Peter RasmussenTEMA
Europa på kanten
I årevis knokler tyskere i såkaldte minijob uden at få ordinært arbejde.
Erfaringer fra Tyskland viser, at de særlige minijob, som er et lavtlønnet deltidsjob uden ret til dagpenge, i mange tilfælde ikke er en adgangsbillet til et ordinært job. Tværtimod bliver mange hængende i årevis i minijob på en særligt lav løn på cirka 3.300 kroner om måneden.
7,4 millioner tyskere arbejdede ved udgangen af 2015 i minijobs, viser tal fra Bundesagentur für Arbeit. I 2004 var det 6,2 millioner.
I Tyskland har minijob skabt et mere fastlåst arbejdsmarked, vurderer professor Dr. Matthias Knuth fra Duisburg-Essen Universitet.
- Minijob har hæmmet mobiliteten. Folk rykker sig ikke op ad til et bedre job, men bliver fastholdt. Samtidig viser erfaringen, at ordningen ikke hjalp udsatte grupper med at komme i arbejde. Til gengæld har den øget uligheden, siger han.
Presser lønnen ned
Arbejdsgiverne blev fritaget for at betale sygesikring og pensionsbidrag til ansatte i minijob under Gerhard Schröder-regeringen i 2003.
Sidste år indførte Tyskland en mindsteløn på 8,50 euro (63 kroner) for at dæmme op for den stigende fattigdom i landet.
Men Tyskland står over for en stor udfordring efter at have modtaget over en million flygtninge i 2015. De økonomiske vismænd har foreslået en ny særligt lav flygtningeløn.
- Det vil være meget negativt, da det vil underminere resultaterne af den nye mindsteløn. Der er intet, der tyder på, at det vil hjælpe flygtninge i job, siger Matthias Knuth.
For mange i minijob er der ikke løn under sygdom eller betalt ferie.
