Mange Wolt-bude kan nu slet ikke overskue, hvad de får i løn. 

Fagbladet 3F har de seneste dage beskrevet, hvordan det virker helt ulogisk, at budene med Wolts nye lønmodel kan få et lavere beløb, hvis de kører længere for at bringe ordren ud.

Og budene kan ikke få indblik i, hvordan Wolt er nået frem til lønnen.

Forvirringen skyldes, at deres arbejde og aflønning er styret af en algoritme. Det betyder, at et avanceret computerprogram udregner en løn ud fra en masse hemmelige parametre.

Fænomenet kaldes “algoritmeledelse” og dækker over, at ens chef ikke er et levende menneske, men et stykke software, som udregner hvor og hvornår man skal arbejde, og hvad det giver i betaling.

Algoritmeledelse vinder udbredelse i flere og flere jobfunktioner i disse år. 

Et af de mest kendte og i manges øjne skræmmende eksempler er amerikanske Amazon, hvor de ansattes arbejdstid bliver stramt styret ned til sekunder.

Meget lang liste

Seniorforsker Kasper Edwards fra Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har fuld forståelse for, at de lyseblå bude fra Wolt ikke kan gennemskue deres løn.

- Det er meget frustrerende, hvis man er underlagt et system af algoritmer, som man ikke har indflydelse på. Der kan jo være et hav af parametre, som spiller ind på et Wolt-buds løn: tidspunkt på dagen, trafik, lyskryds, antal sving, vindretning og så videre. Det kan være rigtigt komplekst, og budene har ingen idé om, hvad der udløser ens løn, siger Kasper Edwards.

Selv hvis det skulle lykkes at få adgang til Wolts algoritme, ville det stadig kræve et stort arbejde at forstå, hvordan tingene hænger sammen.

- Det kan være en meget lang liste med en masse forskellige data og parametre, som kun ganske få kan gennemskue. Det er møgfrustrerende. Det burde selvfølgelig være sådan, at alle ved, hvordan de bliver betalt for deres arbejde, siger Kasper Edwards, der understreger, at han ikke har specifikt kendskab til Wolts algoritme.

EU-hjælp langsomt på vej

EU har en række initiativer på vej, som skal hjælpe de såkaldte platformsarbejdere, altså blandt andet Wolt-bude, Uber-chauffører og andre, som formelt er selvstændige med eget cvr-nummer, men reelt – ifølge fagforeninger og flere offentlige styrelser – arbejder som lønmodtagere.

EU forsøger at regulere området. Det skal give en større gennemsigtighed i algoritmer i forhold til lønmodtagerrettigheder.

- Vi skal have mere viden om, hvordan de store mængder af data bliver behandlet. Hvis for mange bliver hyret ind i forhold til, hvad der er brug for, bliver arbejdet tilrettelagt, så de ikke har noget at lave. Det er ikke rimelige vilkår, udtalte konkurrencekommissær Margrethe Vestager til Fagbladet 3F, da EU-Kommissionen fremsatte direktivet i slutningen af 2021.  

Platformsdirektivet skal ifølge kommissionen også gøre det lettere for eksempelvis Wolt-bude at blive ansat som lønmodtagere. Det vil blandt andet give dem bedre indsigt i, hvordan deres løn er sammensat.

Overenskomster hos Just-Eat og Nemlig.com

Men direktivet går sin træge gang gennem EU-systemet, hvor blandt andre 3F frygter, at Uber og Wolts lobbyister er ved at udvande det.

Nogle platformsarbejdere har dog fået et arbejdsliv, hvor de har langt bedre muligheder for at få indblik i, hvordan deres løn er sat sammen.

Budene i Just-Eat og chaufførerne hos Nemlig.com har fået status som lønmodtagere, da de inden for de seneste år har tegnet overenskomst med 3F.