Lene PetersenNye regler bremser lediges ret til selvvalgt uddannelse. Bureaukrati af værste skuffe, lyder kritikken.
Bureaukrati af værste skuffe.
Sådan siger formand for 3F Mariager Fjord, John Hansen, om nye regler for kommunernes køb af uddannelse til ledige.
Reglerne trådte i kraft 1. august og betyder, at der skal være aftalt en “procedure” for betalingen, før et kursus begynder. I Randers betyder det for eksempel, at de arbejdsløse selv skal henvende sig til kommunen eller en privat aktør for at få lavet en såkaldt “købsaftale”, når de bruger deres ret til seks ugers selvvalgt uddannelse.
Hidtil har papirarbejdet kunnet klares i a-kassen med en erklæring om, at den ledige har ret til seks ugers uddannelse. Herefter har uddannelsesstederne kunnet få pengene fra en statslig pulje.
- Et af mine medlemmer måtte - efter vi havde ordnet papirarbejdet i a-kassen - køre 30 kilometer til Jobcentret i Randers og tilbage igen for at få en købsaftale. Det er helt urimeligt. Hvorfor skal de enkelte ledige overhovedet blandes ind i kommunernes betaling til uddannelsesstederne, siger John Hansen.
AMU: Det giver kaos
Direktør for AMU Nordjylland, Lars Bo Breddam, kalder reglerne et stort tilbageskridt.
- Tidligere kunne vi afregne betalingen med staten fire gange om året. Vi har 2.000 elever årligt med ret til selvvalgt uddannelse. Fremover skal vi sende 2.000 fakturaer til de otte jobcentre, vi dækker. Men det værste er, at de enkelte ledige kommer til at løbe spidsrod mellem a-kasse, jobcenter og uddannelsessted for at få papirerne i orden, før de kan komme i gang, siger Lars Bo Breddam.
- Tidligere var systemet fleksibelt. Det her er kaos, mener han.
Jobcenterchef enig
I Randers har jobcenterchef Ole Andersen ikke været bekendt med problemet.
- Men hvis det forholder sig som fremstillet her, så er det noget, jeg vil se på. Vi gider ikke have bureaukrati for bureaukratiets skyld. Det virker ikke som noget, borgerne skal blandes ind i, siger han.
