Det er ikke kun ude på arbejdspladsen, at jargonen kan være hård i byggebranchen. For 30-årig Amalie Maar var det også hverdagskost på erhvervsskolen.
Hver syvende elev på landets erhvervsskoler har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed, viser en ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder.
Det kommer ikke bag på 30-årige Amalie Maar, der er udlært bygningssnedker. Hun husker tilbage på en erhvervsskoletid med chikane og sexistiske tilråb som en fast del af hverdagen.
- Jeg følte mig som en antilope i en løveflok, når jeg gik rundt på skolen, fordi jeg var pige. Det var vildt ubehageligt, siger hun.
Undersøgelsen viser også, at omkring hver tredje kvinde på de mandsdominerede uddannelser har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed.
Og det kan Amalie Maar også nikke genkendende til. Hun blev udlært bygningssnedker i 2018 og gik på Hillerød Tekniske Skole fra 2014 til 2016, hvor der ligesom på de fleste andre erhvervsskoler har været en overrepræsentation af mænd.
- Når jeg gik alene i kantinen, sad der typisk store grupper af drenge, der råbte bemærkninger som ”hey smukke”, ”sikke en god røv, du har i de arbejdsbukser” eller ”skal jeg hjælpe dig med at tage dem af?”. Sådan nogle kropsfikserede ting, siger hun.
- Det nåede jo til et niveau, hvor jeg simpelthen ikke ville gå i kantinen alene uden en dreng, fordi jeg følte mig for udsat, fortsætter hun.
Gøede som hunde
Udover jargonen oplevede Amalie Maar også fysisk grænseoverskridende adfærd.
- Der kunne stå en drengegruppe i den ene side, der lige pludselig delte sig op i to, så jeg skulle gå igennem dem. Og nogle gange tog de fat i min arm og sagde noget i stil med, ”hva’ så, hvor skal du hen?”. Det var jo totalt grænseoverskridende, at de bryder ind i ens intimsfære, siger hun.
Den mest besynderlige oplevelse havde hun, da hun en dag gik forbi en gruppe af drenge, der var ude at ryge på skolens parkeringsplads.
- Denne her flok begynder så at gø ad mig, mens jeg går forbi dem, altså som hunde. Det var meget mærkeligt, og jeg blev lidt paf, siger hun.
Amalie Maar sagde ikke noget til sine lærere om chikanen, fordi hun ikke følte det ville blive taget seriøst. I stedet forsøgte hun for det meste at ignorere det.
- Jeg holdt ud og lod som om, at jeg var ligeglad. Og så gad jeg heller ikke gå og skælde alle ud, der ikke havde lært hjemmefra, hvordan man opfører sig anstændigt over for andre, siger hun.
Skidt jargon på byggepladser
Også på Amalie Maars læreplads havde hun uheldige oplevelser med chikane og grænseoverskridende adfærd.
- På de større byggepladser er der ofte en skidt jargon, og der var det ret normalt at få lumre bemærkninger fra mænd i andre firmaer, siger hun.
Her var der for eksempel hele arbejdsdage, hvor hun ikke blev kaldt ved navn.
- Så har de bare råbt ”hey tøsen”, når de skulle have fat i mig. Vi andre siger jo navne eller ”hey elektriker” for eksempel, men af en eller anden grund var jeg bare tøsen, siger hun.
Men en dag fik Amalie Maar nok.
- Der var en gruppe malere, der sagde, ”der kommer den lille popo løbende”, og så sagde jeg, ’hvis du gider at lade være med at kommentere på min krop, når jeg er på arbejde, så ville det være rart”. De ville så ikke tale til mig i to måneder, siger hun.
- Vi har gjort mange tiltag
Uddannelsesdirektør på Hillerød Tekniske Skole, Tina Steinbrenner, kalder Amalie Maars oplevelser på skolen for ”utroligt beklageligt”.
- Vi er ret opmærksomme på, at vi skal have et miljø på skolen, hvor man skal være tryg, uanset hvilket køn man har. Allerede når vi byder elever velkommen på skolen, præsenterer vi dem for vores værdier, hvor en af dem er respekt for hinanden, siger hun.
Hun oplyser, at man har lavet – og stadig udvikler – mange tiltag, der skal skabe et inkluderende skolemiljø.
Blandt andet er de i gang med at lave retningslinjer for sexisme, om hvordan elever og lærere undgår det. Derudover holder man workshops for undervisere, og snart elever, om respektfuld adfærd, og så har man nedsat et kvindenetværk, der en gang om måneden diskuterer eventuelle forbedringer, siger hun.
Håber, det går den rigtige vej
Amalie Maar arbejdede som udlært bygningssnedker i to år, inden hun videreuddannede sig som bygningskonstruktør.
Som bygningssnedker kom hun ud i et firma, hun ”elskede at være i”, og jobbet som bygningskonstruktør er hun også glad for, om end nogle håndværkere kan have svært ved at anerkende hendes faglighed.
- Jeg har erkendt, at man som kvinde i starten ikke altid signalerer, at jeg har styr på byggetekniske ting, og så kan jeg blive forklaret om noget, jeg er kommet for at rådgive om. Men når vi så lige får talt sammen, så kan de hurtigt høre, at jeg har styr på det, siger hun.
Amalie Maar tror – og håber – at miljøet i branchen og på erhvervsskoler bevæger sig i en mere inkluderende retning. Hun mener, at både skoler og firmaer bør have et værdigrundlag, der bliver kommunikeret ud fra start.
- Det er hårdt for kvinder og alle, der ikke ligner andre, og der skal man fra ledelsens side tydeligt sige, at det her er ikke en drengeklub, men et sted, hvor vi respekterer hinanden. Så bliver det forhåbentlig en del af kulturen, og det ikke er op til den enkelte at sige fra, siger hun.
