Helene OlesenRegeringen forventede over 8.000 om året. Men under 400 nedslidte seniorer har på to år fået gavn af den seniorførtidspension, som skulle være et plaster på såret efter beskæringen af efterlønnen.
Seniorførtidspension – ringer der en klokke? Nej, vel? Og sådan er det tilsyneladende de fleste steder i landet.
Under 400 nedslidte seniorer har nemlig fået gavn af den seniorførtidspension, der nu har over to år på bagen. Ordningen skulle efter beskæringen af efterlønnen sikre, at reelt nedslidte fortsat kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før tid.
Ordningen trådte i kraft 1. januar 2014. I et svar til Folketinget oplyste socialminister Karen Hækkerup (V) i 2011, at cirka 8.500 personer årligt ville være på seniorførtidspension fra 2020.
Men kun 366 personer på landsplan har fra 1. januar 2014 til og med 3. kvartal 2015 fået tilkendt seniorførtidspension via den nye ordning. 51 har fået afslag. Det viser tal fra Ankestyrelsen.
Svært at opfylde kravene
I fagbevægelsen var man allerede ved indførelsen skeptisk over for ordningen. En narresut blev ordningen blandt andet kaldt.
- Vores erfaring er dels, at nogle kommuner slet ikke aner, at begrebet findes. Dels, at kriterierne for at søge er så skrappe, at man aldrig når dertil. Og så har vi eksempler på, at sagerne ikke oplyses korrekt, så der gives afslag, lyder det fra den socialt politisk ansvarlige i 3F, Ellen K. Lykkegård.
Kravene til at få seniorførtidspension er de samme som for at få førtidspension. Der må ikke være en rest af arbejdsevne tilbage.
- Det er meget svært at opfylde kravene. Men med de erfaringer, vi har høstet nu, bør man gøre noget politisk for, at det bliver gjort nemmere at få tildelt en seniorførtidspension, siger Ellen K. Lykkegård.
Sunde og raske? Nej!
Per H. Jensen, der er professor ved Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet, var en af dem, der før lovens vedtagelse forventede et langt højere tal for seniorførtidspensionister.
Men samtidigt lå det i kortene, at det var en ydelse, der var meget svær at få, understreger han.
- Årsagen til det lave tal burde studeres lidt nærmere. Den umiddelbare forklaring er; Der er ikke behov – folk er sunde og raske. Men den tror jeg ikke på. Snarere handler det om, at kriterierne er meget skrappe, og at kommunerne slet ikke bringer muligheden i spil, siger professor Per H. Jensen.
Niels Arendt Nielsen, kontorchef i Kommunernes Landsforenings Center for Vækst og Beskæftigelse, siger, at når færre får tilkendt seniorførtidspension, end man oprindeligt havde lagt op til, er årsagen primært efterspørgslen:
- Vi kan se, at der i 2014 kun var 225 ansøgere. Her har 87 procent fået tilkendt seniorførtidspensionen, mens blot 13 procent har fået afslag. Det synes jeg, er en meget fin statistik, siger Niels Arendt Nielsen.
Han understreger, at ordningen er lavet til en snæver målgruppe.
- Den er blandt andet henvendt til dagpengemodtagere og borgere på ledighedsydelse og eksempelvis ikke til kontanthjælpsmodtagere. Samtidig bygger afgørelserne på de samme kriterier som for en almindelig førtidspension, og at der ligger dokumentation for, at arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat, siger Niels Arendt Nielsen.
Ordningen er derfor ikke tænkt som en løsning til alle borgere lige som efterlønsordningen. Den er tænkt til borgere, som ikke har mulighed for at komme tilbage til arbejdsmarkedet, oplyser KL-kontorchefen.
(artiklen er opdateret klokken 16)
