den stadig og siger, at det er raske mennesker, der trækker sig tilbage for andres penge, siger Peter Hummelgaard.

LÆS OGSÅ: Efter 46 år som kok: Arne-pensionen giver Flemming ro i maven

- Vi ved, at det borgerlige Danmarks reelle statsministerkandidat (Søren Pape, red.) går til valg på et program om at afskaffe den for at kunne finansiere topskattelettelser til dem, der har mest. Så vores første kamp bliver at bevare retten til Arne-pension efter et folketingsvalg, siger han.

Inflation og energikrise rammer 3F-job

I det hele taget er det et Danmark og et arbejdsmarked midt i en besynderlig tid, som beskæftigelsesministeren efterlader.

En krise har afløst en anden. Nu hedder frygtens kerne ikke corona, men energipriser og stigende inflation. Noget, der kan mærkes dybt i 3F’ernes hverdag.

Pengene bliver spist af nye regninger, maden i køleskabet koster det dobbelte. Nogle slukker for varmen og lader fødderne fryse for at holde skindet på næsen.

LÆS OGSÅ: Prøv beregneren: Så meget halter din løn efter de vilde prisstigninger

Nu truer inflationen og energikrisen med at sende tusindvis ud i arbejdsløshed i den nærmeste fremtid.

For enden af konsekvenserne står 3F’erne, erkender ministeren.

- Det er jo rigtigt, at 3F’erne bliver først ramt – og det er det, der er fandens ved de måneder, vi kigger ind i. Vi kommer fra et sted, hvor vi har den højeste beskæftigelse, der nogensinde er registreret i Danmark. Men det gør det ikke nemmere for den enkelte, der må miste deres arbejde, siger Peter Hummelgaard.

- Det, der gør inflationen og energikrisen særlig svær, er, at vi ikke bare pumper hjælpepakker ud på samme måde, som vi gjorde under corona, fordi det puster til prisstigningerne, siger han.

Grønne job skal redde fyrede fra nye kriser

Kuren mod krisen er også det, som Hummelgaard kalder sit største nederlag som minister.

- Jeg kunne godt have tænkt mig, at vi var nået længere med at få opkvalificeret de danske lønmodtagere, så de er parate til at tage de tusindvis af job, der vil blive skabt inden for den grønne omstilling, siger han.

Vejen frem går ifølge Peter Hummelgaard gennem uddannelse. Både kort og lang, for både ufaglærte og faglærte. Her har regeringen indført retten til 110 procent dagpenge under uddannelse for ufaglærte og faglærte.

- Der er det vigtigt, at vi har skabt nogle værktøjer, der kan hjælpe de mange ufaglærte, der står først til at blive fyret, så de kan bruge deres forhåbentligt korte periode uden for arbejdsmarkedet til at uddanne og omskole sig. Det er det, der er den helt store opgave, siger han.

LÆS OGSÅ: 110 procent dagpenge lokker flere ledige til uddannelse.

Til gengæld lover han, at der så vil være job “så langt øjet rækker” for dem, der vælger at lære nyt og tager de grønne job i fremtiden.

- Uanset hvad vi bliver ramt af – om det er inflation eller en ny finanskrise eller alt muligt andet grusomt – så vil der være brug for danskere til grønne job – især i produktionsdanmark, siger Peter Hummelgaard.

Men hvorfor skal 3F’erne stemme på Socialdemokratiet ved dette valg? Hvad får de, hvis de stemmer på jer, Peter Hummelgaard?

- 3F’erne skal stemme på os, fordi at de kan stole på os – og det skal de mærke efter helt nede i maven: Hvem tror de på, har deres ryg, også i krisetider? spørger han og svarer selv:

- Det har denne regering haft igennem alle de mange kriser, vi har været igennem i de seneste tre år. Og det vil vi have fremover også, siger ministeren.