Der er hele tiden lidt flere, som går på Arne-pension. Der går også lidt flere personer på seniorpension. Men efterlønnen er i frit fald. 

Det viser nye tal fra jobindsats.dk.

I oktober sidste år var der 47.831 efterlønnere. Ét år senere var der kun 33.831. Et fald på 14.000 – eller 30 procent, viser tallene. 

Og det er der én hovedforklaring på, vurderer arbejdsmarkedsøkonom i 3F Jesper Grunnet-Lauridsen:

- Der har været en stor efterspørgsel efter arbejdskraft, og mange seniorer er blevet fastholdt på arbejdsmarkedet. Mange fortsætter, hvis de kan, vurderer Jesper Grunnet-Lauridsen.

- Dermed er vores seniorer med til at holde hånden under arbejdsmarkedet og faktisk også under samfundsøkonomien, tilføjer han.

Samlet set er der nu færre på efterløn, Arne-pension og seniorpension, end der var for 12 måneder siden.

Alle tre er ordninger, som gør, at du kan forlade arbejdsmarkedet, før du når pensionsalderen – forudsat at du opfylder visse krav.

Teknisk forklaring

Der kan dog også være tekniske forklaringer på efterlønnens fald, lyder det fra brancheorganisationen Danske A-kasser. 

Efterlønsperioden er blevet kortere, og aldersgrænsen for, hvornår man kan gå på efterløn, er steget.

Det betyder, at der i første halvår i 2023 ikke har været nogen “nye”, der kunne gå på efterløn. 

Samtidig er der i dag langt færre, der betaler til efterlønnen, end tidligere. Og så sent som sidste år kunne man – for tredje gang – melde sig ud af ordningen og i stedet få pengene tilbage skattefrit.

(teksten fortsætter under grafikken)

Ærgerligt med trafikken ud

I arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv mener arbejdsmarkedspolitisk chef Peter Halkjær, at det er positivt, hvis lidt færre trækker sig tilbage før folkepensionsalderen.

Men det er ikke nok, siger Peter Halkjær, som mener, at der fortsat er behov for at stramme reglerne:

- Det er enormt ærgerligt, når der er en trafik ud af arbejdsmarkedet før pensionsalderen, også for mennesker, som ikke er nedslidte. Når det er sagt, bliver tallet aldrig nul. Og det skal det heller ikke være. Har man en varig nedsat arbejdsevne, skal der være mulighed for en vej ud, siger han.

Peter Halkjær peger på, at mange af hans medlemsvirksomheder, særligt i servicesektoren, stadig mangler arbejdskraft. Samtidig vil der gå nogle år, før efterløns- og pensionsalderen stiger igen, samtidig med at ledigheden er lav. 

- Derfor skal vi blive ved med at presse på for at få flere reformer. Vi mener, der skal sættes bredt ind, siger han. 

Venter på trepart

Der herskede en stærk debat om tilbagetrækning, da regeringen blev dannet, fordi den nye regering varslede, at Arne-pension og seniorpension skulle lægges sammen.

Efter heftig kritik overgav regeringen sagen til trepartsforhandlinger.

Dermed skal arbejdsmarkedets parter altså være med til at finde ud af, om de nuværende ordninger skal bestå, som de er, eller slås sammen i en “Arne-plus”-model, som statsminister Mette Frederiksen har kaldt det – eller noget helt tredje.

En ny “Arne-plus” skulle ifølge regeringen erstatte seniorpension og Arne-pension og give en lidt højere ydelse end den nuværende Arne-pension. Til gengæld ville seniorpensionen blive kraftigt forringet, både målt i kroner og antal år på pension.

Ifølge Fagbladets oplysninger er der ikke indkaldt til trepart om tilbagetrækning endnu.

Om nogle år stiger folkepensionsalderen til 68 år. Som det ser ud nu, vil Arne-pensionsalderen også skulle stige med et år, hvis ikke reglerne bliver ændret.

3F ser gerne, at Arne-pensionen udvides i takt med, at pensionsalderen stiger, så den nuværende tilbagetrækningsalder bevares.