Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Forsikringsbranchen kræver, at Uber-chauffører skifter fra privat bilforsikring til en erhvervsforsikring, som er væsentligt dyrere. Chauffører, der undlader, risikerer kæmperegning, hvis der sker skader på passagerer eller bil.

Forsikringsselskaber kræver at Uber-chauffører skifter til en dyrere erhvervsforsikring. Ellers koster det dyrt, når uheldet er ude.

Chauffører, der ikke fortæller deres forsikringsselskab, at de kører for Uber og undlader at skifte fra deres private bilforsikring til den væsentligt dyrere erhvervsforsikring, risikerer store økonomisk krav, når der sker ulykker. Det gælder både ved skade på passagerer og andre køretøjer samt ved kaskoskader på egen bil.

- Vi kan ikke kontrollere, hvad et køretøj anvendes til, så det er bilejerens pligt at informere os, hvis vedkommende  kører erhvervskørsel, siger kommunikationschef i Topdanmark Jens Langergaard. Han oplyser, at henvendelser fra Uber-chauffører om ændret forsikring kan tælles på én hånd.

Hvis en Uber-passager kommer til skade og for eksempel mister synet i et biluheld, hvor chaufføren har skylden, kan det blive dyrt for chaufføren.

- Hvis det viser sig i skadebehandlingen, at ulykken skete under erhvervskørsel, uden at chaufføren havde sit køretøj erhvervsforsikret, så laver vi regres på den udgift - eller dele af den - selskabet har haft til skaden hos den tilskadekomne, siger han.

Regres vil her sige, at forsikringsselskabet kræver erstatningsbeløbet refunderet af chaufføren.

Det vil typisk ske efter den såkaldte pro rata model, som betyder, at en del af erstatningen kræves refunderet.  Forsikringsselskabet ser på den risiko, bilisten har betalt for med sin private bilforsikring sammenlignet med prisen for den erhvervsforsikring, han skulle have haft.

Kræver erstatning tilbagebetalt

Har chaufføren for eksempel betalt 5.000 kroner for sin privatforsikring, mens den forsikring han skulle have haft, ville have kostet 13.000 kroner, har han betalt 62 procent for lidt i forsikring.

- I det tilfælde kan vi kræve, at bilisten betaler os 62 procent af de udgifter, vi har haft til de tilskadekomnes skader. Så hvis en passager eller en påkørt bilist har fået skader på for eksempel en million kroner, kan vi regresse bilisten med et krav om at betale os 620.000 kroner. Sådanne krav vil vi stille helt konsekvent, siger Jens Langergaard.

Hvis Uber-chaufføren ved et uheld med bilen for eksempel selv mister synet, dækker modpartens ansvarsforsikring, hvis der er en modpart.

- Ansvarsforsikring dækker skade man laver på andre, ikke egen skade. Om der i et tilfælde uden modpart er dækning fra en førers eventuelle ulykkesforsikring vil afhænge af reglerne i den pågældende forsikring, siger han.

Hvis Uber-chaufføren smadrer sin bil og laver en kaskoskade til 100.000 kroner, mens han kører for Uber, gælder samme pro rata model.

- Hvis det kommer frem, at bilen bruges til Uber-kørsel uden erhvervsforsikring, er der ikke dækning. I eksemplet må chaufføren selv betale 62.000 kroner af værkstedsregningen. Det gælder, selv om du blot har kørt en enkelt tur som Uber-chauffør, siger han.

Meget få henvendelser fra Uber-chauffører

I Alka pointerer kommunikationsdirektør Lise Agerley også, at kunden skal orientere Alka om Uber-kørsel.

- Så tager vi stilling til, om vi ønsker at fortsætte forsikringsforholdet med pågældende kunde, siger hun, og oplyser, at Alka har modtaget meget få henvendelse fra Uber-chauffører.

- Bedste bud er 10-15 henvendelser. At der ikke er flere, er måske udtryk for, at kunderne ikke er særlig opmærksomme på de udfordringer, der kan være forsikringsmæssigt, hvis de ikke sørger for at få den del på plads med forsikringsselskabet, inden de begynder at køre Uber, siger hun.

I forsikringsselskabet Tryg pointerer pressemedarbejder Susanne Lindhage, at det stadig er uafklaret, om Uber er en samkørselsordning, eller om Uber skal følge taxalovgivningen.

- Indtil lovgivningen er endeligt på plads, har vi i Tryg valgt at dække Uber-kørsel på vores kunders privat personbils forsikringer på almindelig vis, hvis kunden tjener mindre end den skattemæssige bundgrænse, som pt. er på 21.000 kroner om året, siger hun.

Ubers egen forsikring ændrer intet

Susanne Lindhage understreger, at overstiger indtjeningen det beløb, kræver Tryg, at bilen indregistreres til erhvervsmæssig befordring.

 - Er bilen ikke korrekt indregistreret og forsikret, vil der være tale om fareforøgelse og pro rata beregning for både ansvar- og kaskokrav, siger hun.

De første sager, hvor en række Uber-chauffører er blevet sigtet af Københavns Politi for overtrædelse af taxiloven og taxibekendtgørelsen, kommer for en domstol i slutningen af april.

Kigger man på Ubers danske hjemmeside er der angiveligt ”Forsikring fra start til slut” for Uber-chauffører. ”Fra afhentning til aflevering er alle ture i verden dækket af en forsikring, der beskytter passagerer, chauffører og alle andre på vejen”, står der.

Jens Langergaard pointerer, at Top Danmark er bekendt med, at der eksisterer en overordnet forsikringsordning for Uber uden at være inde i detaljerne.

- Om Uber har en egen ordning eller ej har ingen indflydelse på pligter og krav til vores bilkunder og efterfølgende skadebehandling, hvis en af vores kunder får eller forvolder en skade, der anmeldes til os, siger Jens Langergaard.