Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Dansk dreng har mistet livet, efter han torsdag aften blev klemt under en strømaskine på en gård i Nordjylland.

Blot 11 dage inde i det nye år har en 17-årig ung mand og landbrugslærling mistet livet i en arbejdsulykke på en gård i Nordjylland.
Arkiv / Mads Claus Rasmussen / Ritzau/Scanpix

En arbejdsulykke med en strømaskine fik torsdag fatale følger for en 17-årig, dansk landsbrugslærling. 

Ulykken skete på en gård ved Mygdal nord for Hjørring, hvor den 17-årige ifølge Nordjyllands Politis oplysninger til Fagbladet 3F var elev.

Her blev drengen ifølge Nordjyske.dk fundet klokken 23.46 torsdag aften af nogle andre, der også arbejdede på gården. Han lå klemt under den over to tons tunge landbrugsmaskine, som han ifølge fagbladet3f.dk’s oplysninger var væltet med. 

Hans liv stod ikke til at redde.

- Der er endnu ikke klarhed over præcis, hvordan han er kommet i klemme, og hvor længe han har ligget der. Vi afventer stadig, hvad der kommer fra Arbejdstilsynet, siger vagtchef Ole Buus, Nordjyllands Politi.

De pårørende er blevet underrettet om den tragiske ulykke, og politiet har efterfølgende afhørt de øvrige personer og ansatte på gården.

Arbejdstilsynet har fredag foretaget undersøgelser på ulykkesstedet, men ønsker på nuværende tidspunkt ikke at udtale sig om sagen eller hvorvidt, at den har medført et strakspåbud eller andre sanktioner fra myndigheden.

“Det er skrækkeligt”

Dødsulykken har sendt rystelser gennem det nordjyske landbrugsmiljø.  

- Det er skrækkeligt, siger forstander Jakob Autzen, Nordjyllands Landbrugsskole i Nibe.

- Det er ikke en af vores elever, men det kunne det lige så godt have været, siger han.

LÆS OGSÅ: Dødsulykker: Her er de farligste brancher

Nordjyllands Landbrugsskole er i denne tid netop på vej til at sende elever, der har afsluttet grundforløb to, ud til deres lærepladser i landbruget.

- Vi har meget stor fokus på sikkerhed i alle fag og undervisningsforløb og er opmærksomme på at minde eleverne om, at de sammen med deres læremester har et fælles ansvar for, at sikkerheden er i orden, siger forstanderen.

Han oplyser, at det primært er landbrugsskolen, som ligger i Nibe, der har landsbrugslærlinge i Nordjylland.

- Men lærlingene kan også komme fra landbrugsskoler andre steder i landet, siger Jakob Autzen, som ikke har kendskab til, hvor i landet den 17-årige kom fra.

Mange ulykker i landbruget

Torsdagens tragiske ulykke er ifølge Arbejdstilsynets ulykkesbarometer den første arbejdsrelaterede dødsulykke i Danmark i 2024.

Sidste år skete der flere alvorlige ulykker i landbruget, hvor der ofte arbejdes med tunge ting og maskiner. I perioden 2016-2021 var der i gennemsnit syv dødsulykker om året i landbruget, og i fjor gik det også helt galt flere gange.

For eksempel blev en 26-årig vietnamesisk mand 29. april 2023 fundet død på en gård vest for Hadsund, hvor han var ansat som landbrugslærling. Her var han faldet ned i en foderblander og blevet klemt ihjel.

Og i marts 2023 mistede en 67-årig hollandsk mand livet, da han under et besøg på en gård i Sdr. Felding i Midtjylland blev ramt, væltet omkuld og kørt over af en læssemaskine med en strømaskine til halm foran. 

LÆS OGSÅ: Seks døde på jobbet i september – særligt i denne branche

Farlig branche

Ifølge en foreløbig opgørelse fra Arbejdstilsynet mistede 31 personer sidste år livet i forbindelse med arbejde herhjemme. Derudover ligger omkring fire dødsulykker fra 2023 fortsat til vurdering hos Arbejdstilsynets jurister i forhold til, om ulykkerne er sket i forbindelse med arbejde eller ej.

I 2022 skete der 43 arbejdsrelaterede dødsulykker i Danmark, hvilket var det højeste antal i 15 år.

Her var landbrug, skovbrug og fiskeri en af de tre brancher, som der skete flest dødsulykker i, og en analyse fra Arbejdstilsynet har vist, at den væsentligste årsag til arbejdsrelaterede dødsulykker i 2022, var, at den afdøde var blevet klemt eller mast.