Kapitel 3 (København 2014): Fugle på taget
Meget af vores tøj kommer fra Bangladesh. Her er bank, trusler og slaveløn en del af hverdagen. Sidste år døde 1.134 tekstilarbejdere, da fabrikken Rana Plaza styrtede sammen. Men hvor svært er det at købe en t-shirt, som er lavet under ordentlige løn- og arbejdsforhold? Fagbladet 3F’s journalist Peter Keiding er gået på jagt efter et svar.
100%
Annonce
Bestseller i Brande. Og Bestseller i Kina, Bangladesh og de andre lande i den tredje verden. Ikke alle har hørt om Bestseller, men de fleste kender Vero Moda, Selected eller Jack & Jones. Det er tøjmærker, som Bestseller står bag. Jeg bladrer i et glitret tillæg, som Børsen udgav for nylig. Her kommer ejeren af Bestseller, Anders Holch Povlsen, ind på en andenplads blandt de rigeste personer i Danmark. Hr. Povlsen har en formue på 40 milliarder kroner.
Som andre store tøjfirmaer har Bestseller også en CSR-chef ansat. CSR står for “Corporate Social Responsibility” og betyder på dansk, at her er en person, som skal forklare og forsvare, hvordan virksomheden tager etiske hensyn.
Jeg ringer til Mogens Werge, CSR-chefen i Bestseller.
– Hvor kan man købe en etisk t-shirt fra Bestseller? spørger jeg.
– Det giver ingen mening at lave en mærkningsordning, som kun omfatter en del af produkterne. I stedet skal man stole på, at virksomheden arbejder seriøst med at forbedre vilkårene for dem, som producerer tøjet. Det synes jeg, at vi gør. Hvis der står Jack & Jones i tøjet, så er forholdene i orden.
– Hvordan kan man stole på, at I har ordentlige forhold hos jeres leverandører, hvis ikke I vil fortælle, hvor jeres tøj bliver produceret?
– Det kunne man i princippet godt. Men det gør vi ikke af konkurrencehensyn.
– Det danske tøjmærke Katvig får syet tøjet på deres egen fabrik i Ukraine. De har derfor alle muligheder for at kontrollere løn- og arbejdsmiljø. Hvorfor ejer I ikke jeres egne fabrikker?
– Så angriber du jo hele vores forretningsmodel!
– Det er vel ikke et argument i sig selv …?
– Jamen, det er et valg, som vi har truffet. Sådan er den globale arbejdsdeling nu engang.
– Jeres ejer har mange, mange penge at rutte med. Hvis han nu tjente en lille smule mindre, var der så ikke råd til at give arbejderne lidt mere i løn?
– At vi har overskud er ikke det samme, som at vi ikke gør noget. Det er enormt ansvarligt, at vi har skabt arbejdspladser til 200.000 i Bangladesh. Vi forsøger at løfte bunden på noget meget stort.
Mogens Werge er altid med på en frisk diskussion om CSR. Men meget nærmere den etiske t-shirt bragte det mig ikke…
Hennes & Mauritz kender alle. De har også tjent rigtig godt på at få syet tøj billigt i Bangladesh. Virksomhedens formand Stefan Persson er Sveriges rigeste mand – og den 17. rigeste i hele verden. I butikken fandt jeg tøj med økologisk bomuld, men jeg kunne ikke få en garanti for ordentlige vilkår for syerskerne. H&M mener alligevel, at de gør en positiv forskel i Bangladesh:
– Som en stor virksomhed er det vores ansvar at bidrage til en social og miljømæssig bæredygtig udvikling. Gennem vores indkøb er vi med til at skabe arbejdspladser og eksistensgrundlag for mange mennesker. Vi har som den første virksomhed lanceret en strategi, der skal give syerskerne en fair leveløn. Her forsøger vi blandt andet at klæde tekstilarbejderne bedre på til at forhandle deres egen løn, siger H&M’s pressechef, Marlene Hyre-Dybbro.
Modsat en del andre tøjfirmaer har H&M også offentliggjort en oversigt over deres leverandører. Men da min kollega Peter Rasmussen var i Bangladesh, lykkedes det ham alligevel at finde en fabrik med horrible arbejdsvilkår, som H&M havde benyttet, og som ikke var med på denne liste.
En rigtig etisk t-shirt kan H&M (endnu) ikke præsentere mig for. Og det har jeg heller ikke fundet andre store tøjfirmaer, der kan.
Pia Odgaard er CSR-chef i Dansk Mode & Tekstil, tøjbranchens organisation. Hun er overraskende bramfri: Uafhængig mærkning er den eneste vej at gå.
– Man bliver nødt til at have en uvildig tredje part, som sikrer troværdighed af tøjets mærkning. Ellers er det overladt til tøjproducenterne selv, slår hun fast.
I Danmark findes der mærker som Svanen, Blomsten og Fairtrade. Men de garanterer ikke, at syerskerne i Bangladesh får en hæderlig løn. Og man skal lede rigtigt længe i en butik for at finde tøj, som har et af disse mærker.
Bestseller mener alligevel ikke, at det nytter med mærkninger. I stedet skal man “løfte bunden” og sikre bedre basisvilkår for alle arbejderne. Det sidste kan Jesper Nielsen fra 3F’s Internationale Afdeling tale med om.
– Det handler om at sikre almindelige arbejdere bedre forhold. Det gør man bedst, hvis de frit kan blive medlemmer af faglige organisationer. Så kender de deres rettigheder og kan stå sammen i forhold til ledelsen, siger Jesper Nielsen. 3F har en række projekter i Bangladesh, der forsøger at styrke fagbevægelsen i landet.
Imens ringer Peter Rasmussen. Han har endnu et tip: En leverandør til et dansk tøjfirma har arbejdere ansat, som knokler 14 timer i døgnet, får under den i forvejen lave mindsteløn og bliver truet med en fyreseddel, hvis de melder sig syge.
Læs kapitel 4 her