I dag render jeg rundt med et 4.000 kroners Sony RX100-kamera. Det tager også forrygende gode billeder. Billederne er fire gange så store som med det gamle kamera. Men så stor forskel er der nu alligevel ikke på billederne.
Megapixels
Eftersom jeg ser de fleste af mine billeder i opløsningen 1920*1080 betyder det ikke det store, at det gamle fangede 10 megapixels, og det nye fanger 20 megapixels. Jeg ser alligevel næsten altid resultatet komprimeret ned til nydelige to megapixels.Det er meget sjældent, at jeg laver plakater større end 60*40 cm. Og ved så små plakater, er det lidt hip som hap, om der er 10 eller 20 megapixels at arbejde ud fra.
Det er også forholdsvis sjældent, at jeg vil klippe en detalje ud af et billede og forstørre den.
Vil jeg have en detalje, går jeg som regel tættere på motivet og tager et billede til. Noget der, for det meste, er muligt og lettere.
20 megapixels er altså ikke dobbelt så godt som 10 megapixels, og man skal endelig ikke købe et nyt kamera bare for at få flere megapixels.
Billedkvalitet
Nu har jeg snart haft digitalkameraer i 10 år, og jeg har mulighed for at bladre hele samlingen igennem (tak til Picasa og Crashplan).Billedkvaliteten stiger så bestemt gennem årene. Men ikke chokerende.
Når man sidder og ser på billederne i 2k/2 megapixel/1080p (4k/4 megapixel-skærme er stadig nogle år ude i fremtiden) slår det en, hvor høj kvalitet kameraerne egentlig leverede for både 5 og 10 år siden.
9-10 år gamle 4 megapixel-billeder ser stadig strålende ud.
Der, hvor gamle og nye kameraer adskiller sig betydeligt fra hinanden, er i tusmørke.
Dobbelt så meget lys som for seks år siden
Det nye Sony-kameras linse lader dobbelt så meget lys slippe igennem som det gamle Canon-kamera. Sensoren i det nye kamera er også dobbelt så stor som den i det gamle. Det betyder skarpere og mindre grynede billeder i tusmørke eller indendørs.Det er lige ved – men også kun lige ved – at man kan tage gode billeder indendørs på en regnvejrdag.
Der er også sket væsentlige forbedringer på videofronten.
Seks gange så meget Video som for 6 år siden
Video-delen i lommekameraerne er også blevet væsentligt forbedret på seks år. Fra 640*480 til 1920*1080, og billedkvaliteten har klart fået et løft.Mange moderne kameraer er endda også begyndt at byde på fascinerende slowmotion.
Men lommekameraernes lyd- og videokvalitet er stadig et godt stykke fra den, man normalt finder på tv-skærmen.
Vil man have rigtig god video- og lydkvalitet, må man enten investere i et rigtigt videokamera (med stor linse, bedre mikrofon og bedre batteri) eller et af de dyrere spejlreflekskameraer. Og, måske, nogle eksterne mikrofoner.
Så på den ene side…
… Kan du sagtens tage rigtigt gode billeder med dit gamle digitalkamera.På den anden side…
… Er der klart nogle tusmørke- og videofordele med de nye.Hvis du vil have gode billeder
Hvis du vil have gode billeder, er det i dag lettere og billigere end nogensinde før.Kameraerne er billige. Som vi kan se i Fotosommer 2013: de bedste feriekameraer får man fantastiske kameraer i både 1-, 2- og 3.000-kroners klassen.
Der er masser af gode fotoskoler, man kan følge online.
Her på kanalen har vi
- Fem råd til bedre billeder (tips, der er lette at følge)
- Indstil kameraet korrekt (om de forskellige programmer)
- Kend dit kamera (for de lidt mere nørdede)
der alle giver gode tips og viser videre til endnu større og bedre fotoskoler.
Hav en god fotosommer 2013 og husk at deltage i vores konkurrence.
