Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

77-årige Inger Marie Andersen har aldrig fået offentlig erstatning, efter hendes mand døde i en arbejdsulykke. Dødsulykken gik i glemmebogen hos myndighederne, der dog nu hastebehandler sagen efter en henvendelse fra Fagbladet 3F.

77-årige Inger Marie Andersen har aldrig fået offentlig erstatning, efter hendes mand døde i en arbejdsulykke.

Næsten fem år. Så længe har 3F'er Anders Dahl Andersens død efter en arbejdsulykke ligget i glemslens grav hos myndighederne. Og derfor har hans enke aldrig fået mulighed for at få en offentlig erstatning efter arbejdsulykken. Det kan Fagbladet 3F nu afsløre.

Anders Dahl Andersen blev udsat for en arbejdsulykke 18. januar 2011, da han faldt ned fra en stige på et rullestillads hos transportvirksomheden DTL i Padborg. To dage senere døde han på sygehuset af sine kvæstelser. Men Arbejdsskadestyrelsen blev først opmærksom på dødsulykken forleden, da Fagbladet 3F stillede spørgsmål til sagen.

Anders Dahl Andersen var frem til sin død medlem hos 3F Aabenraa-Tønder. Her mener formanden, Kim Brandt, at myndighederne har svigtet fælt med deres manglende behandling af dødsulykken:

- Jeg forstår simpelthen ikke, at sådan en sag bare kan blive forbigået i stilhed, siger han.
 

Enke: Har aldrig tænkt på det

Anders Dahl Andersen var 72 år gammel og pensioneret tømrer, da arbejdsulykken skete. Han var hyret til en renoveringsopgave af sin tidligere arbejdsgiver, en pensioneret tømrermester i Gråsten Kommune.

Kim Brandt oplyser, at 3F-afdelingen forud for Fagbladet 3F's henvendelse intet havde hørt om, at Anders Dahl Andersen døde efter en arbejdsulykke. Samtidig oplyser formanden, at 3F-afdelingen nu vil hjælpe det tidligere medlems enke med sagen.  

Den nu 77-årige enke, Inger Marie Andersen, oplyser over for Fagbladet 3F, at hun ikke har kontaktet hverken 3F eller sin egen fagforening, FOA, om arbejdsulykken. Hun benyttede en lokal bobestyrer til at hjælpe sig efter dødsfaldet.

Inger Marie Andersen forklarer, at hendes mands død var forfærdelig, og at deres hus blev solgt efter arbejdsulykken.

- Jeg har aldrig tænkt på, om jeg kunne få noget, siger pensionist Inger Marie Andersen.

- Selvfølgelig kunne jeg altid bruge en lille skilling. Men jeg aner ikke, hvordan man gør. Så er der nogen, der vil gøre det for mig, er det fint, siger hun.
 

Følte sig ikke som arbejdsgiver

Pensioneret tømrermester Børge Hansen bekræfter over for Fagbladet 3F, at han hyrede Anders Dahl Andersen til den pågældende renoveringsopgave hos DTL.

Du har været arbejdsgiver i 35 år. Arbejdsgivere har pligt til at anmelde arbejdsulykker. Hvorfor anmeldte du ikke den her arbejdsulykke, dødsulykke, til Arbejdsskadestyrelsen?

- Det har nok været, fordi jeg ikke følte mig som arbejdsgiver på det tidspunkt, siger Børge Hansen, der lukkede sin virksomhed pr. 31. december 2009.

Hvad synes du om, at enken aldrig har fået erstatning efter arbejdsulykken?

- Det synes jeg ikke, jeg skal svare dig på nu, siger Børge Hansen.
 

Vil ikke svare på spørgsmål

Fagbladet 3F har bedt om kommentarer til sagen fra den øverste ledelse hos Arbejdsskadestyrelsen. Fagbladet 3F vil gerne have svar på, hvordan det kan ske, at en dødsulykke ligger ubehandlet i systemet i knap fem år, og om man hos styrelsen har gjort sit arbejde godt nok i denne sag.

Men Arbejdsskadestyrelsens presseafdeling oplyser, at styrelsen ikke ønsker at svare på disse spørgsmål. I stedet har presseafdelingen sendt en kort, skriftlig kommentar til sagen:

- Arbejdsskadestyrelsen har ikke modtaget en anmeldelse af sagen fra politiet eller arbejdsgiver. Der er derfor ikke udbetalt erstatning.
 

Styrelse: Ekstremt sjældent tilfælde

Arbejdsskadestyrelsens presseafdeling oplyser, at der gælder en femårig forældelsesfrist, og at den konkrete sag således ikke er forældet. Samtidig oplyser presseafdelingen, at Arbejdsskadestyrelsen nu retter op på fejlen og "hastebehandler" sagen på baggrund af Fagbladet 3F's henvendelse.  

Arbejdsskadestyrelsens presseafdeling vurderer over for Fagbladet 3F, at der er tale om "et ekstremt sjældent tilfælde".

Presseafdelingen oplyser, at der siden 2013 er indført en procedure, således at Arbejdsskadestyrelsen modtager en skriftlig orientering fra Arbejdstilsynet om alle dødsulykker.

Fagbladet 3F stillede 8. december ét spørgsmål til Arbejdstilsynets direktør, Peter Vesterheden, om tilsynets indberetning af dødsulykken til Arbejdsskadestyrelsen. Men spørgsmålet er 14. december fortsat ikke besvaret.