Peter KeidingAftale mellem lønmodtagere, arbejdsgivere og regering skal løse problemet med at skaffe praktikpladser. Her kan du blive klogere på, hvad den går ud på.
På papiret ser det let ud: Alle er enige om, at Danmark kommer til at mangle faglært arbejdskraft i stor stil. Alle er også enige om, at det er en kæmpe problem, at næsten 13.000 står uden praktikplads.
Men så enkelt er det selvfølgelig ikke. For hvordan løser man problemet? Og hvem har ansvaret? Det har ministre, fagforeninger og erhvervsbosser diskuteret i årevis.
I fredags lykkedes for Lars Løkke Rasmussen, hvad ikke kunne lade sig gøre for Helle Thorning-Schmidt: Han landede en trepartsaftale med arbejdsgivere og lønmodtagere.
Aftalen handler om flere praktikpladser og fulgte op på første delaftale om flygtningejob, som kom i hus tidligere på året.
Og statsministeren er i hvert fald optimistisk:
- Når lønmodtagere, arbejdsgivere og Christiansborg går sammen, så bliver det også til noget, sagde han, da aftalen blev præsenteret.
Pisk og gulerodLøser aftalen så problemet?
Ja, hvis målsætningen om op mod 10.000 ekstra praktikpladser årligt i 2025 bliver en realitet. Metoden er pisk og gulerod.
Pisken først.
Konceptet er, at de arbejdsgivere, der ikke tager nok lærlinge, skal punge ud. Til gengæld får de, der tager lærlinge, flere penge ind på kontoen.
Det nye er, at det kommer til at gælde på tværs af brancher: Hvis byggebranchen uddanner elektrikere, som industrien senere aftager - og industrien ikke gør et seriøst forsøg på selv at dække behovet - skal virksomhederne i industrien betale mere i refusion end byggefirmaerne. De får altså med pisken.
Guleroden handler blandt andet om bonusser.
Det har man prøvet før uden stort held. Over de seneste 10 år har man belønnet virksomheder med op mod 70.000 kroner for at tage lærlinge, men det har ikke haft nogen nævneværdig effekt. Nu kan man blandt andet få en bonus på op til 15.000 kroner om året, hvis man uddanner flere elever end de foregående tre år.
AMU skal styrkesUd over det centrale element med refusionsordningen, er der også en række andre elementer, som meget gerne skulle skaffe flere praktikpladser:
- Virksomheder bliver fremover bedre kompenseret, når de betaler løn til elever på skoleophold
- Fulde dagpenge, når arbejdsløse tager uddannelse i områder med mangel på arbejdskraft
- Styrket AMU: højere takster (flere penge), lavere deltagerbetaling, nemmere tilmelding og mere realkompetencevurdering
- Styrkelse af opkvalificeringsjobs
- Mere fleksibel seks ugers jobrettet uddannelse
- Opstramning på virksomhedsforlagt undervisning (VFU), der er blevet kritiseret for at dumpe lønnen for eleverne.
Se hele aftalen her.
