Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

I uhørt omfang er medarbejdere hos rengøringsfirmaet Forenede Service blevet snydt for løn og tillæg, viser opgørelse fra 3F. Fagforbundet mener, at der er sket systematisk snyd, men rengøringsgiganten afviser.

- Det er gigantiske beløb, som Forenede Service har efterbetalt, siger Tina Møller Madsen, formand for Privat Service, Hotel og Restaurations-gruppen i 3F.

Danmarks næststørste rengøringsselskab har i stor stil snydt medarbejdere for løn i de seneste år. Det viser en opgørelse over faglige sager, som 3F har ført mod selskabet Forenede Service, der har langt de fleste opgaver hos det offentlige.

Alene tre lokale 3F-afdelinger samt 3F's hovedforbund har til sammen ført over 150 faglige sager mod Forenede Service siden 2011. Derved har 3F sikret, at rengøringsselskabet har efterbetalt over 10,5 millioner kroner siden 2011. Det viser opgørelsen, som 3F har lavet for Fagbladet 3F og dagbladet Politiken.

- Det er absolut ikke normalt. Vi har aldrig tidligere set så mange efterbetalingssager på så kort tid hos et enkelt firma, siger Tina Møller Madsen, formand for Privat Service, Hotel og Restaurations-gruppen i 3F.

- Der er ingen tvivl om, at der nogen steder er sket systematisk snyd. Det er meget utilfredsstillende og uprofessionelt, at så stort et firma har brudt overenskomsten klart i så mange sager, siger hun.

Læs direktør Steen Gedes omfattende beretning om svindlen i Forenede Service

Manglende løn eller tillægGruppeformanden hos 3F oplyser, at sagerne især handler om, at 3F'ere har fået for lidt i løn eller er blevet snydt for tillæg af Forenede Service. Derudover har firmaet i mindre grad betalt bod for brud på overenskomsten.

- Vores faglige folk har lavet et godt stykke arbejde. Men det er ikke meningen, at 3F skal være lønkontor for Forenede Service. Jeg vil appellere til, at firmaet får ryddet helt op, siger Tina Møller Madsen. 

De tre lokale 3F-afdelinger, der er med i opgørelsen, er 3F Frederiksværk-Frederikssund, 3F Nordsjælland Øst og 3F Holbæk-Odsherred.

(Artiklen fortsætter under billedet.)

 

Tidligere direktør: Nærmest systematisk snydJens Nielsen fungerede i seks år som kvalitets- og sikkerhedschef hos Forenede Service, inden han i maj 2015 blev driftsdirektør for firmaets afdeling i Nordsjælland. Afdelingen stod på det tidspunkt for rengøring på blandt andet skoler, børnehaver og kontorer i kommunerne Frederikssund, Fredensborg, Gribskov, Rudersdal, Holbæk og Helsingør.

Som regionsdirektør i Nordsjælland har Jens Nielsen måttet rydde op i mange sager om manglende løn og tillæg fra tiden før hans direktørperiode i regionen, oplyser han.

- Svage medarbejdere er blevet nærmest systematisk snydt for løn og tillæg, siger Jens Nielsen, der i januar 2016 blev fyret af Forenede Service.             

Direktør: Menneskelige fejlFagbladet 3F har forelagt udtalelserne for Forenede Service og bedt om kommentarer – men har ikke fået nogen.

Til gengæld har administrerende direktør hos Forenede Service, Hans Fog, sendt skriftlige kommentarer til Politiken, hvor han afviser kritikken. Direktøren skriver i en e-mail, at det er ”svært enten at be- eller afkræfte, hvorvidt antallet af sager eller det samlede beløb er korrekt”:

- Når det er sagt, kan det ikke undgås i en virksomhed med over 3.500 medarbejdere, at der bliver begået menneskelige, administrative og it-relaterede fejl. Men der har aldrig været tale om systematisk og bevidst snyd fra Forenede Services side, siger han til Politiken og tilføjer:

- Et par store samlede historiske sagskomplekser siden 2011, som berørte et stort antal medarbejdere, store beløb og involverer mange private virksomheder i branchen, kan dog medvirke til at forklare antallet af sager og beløbet.