Onsdag blev en foreløbig del af dagpengekommissionens rapport lækket i pressen. Rapporten er en ”teknisk analyserapport”, der blandt andet viser beregninger på tre nye modeller for genoptjening. Alle tre modeller vil ifølge rapporten medføre en lavere dagpengesats.

Dermed er slagsmålet om dagpengene for alvor begyndt.

Det er stadig mest sandsynligt, at kommissionens samlede rapport med forslag til et nyt dagpengesystem først offentliggøres tæt på 5. oktober. 5. oktober er nemlig dagen før, Folketinget indleder et nyt folketingsår. Og det er samtidig deadline for kommissionen, som blev nedsat sidste sommer af daværende statsminister Helle Thorning Schmidt efter flere års kritik af VK-regeringens dagpengereform fra 2010. Kommissionen har været under tidspres, dels fordi Helle Thorning på Socialdemokraternes kongres sidste efterår fremrykkede kommissionens arbejde med tre måneder, og dels på grund af valgkampen i juni, hvor kommissionens arbejde lå stille. Derfor kommer den endelige rapport næppe meget før.

Men med presse-lækket er ballet åbnet før tid. Og spørgsmålet er, om der kommer flere dryp den kommende tid.

Dyrere?

Reelt kan politikerne vælge at skrotte den endelige rapport, ligesom Anders Fogh for ti år siden vendte tommelfingeren ned for velfærdskommissionen. Men dagpengekommissionens anbefalinger vil have stor vægt, især hvis kommissionens medlemmer - hvor også fagbevægelsen og arbejdsgiverne er repræsenterede - er enige.

I dag er de fleste da også enige om, at der er behov for et nyt dagpengesystem, og især at genoptjeningsreglerne skal laves om. I dag kræver det 52 ugers arbejde at genoptjene retten til dagpenge. Det betyder, at en ledig for eksempel kan have haft 50 ugers arbejde, som er ”spildt” i forhold til dagpengesystemet.

Men hvis det bliver nemmere at genoptjene dagpengeretten, rejser det en ny udfordring: Så vil færre falde ud. Dermed bliver det dyrere. Og det må det ikke, lyder opgaven til kommissionen. Derfor vil der komme forslag til besparelser, og her kommer de lavere satser ind. Lavere satser kan også ramme de unge nyuddannede, altså dimittender.

Hvem skal betale?

Allerede i løbet af onsdag kom de første meldinger, blandt andet fra 3F og FOA, der var klare i sproget: Det er uacceptabelt, hvis det bliver de ledige, der skal prisen for en genopretning af systemet i form af lavere satser. Socialdemokraterne vil ikke udtale sig, men ønsker et nyt, trygt system, som ikke må blive dyrere. Dansk Folkeparti og SF gav i valgkampen håndslag på, at genoptjeningskravet skal halveres eller noget bedre.

Kristian Thulesen Dahl - arkitekten bag nedskæringerne - er nu klar til at smide flere penge i et nyt system. Venstre stod længe fast på den nuværende aftale, indtil Venstres formand meldte ud, at det nuværende system ”ikke står mejslet i granit” - men ikke må blive dyrere.

Dertil lovede Løkke i valgkampen, at satserne ikke skal sættes ned. De Radikales Morten Østergaard vil gerne fastholde Venstre og Socialdemokraterne på en stram dagpengeløsning. De Radikale er dog reelt uden politisk betydning efter valget. Til gengæld vil Lars Løkke gerne have Socialdemokraterne med i en aftale, så der bliver politisk ro om dagpengene også i årene frem. Dansk Folkeparti kommer han næppe udenom. Lars Løkke Rasmussen får brug for sine diplomatiske evner, hvis han skal hive en bred aftale i land. Spørgsmålet om der kan findes flere penge - eller om de ledige selv skal betale regningen - bliver afgørende.

En sidste joker kan blive kravet om, at det ikke må blive dyrere. For hvad betyder det præcist, og er der mulighed for fortolkning? Udgifterne til dagpenge kan svinge voldsomt, alt efter hvor mange ledige der er ...