Regeringen er på vej på sommerferie, og selvom ministrene selv mener, det går fantastisk, og de nu kan holde en velfortjent ferie, er alle nok ikke enige i den vurdering. For siden VLAK-regeringen blev dannet, har Løkke og de 21 øvrige ministre leveret en miserabel omgang regeringsledelse, der - hvis Løkke havde haft en smule skam i livet - burde have udløst et forårsvalg. Særligt fem fejl har kendetegnet VLAK-regeringens første tid:

Fejl et: Støttepartiet har fjernet støtten

Den ene dag fester Kristian Thulesen Dahl med Lars Løkke i Cirkusrevyen, og den anden dag fester han med Mette Frederiksen i Cirkusbygningen. Dansk Folkeparti har med hastig fart rykket sig ind i kongemagerrollen i dansk politik, og det illustreres fint ved, at han uden problemer skifter mellem at feste med statsministeren og oppositionens leder. Lige så skøn en situation, det er for Thulesen Dahl, lige så forfærdelig er den for Løkke, der stort set ikke har fået opbakning af sit støtteparti til andet end at danne regering. Det er en kæmpe fejl, at Løkke-regeringen ikke har formået at knytte DF tættere, hvilket har været en væsentlig årsag til, at det har sejlet for dem i det første halve år.

Fejl to: Ministerhold med for mange svage led

En række af de personer, som Løkke har udpeget til at skulle bestride de vigtige ministerposter, har simpelthen ikke været dygtige nok. Thyra Frank, Ole Birk Olesen og Esben Lunde Larsen har ikke sat en fod rigtigt, og ministre som Ulla Tørnæs, Karen Ellemann, Mai Macardo og Lars Christian Lilholt har været så usynlige, at de kunne deltage i programmet “De forsvundne danskere”. Og i øjeblikket forsøger Inger Støjberg at gøgle sig uden om nogle helt fundamentale demokratiske spilleregler i vores folkestyre. Derudover er det få af ministrene, der ser ud, som om de kan lide deres arbejde, og som har lyst til at udrette noget politisk, og derfor fremstår regeringen samlet set underligt karakterløs.

Fejl tre: Spar-, stram- eller stop-politik

Det er, som om opskriften for VLAK-regeringen på at lave politik handler om, at der enten skal spares penge, strammes eller sættes en stopper for ting. Der bliver lavet uddannelses- og kontanthjælpsloft, en masse effektiviseringer og politik, hvor ordet stram indgår. For mange mennesker handler politik også om at udvikle, se muligheder og være konstruktive, men her lader regeringen ikke til at være særlig visionær og fantasifuld: En fundamental fejl i regeringsførelsen, netop fordi samfundsudviklingen i øjeblikket rummer en række forandringer, vores politikere skal komme med løsninger på.

Fejl fire: Politik ingen vil have

Lars Løkke har i sine to år ved magten forsøgt sig igen og igen med at komme med politik, som hovedparten af borgerne ikke gider. Tænk bare på hans vifte af forslag om at forringe folks pensionsmuligheder. Ingen vil have dem, og folk står i kø for at skrive under på protesterne, men statsministeren bliver ved med blot at præsentere pensionsforringelser i forskellige indpakninger.

Fejl fem. Taburetklister af den stærke slags

Lars Løkke har ellers gjort et stort nummer ud af, at han skam ikke ville være statsminister for enhver pris. Men siden valget i 2015 er han blevet ydmyget så mange gange, at det er pinligt, at han stadigvæk klamrer sig til magten. Han burde for længst have forladt taburetten i statsministeriet og udskrevet et valg, så folkestyret igen kunne arbejde på en værdig måde.